Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
467
XXXIII.
Toget var saa langt, at Spidsen af det var ude af
Syne, da Vognene med Redsegodjset og de Syge satte
sig i Bevægelse. Nechljudow steg nu op i den Drosche,
der ventede paa ham, og bad Kusken kjøre paa for
at indhente den marscherende Kolonne; han vilde for
det første se efter, om! der ikke var nogen, han kjendte,
mellem de mandlige Fanger, og dernæst undersøge blandt
Kvinderne, om han kunde faa Øie paa Masiowa og spørge
hende, om hun havde modtaget de tilsendte Sager. Heden
var paa Grund af det fuldstændige Vindstille aldeles
uudholdelig:, og det Støv, som de mange Fanger hvirvlede
op, fulgte dem og indhyllede deto den hele Tid som en
Sky. Kolonnen gik med Hurtigmarsch, og Nechljudow
kjørte meget langsomt forbi Fangerækken. Geled efter
Geled var ham lutter fremmede Mennesker, der havde det
samme graa Udseende, og som bevægede sine Fødder
i Takt og slang med den frie Haand, som om de
derigjennem søgte at holde Modet oppe. De var saa mange
og havde alle et saa ensartet Udseende og befandt sig i
det hele i en saa ualmindelig Stilling, at det saa ud
— det forekom ihvertfald Nechljudow saaledes —, som
om det ikke var Mennesker, men et eller andet Slags
andre graa, eiendommelige Væsener; dette Indtryk blev
først forandret, da han opdagede Morderen Fedorow og
Komikeren Ochotin tilligemed en kjendt Landstryger, der
ligeledes havde henvendt sig til ham med Bøn om Hjælp.
Næsten alle Fangerne saa sig om og sfeeite til den
forbikjørende Drosche og Herren, som said i §en og stirrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
