- Project Runeberg -  Opstandelse /
481

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



* Opstandelse.

481

Nechljudow gik ind, hvor den Døde blev lagt, uden at
svare.

Den Gale sad paa en Seng og smattede graadig paa
Cigaretten, som Nechljudow havde givet ham.

. „De er altsaa kommen tilbage," sagde han og slog
atter op en høi Latter. Da han fik se Liget, rynkede han
Panden alvorlig og bemærkede: „Nu igjen! Hvor det
kjeder mig!" Derpaa vendte han sig igjen til
Nechljudow og spurgte med et polisk Smil: „Jeg er dog
ikke noget Barn længer, ikke sandt?"

Imedens havde Nechljudow betragtet den Døde, som
nu laa ganske afdækket, og hvis Ansigt, som Huen før
havde skjult, nu var helt synligt. Saa styg og uformelig
den første Fange havde været, ligesaa skjøn og velskabt
var dennes Ansigt og det hele Legeme. Han var et
Menneske i Manddommens herligste Kraft. Uagtet
Ho-var vansiret ved at være snauklippet til Halvdelen, var
dog Panden ret vakker, som den hvælvede sig over de
sorte Øine, hvis Glans nu var slukket; Næsen var ikke
stor, men fint formet strakte den sig frem over den
tynde, sorte Snurbart. Læberne var blaalige og syntes
stivnede i et Smil; det unge Skjæg var synligt kun over
Underansigtet, og Ørene var smaa og sirlige.
Ansigtsudtrykket tydede paa Rolighed, Godhed og Alvor. Ganske
bortseet fra Ansigtet, der tydeligt talte om, hvilke
aandelige Evner der var gaaet tilgrunde med denne Mand,
kunde man ogsaa slutte sig til -fra hans Benbygning og
af den stærkt udviklede Muskulatur, at man her havde
en herlig og kraftig Skabning for sig — en Skabning,
der var mere fuldkommen end den Hest, Brandmajoren
var saa opbragt over.

Og dog var denne Mand jaget tildøde, og ikke en
eneste Sjæl havde Medfølelse med ham som Menneske,
og ingen beklagede hans Bortgang, eller at der i ham
tabtes en dygtig Arbeider og et godt Menneske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free