- Project Runeberg -  Opstandelse /
260

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - LIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2 58

Opstandelse,

Bevægelser »= stod ved Siden af den grædende Moder og
søgte at tale Ilende.tilrette. Oldingen med de blaa Briller
blev staaende med sin Datters Hiaand i sin og nikkede
med Hovedet til, hvad hun sagde. Kjærestefolkene var
ogsaa komne op og stod Haand i Haand, medens de begge
taug og saa hinanden ind i Øinene.

5,Disse alene glæder sig," bemærkede den unge Mand
i den korte Trøie, der stod i Nærheden af Nechljudow
og iagttog de Afskedtagende, idet han pegte hen paa de
to Elskende.

Da de imidlertid følte Nechljudows og den unge Mands’
Øine fæstede paa sig, gjorde de sine Hænder løs fra
hverandre, kastede Hovederne tilbage og tog smilende til at
se sig omkring —.

„iaften skal de holde sit Bryllup het i Fængslet, og
hun vil følge haan til Sibirien," vedblev den unge Mand.

„Men hvad er han egentlig?"

„En Straffange. Fik de biot give sin Glæde Udtryk;
det er ellers trist, dette —■! at høre paa al denne Jammer,"
føiede den unge Mand til, da han hørte den gamle Mand
med Brillerne sukke og stønne.

„Jeg beder Dem, mine Herskaber, jeg beder meget!
Tving mig ikke til at maatte gribe til Tvangsmidler," sagde
Inspektøren, da han kom ind igjen, og gjentog de samme
Ord flere Gange. „Jeg beder, værsaagod!" sagde han
i! en blødere Tone. „Nu —i hVad er det? Hvad skal,
dette betyde? Det gaar umuligt an; det er allerede længe
over Tiden. Jeg gjentager det for sidste Gang," raabte
han helt ude af sig;, mjedens snart satte sig ned og
snart rleiste sig op, snart tændte ejn liden Cigaret og snart
slukkiede den igjen.

Endelig gik da Afskeden virkelig for sig; de
Be-Søgiende saavelsom Fangerne forlod Kontoret — de første;
gjennem Døren, der førte ud, de sidste gjennem Bagdøren;
to e&e efter den aaiden foysv^dt: te unge Mapd §

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free