Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
499
da han nægtede Fangerne at benytte Kjøretøierne, og da
lian afslog, at vise den syge Barselskvinde paa Toget
nogen Opmærksomhed. Alle disse Folk var ganske
uimodtagelige for Næstekærlighedens Følelse — ganske som
Klipperne for Regndraaberne, tænkte Nechljudow, idet
han betragtede de brogede Stene i Fjeldvæggene, de for
forbi, og saa, hvorledes Regnet prellede af og løb ned/
paa Jorden i stride Strømme.
„Det er meget muligt, at det saa maa være, og at
Sten paa Jorden er nødvendig," tænkte han videre; „men
det er trist at se paa den Jord, som ligger brak, og som
ellers kunde frembringe Græs og Blomster, hvis den blev
dyrket og pleiet som anden Jord. Saaledes er det ogsaa
med Menneskene. Deraf kommer det, at mange mener, at
der gives Tilfælder og Situationer, hvor man kan eller
ligefrem er nødt til at vise Haardhed mod sine
Medmennesker; det er dog en Vildfarelse, og et saadant
Tilfælde lader sig ikke tænke. Mod livløse Gjenstande kan
man gaa saaledes frem — uden Barmhjertighed fælde
Trær, brænde Sten, gløde Jern og smede; men Mennesker
kan man ligesaalidt behandle uden Kjærlighed, som man
kan lade Bierne være uden Pleie og Omsorg, naar de
skal frembringe Honning. Den, som alligevel gjør det,
skader kun sig selv; Menneskene er ikke anderledes.
Det kan ikke være anderledes, thi Næstekjærligheden, den
gjensidige Taalmodighed og Tilgivelse, er alene det, som
gjør et Menneskeliv muligt. Vei er det sandt, at der
gives Mennesker, som ikke kan tvinge sig til at elske
andre, ligesom de ikke kan tvinge sig til at arbeide;
men deraf følger dog aldeles ikke, at man skal behandle
sine Medmennesekr uden Kjærlighed, og allermindst, naar
det virkelig gjælder. — Føier du ingen Kjærlighed til
dine Medmennesker," tænkte Nechljudow, „saa forhold
dig rolig og tag ikke Del i Spillet! Sysselsæt dig med:
dig selv, med livløse Ting, med hvad di* etøers vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
