- Project Runeberg -  Opstandelse /
420

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420

Opstandel se.

kte nægter De ikke, "hvad jeg vil sige". Og derpaa
gav han sig til at nævne forskjellige Navne — deriblandt
ogsaa Mitin."

5,Lad nu den Historie være," sagde Tanten.

„Aa, Tante, forstyr mig dog ikke," svarede hun og
sled sig uafladelig i Haaret, idet hun kastede sky Blikke
omkring sig. „Saa med, ét erfarer jeg en anden Dag
:—■ kan De tænke Dem, det blev mig meddelt gjennem
Bankning —, at Mitin var blevet arresteret. Da tænkte
jeg, at jeg havde forraadt ham, og jeg blev ude af mig
selv ai Smerte."

„Meh det har jo vist sig, at det aldeles ikke er for
gin Skyld, at han er kommen i Fængsel," oplyste Tanten.

7,Ja == det vidste ikke jeg noget om da og vedblev
at tro, at jeg havde forraadt ham. Jeg drev og drev
fra den ene Væg til den anden, men kunde ikke frigjøre
mig for Tankerne paa, at jeg havde forraadt ham. Jeg
lagde mig og trak Tæppet over Hovedet; Stemmer blev
ligesom ved at raabe til mig: „Du har forraadt ham
du har forraadt ham — Mitin har du forraadt." Jeg
ved, at det maiatte være en Hallucination, men jeg hørte
Ordene atter og atter — bestandig. Jeg vilde sove —
jzmuligtl Jeg vilde slippe de pinende Tanker — det
gik ikke! Aa, det var forfærdeligt," udbrød hun og talte
sig op i alt større og større Ophidselse, idet hun
stirrede sky til alle Sider og samtidig viklede sine Haar-:
totter snart af og snart omkring Fingrene med en urolig
gast.

„Saa — vær nu stille, kjære Lydia," bad Moderen
Gang paa Gang og tog Datteren paa Skulderen; meh
htøn vaj ikke istand til at være rolig.

»Det er derfor, det er saa skrækkeligt —begyndte
tun paany uden at fulende Sætningen; thi hun brast
lud i en, kohvulsivisk Graad, sprang op fra Divanen og
Styrtede ud af Værelset.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0426.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free