- Project Runeberg -  Opstandelse /
296

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

Opstandels e.

ind til sig under Forklædet. Hanens Kam vaiede, og
den strakte sine sorte Fødder frem, som søgte den at
komme løs. Da hun nærmede sig Herren, maatte hun
sagtne sin Gang og blev staaende ganske stille, da hun
var kommen i lige Linje med ham; hun neiede dybt og
ilede først videre sin Vei med Hanen, da Herren var
kommet forbi. Idet han gik nedover til Brønden, traf
han en urgammel Kvinde i en skidden Serk, som
stønnende slæbte sig frem under Vægten af to fulde
Vandbøtter, som hun bar i et Aag over Skuldrene. Hun satte
Bøtterne ned paa Marken og gjorde de samme dybe Buk-:
ninger for ham som Pigen.

Straks nedenfor Brønden tog ogsaa Bygden sin
Begyndelse. Det var en klar, varm Dag, og allerede Klokken
10 om Morgenen sendte Solen sine glødende Straaler
fra en klar Himmel; kun enkelte smaa Skyer svævede
her og der og skjulte for et lidet Øieblik Dagens
brændende Stjerne. Henad den hele Vei var Luften svanger
med skarpe, bitre, men ikke ubehagelige
Gjødseluddunstninger, der dels skrev sig fra de mange, der kjørte Gjødsel
henover den slette Vei, og dels fra Gjødseldyngerne paa
Bondegaardene, som Nechljudow passerede forbi.
Bønderne, hvis Benklæder og Skjorter bar tydelige Spor af
Gjødselbingerne, gik barfodede efter Vognene og stirrede
forbauset paa den høie, fine Herre, som skred fremover
Veien i sin graa Hat, hvis Silkebaand lyste i Solen; for
hvert andet Skridt satte han sin polerede Rørstok med
det glinsende Haandtag fast mod Jorden. De Bønder,
som med lomme Vogne vendte tilbage, og som ved at
sidde paa Vognkanten blev ristede forsvarligt, tog ær-.
Lødigt til Hatten og fulgte med forbausede Øine den
fornemme Herre, der vedblev at gaa henover Veien; ogsaa
Kvinderne kom ud i Portene eller stod i Husdøren og
gjorde hverandre opmærksom paa ham, medens de
stir–rede efter ku%

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0302.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free