Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - L - LI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O pstandelse.
249
ham. Han har selv sat, Ilden paa for at faa fat i
Assurancesummen —; han bg ingen anden, og siden væltet
Sfkylden over paa os."
„Skulde saadant være muligt for Mennesker?"
„Tilvisse, min Hierre. Jeg kræver Gud til Vidne. Hjælp
osi og tag Dem af os," raabte pludselig Menjschow og
vilde gjøre Knæfald for Nechljudow, som kun med M,øie
^k ham til at lade være dermed.
„Som De vil forstaa, er jeg altsaa dømt til at gaa
tilgrunde —- uden den mindste Sikyld," fortsatte han.
Pludselig begyndte det at rykke i hans Kinder, og han
brast ud i Taarer, som han søgte at tørre væk med
Ærmet paa sin smudsige Skjorte, efterat han havde gjort
sin Haand fri fra Koppen,
sin Hjaand fri fra Kappen.
„Javel. — Tab ikke Modet. Jeg skal gjøre, hvad
jeg kan," sagde Nechljudow og forlod Cellen. Menjschow
blev Staaende i Døren, til Opsynsmanden lukkede den
igjen og saaledes tvang ham ind; men han blev endda
staaende og kige gjennem Kighullet ud i Korridoren-
W,
Det var netop i, Middagstiden, og Celledørene stod
derfor aabne. Nechljudow g:ik gjennem den brede
Korridor sammen med endel Fanger, der var iført lysegule
Slaabrçker, korte, vide Bukser og F’ængselssko; de saai
paa Nechljudow med Nysgjerrighed, og han fik ganske
eiendommelige Følelser — saavel’Medfølelse med de Folk,’
der var indespærrede her, som ogsaa en Følelse al Skam
over sig selv, fordi han rolig var istand til at se paa alt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
