Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op s tandelse.
211
ljudow afsted til ham. Da han traadte ind i hans
luksuriøse Bolig, som han — Advokaten — selv eiede, med
de kjæmpemæssige Bladplanter, de beundringsværdige
Gardiner og i det hele taget med et meget kostbart Udstyr,’
der altsammen afgav Vidnesbyrd om en stor
Formue,-bekommet uden Anstrengelse, og som kun ytrer sig hos
Folk, der pludselig og uventet er blevne rige, fandt han
i Modtagelsesværelset en Mængde Klienter, der i
Rækkefølge stad og afventede sin Tur til at slippe ind, og som!
imedens •— akkurat som hos Lægerne — underholdt sig
og fordrev Tiden med at se i den Masse illustrerede
Journaler, der laa spredt omkring paa alle Borde. Da
Advokatens Fuldmægtig, der tronede ved sin høie Pult, op-,
dagede Neehljudow, gik han hen til ham, bukkede og
sagde, at han var villig til øieblikkelig at melde ham for
sin Principal. Men han var endnu ikke kommen hen til
Døren til Advokatens Værelse, før den gik op af sig
selv, og Advokaten kom ud sammen med en undersætsig
Mand, der ikke mere var ung, og klædt i et flunkende
nyt Antræk; hans Ansigt var høirødt, og han bar tykke
Snurbarter. Begge talte med høie, livlige Stemmer, og
begges Ansigter havde et Udtryk, som det pleier være
hos Folk, der netop har afgjort en fordelagtig, om ikke
just nogen fin Forretning. 1
„Det er Deres egen Skyld, Højstærede," sagde Fanarin!
leende.
„Jeg havde jo ingenting imod Paradiset — kun ei
vore Synder os iveien," svarede den Fremmede.
„Nuvel, det ved vi allerede," mente Fanarin.
„Ah, mjn gode Fyrste, jeg beder Dem om at komme!
nærmere," udbrød F’anarih, da han fik Øie paa Nechk
ljudow, og efter at han endnu en Gang havde nikket til
Kjøbmanden, førte han Fyrsten ind paa sit Kontor, der.
var holdt i en streng Stil.
„Itøhag at tage Dem: en Røg og gjør. ßem det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
