Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Op s tandelse.
287
saa han den cikoriebevoksede Lawn-Ténnisplads,
hvorpaa Bønderne ifølge Forvalterens Ordre havde forsamlet
sig. Ikke for ingenting havde Froskene Aftenen forud
ladet sine Stemmer høre; thi Veiret var blevet rusket.
Der herskede fuldstændig Vindstille, men helt fra
Morgenen af faldt der en let og mild Regn, hvis Draaber blev
hængende fast paa Grenene^ Bladene og paa Græsset.
Ind gjennem Vinduet trængte ikke alene Duften af det
friske Grønne der udenfor, men ogsaa den Damp, der
steg op af Jorden, der tørstede efter Regn. Under
Paa-klædningen saa Nechljudow atter og atter ud gjennem
Vinduet og saa, hvorledes Bønderne havde flokket sig
teammen derude paa Pladsen. Den ene efter den anden
kom gaaende, gjorde et Buk henimod Vinduet, stillede
sig saa i en Halvcirkel og støttede sig til sine Stave,
medens de talte sammen. Forvalteren, hvis Gestalt var
som huggen ud i Marmor, og som var iført en kort
Frakke med grøn Staakrave og kjæmpemæssige Knapper,
kom med Underretning om, at Bønderne var komne, men
at de godt kunde vente, tjl Herren havde nydt sin Kaffe
eller The; begge Slags var at faa.
„Nei, jeg vil heller straks gaa ud til dem," mente
Nechljudow, som pludselig fik en Fornemmelse af
Undseelse og Skamfølelse ved Tanken paa den forestaaende
Underhandling med Bønderne. Han stod i Begreb med at
opfylde et hemmeligt Hjerteønske hos disse Folk, at
skjænke dem Jord til en billig Pris, et Ønske, hvis
Opfyldelse de ikke engang havde vovet at tænke sig, altsaa
at udøve en Velgjerning mod dem, og han — skammede
sig i! Da han traadte ud til dem og saa, hvorledes de
blottede sine blonde, lokkedei, skaldede og graa Hoveder
ifor liam, blev han saa forlegen, at han ikke var istand
tü at sige et Ord paa længe. Regnen vedblev at sile
jned i smaa, fine Draaber, der blev hængende fast i Bøn-.
4ernes Haar og §kjæg elie? i ^e uhine Tørklsçd^r, fevor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
