Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XLIII - XLIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 58
Opstandelse,
ham den færdige Ansøgning, og da han forhørte sig om
Honoraret, fik han til Svar, at Anatoli Petrowitsch havde
sat det til 1000 Rubler; efterpaa føiede Fuldmægtigen
forklarende til, at Advokaten som Regel ikke befattede
sig med saadanne Sager, men at der var gjort en
Undtagelse for Nechljudows Vedkommende.
„Hvem skal saa underskrive Ansøgningen?" spurgte
Bßchljudow.
„Det kan den Anklagede selv gjøre; eller falder det
hende besværlig tj StXci kan Anatoli Petrowitsch gjøre det,
efterat han er tilstillet en Fuldmagt fra hende."
„Nei — jeg vil reise derhen og lade hende selv skrive
under," sagde Nechljudow, som derpaa tog til at glæde
sig over atter at kunne faa gjense Katjuscha paa en
bestemt Dag.
XLIV. "
Til almindelig Tid lød Opsynsmændenes skingrende
Piber gjennem Fængselskorridoren. Under Klirren af Jern
blev Dørene til Korridorerne og Cellerne laaset op, og
der hørtes slæbende Skridt af Fangerne, hvoraf enkelte
var barfodede, og andre havde de vanlige Fangesko paa.
Pudretmændene bevægede sig gjennem Korridoren og
forpestede Luften med en ulidelig Stank. Fangerne —■ de
mandlige som de kvindelige — vaskede og klædte sig,
samlede sig derpaa ude i Korridoren til Opstilling og
hentede sig siden varmt Vand til Theen.
Medens Thedrikningen gik for sig, fandt i alle Celler
en livlig Samtale Sted angaaende to Arrestanter, som idag
skulde piskes med Ris. Den ene aj dem var en læse-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
