- Project Runeberg -  Opstandelse /
498

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXVIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498

Opstandelse. ^«sb^v-

nu og da, medens Tordenens Drøn og Bulder blandede
sig med Jernbanevognenes rullende Larm. Med en
hørbar Brusen kom Uvei ret stadig nærmere og nærmere, og
allerede faldt nogle enkelte Regndraaber ned paa
Platformen, hvor Nechljudow stod, og satte Mærker paa hans
Overfrakke. Han gik over paa den nærmeste Vogns
Platform for at være lidt i Ly og indaandede med Velbehag
den rene, balsamiske Luft, der strømmede imod ham
fra den regntørstige Jord, fra Haverne, Skogene og
Markerne, som Toget gik forbi. Alt glinsede og straalede,
som var det overtrukket med en glinsende F’ernis, og
alle Farver — grønt; gult og sort —■ traadte frem med
en intens Klarhed.

„Gid det nu maatte regne tilgavn’»,." sagde
Nechljudow til sig selv og frydede sig over det velgjørende
Regn, som fik Haverne, Grønsværet og Jorderne til at
skinne af gjenfødt Liv.

Plaskregnen stod ikke saa længe paa. Regnskyerne
havde dels udtømt sig og var dels trukken forbi, og kun
Resten faldt ned paa den tørre, men nu allerede
opblødte Jord. Solen kom igjen tilsyne, alt straalede i sin
gyldne Glans, og i den østlige Horizont hvælvede sig
Regnbuen — ikke meget høi, men lysende og straalende
i alle sine Farvers Pragt.

„Hvad var det vei, som nu sysselsatte mine
Tanker?" spurgte Nechljudow sig selv, da det prægtige
Natursceneri var over, og Toget rullede ind i et Landskab
med steile Bjergkløfter, der stængte for Synet. „Aa jo,
jeg tænkte paa, hvorledes alle disse Mennesker,
Fængselsinspektøren og Vagtsoldaterne osv., at alle disse
Bestil-lingsfolk, som igrunden er godmodige og snille Mennesker,
er blevne hjerteløse og grusomme."

Han tænkte paa Masslennikows Ligegladhed, da han,
havde tait om Forholdene i Fængslet, paa Inspektørens
Strenghed, den befalhavende Eskorteofficers Hjerteløshed,;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0504.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free