Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - LVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op s tandelse.
271
LV II.
Det er en meget almindelig og tillige en meget udbredt
Overtro, at hvert Menneske besidder bestemte, helt faste
og begrænsede Egenskaber, at hvert Menneske i sig selv
kun udelukkende er ond eller god, klog eller dom,
arbeidslysten eller doven osv. Men i Virkeligheden forholder.
Sagen sig ganske anderledes. Vei kan man om et
Menneske sige, at han hyppigere er god end ond, oftere klog
end dum, sjeldnere doven end. virksom og omvendt; men
det er en skjæbnesvanger Feiltagelse at tro, at et
Menneske bestandig er enten god eller klog, og at et andet
stedse er enten ond eller dum. Desuagtet er vi vant til
at klassificere Menneskene som kloge eller dumme, gode
eller slette og befinder os, som Følge deraf i en stadig
Vildfarelse. Menneskene ligner de rindende Elve: disse
fører allesammen Vand, der overalt er sig selv ligt; men
de enkelte Floder er snart smale og trange med en rivende
Strøm, og snart udvider de sig og flyder sagte frem;
der fører de rent eller koldt — her grumset eller varmt
Vand. Saaledes er det ogsaa med Menneskene. Enhver,
af dem bærer Kimien i sig til alle mulige menneskelige
Egenskaber, alle Dyder og Laster, af hvilke snart deni
ene og snart den anden kommer til Frembrud; som Følge
heraf er det enkelte Menneske ofte sjaa lidet ligt sig selv,
at det ikke er til at kjende igjen, skjønt det i Grunden, i|
sit personlige Væsen, bestandig er og bliver det samme.
Hos enkelte Mennesker træder saadanne Forandringer a|
Karakteren meget tydelig frem; der foregaar pludselig
fea.stige og overraskende bratte Overgange fra den ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
