Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXV - XXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
483
Det er ganske ligetil. Der sidtier Folk den hele Vinter
igjennem uden Bevægelse, uden Lys og Luft, og saa
kommer de pludselig ud i Solen paa en saadan Dag
som idag og maa mars cher© i sluttet Trop udea Tilgang
af frisk Luft. Det er slet ikke noget Under, at de kan
rammes af Slag."
„Hvorhen sender man dem saa?"
„Ja, det maa De spørge Vorherre selv om. Dog
—: hvem er De egentlig?"
„En Privatmand," svarede Nechljudow.
„Ah, saa naa! — — Min Tid er knap — jeg har
den Ære," sagde Lægen og traadte hen til de to Patienter
i Sengene.
„Nu, hvorledes gaar det med dig?" spurgte han det
blege Menneske med den. skjæve Mund og den ombundne
Hals.
Imidlertid havde deh Gabe, der sad paa sin Seng,
røgt ud sin Cigaret, og han spyttede ivrig efter Lægen.
Nechljudow gik atter ud paa Gaardspladsen, forbi,
Brandhestene og Skildvagten med Messinghjelmen,
gjennem Porten og ud paa Gaden, hvor han paany steg op
i sin Drosche og kjørte direkte til Jernbanestationen.
XXXVI, j
Da Nechljudow vai* kommen frem til Stationen, sad
allerede Fangerne inde i Vognene bag de tilgitrede Vm-:
duer. Nogle Mennesker, som havde villet gjøre dem
Følge, var ogsaa paa Perronen; mm de slåp ikke frem
til Vognene. Vagten var idag særlig omsorgsfuld. Plaa
Jføien fra Fængslet Ml Stationen v«f ss- foruden de to,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
