Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opstandelse.
30 S
gjerne vilde opgive den; da saa hendes Veninde Klara
kom til, besluttede de alle at opgive dette Liv.
De var allerede ifærd med at gaa sin Vei, da drukne
Gjæster kom larmende ind. Spillemanden stemte op til
en Ritornel, Pianistinden akkompagnerede paa Piano en
russisk Folkevise, og som første Figur i en Kvadrille
grebj en liden, drukken Mand i Frakke og hvidt Halsbind,
Masiowa; en anden tyk, skjægget Mand, ligeledes i Frakke,
greb Klara, og de hvirvlede aisted i en rasende Dans;
helt til den lyse Morg en. Paa den Maade var saa Aarene
gledne hen, det ene efter det andet og det ene som det
andet! Hvorledes skulde hun ikke under et sligt Liv
forandres, saa hun blev ukjendelig?! Og Aarsagen til
alt dette havde han været! Pludselig brød det gamle
Nag imod ham løs igjen, og hun følte Trang til at gjøre
ham Bebreidelser og til at skjælde ham ud. Hun
angrede,-at hun havde forsømt Anledningen til at faa sagt ham
Sandheden endnu en Gang og paa, en utilhyllet Maade
lade ham faa høre, hvad hun mente om ham, og at huni
havde gjennemskuet ham og ikke mere vilde være ham
tilviljes — at hun ikke vilde tjene som Middel til hans
aandelige Opreisning, saaledes som hun havde gjort for
Tilfredsstillelsen af Jians sanselige Lyster, og at hun ikke
vilde tillade ham at benytte, sig af hende som Objekt
for sit Ædelmod. For at slukke eller dæmpe den indre
Brand, den pinende Medlidenhedsfølelse med sig selv og;
de unyttige Bebreidelser mod ham fik hun Lyst paa noget
bedøvende Brændevin. Havde hun nu været i Cellen;
havde hun sikkert brudt sit Løfte og drukket sig fuld;
men hér var Snaps kun at faa gjennem Lægen, hvem
hun dog ßkyede som Ud; thi han efterstræbte hende,
medens hun Jiu følte en sand Afsky for enhver intimere
Berøring med den mandlige Verden, Efterat hun havde
siddet saaledes en Stund paa en Bænk ude i Korridoren
toteiöfeçt i kvalMtø Taife og Følelser, verkte h\in
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
