Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - LVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Yderlighed til den anden; til disse Mennesker maa vi
ogsaa regne Nechljudow. Den Slags bratte Overgange
var hos ham begrundet saavel i fysiske som i sjælelige
Forhold og Vilkaar, og en saadan hurtig Svingning fandt
nu Sted i hans indre Liv.
Den Følelse af Høitid og Glæde over sin egen indre
Forvandling, der havde grebet ham efter
Retsforhandlingen og det første Gjensyn med Katjuscha, var nu
fuldstændig forsvunden og var siden hans sidste Møde med
hende erstattet af en Følelse af Gru, ja endog af ligefrem
Uvilje mod hende og en Slags tvungen Pligtfølelse. Han
var vistnok fremdeles bestemt paa ikke at forlade hende
— ikke at vakle i sit Forsæt at gifte sig med hende, om
hun forlangte det; men det faldt ham meget tungt og
foraarsagede ham Kvaler.
Dagen efter sit Besøg hos Masslennikow tog han
paany afsted til Fængslet for at træffe hende
Inspektøren tillod rigtignok Sammenkomsten — dog ikke inde
paa Kontoret og heller ikke i den saakaldte Advokatstue,
men i det vanlige Modtagelsesværelse for den kvindelige
Afdeling. Tiltrods for sin Elskværdighed var Inspektøren
mere tilbageholden end ellers mod Nechljudow, hvis
Samtale med Masslennikow aabenbart havde bevirket et
Paalæg til Fængselsinspekstøren om at udvise lidt større
Forsigtighed overfor denne Besøger.
„En Sammenkomst med hende staar Dem naturligvis
aaben,“ sagde han, „men med Hensyn til Penge er jeg saa
fri at bede Dem om at rette Dem efter, hvad jeg
allerede har sagt Dem. Fangens Overførelse til Hospitalet
lader sig nok ogsaa iværksætte, hvad hans Ekscellence
har skrevet om; Lægen er enig deri; men hun selv viser
ingen særlig Lyst dertil. „Hvorfor skal endelig jeg bære
ud Skarnet efter disse Skurvehoveder?“ sagde hun. Jo,
Fyrste, det er et underligt Folkefærd, det siger jeg Dem,“
sluttede Inspektøren sin lange Tale.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
