Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XXXIX - XL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
* Opstandelse.
505
fundet Sted, og Familien allerede havde erfaret, at
Fe-dossia var den Skyldige.
XL. r
„Jeg fortæller ham om mine Bekymringer," sagde
Taras med venskabelig Fortrolighed henvendt til
Nechljudow. „Jeg har truffet paa et saa eiegodt Menneske;
vi har underholdt os saa prægtig med hinanden, og nu
sætter jeg ham ind i Historien."
„Det er godt," sagde Nechljudow,
„Ja, min Hjertebror, paa det Vis kom Sagen op.
Mor tog altsaa Kagen til sig og siger: Jeg .gaar til
Politiet. Min Far er en besindig: Olding og svarer: Vent
dog med det. Den unge Kone er jo bare Barnet endnu;
hun ved ikke, hvad hun gjør. Vi maa skaane hende og
have Taalmodighed med hende. Hun vil snart komme
til Fornuft. Men hvad ’synes du?. Den gamle Mand
blev ikke hørt. Nei^ sagjde hun, hvis vi beholder hende
i Huset, saa vil vi udryddes allesammen som Kakerlakker.
Og saa gik virkelig Mor til Politiet. Der blev stort
Opstyr hos allesammen, og Historien gik løs. Vidner blev
skaffet frem." ; ,
„Men hvad gjorde du saa?" spurgte Gartneren.
-„Jeg, kjære Ven, jeg krympede mig af Smerter og
kunde ikke røre en Finger. Mit hele Indre kom i Op-;
rør, og jeg kunde ikke faa frem et Ord. Den Gamle
spændte øjeblikkelig Hesten for Vognen og kjørte afsted
med Fedossia — først til Lensmanden og derpaa til
Undersøgelsesdommeren. Og hun tilstod alt og fortalte
dpt h:ele uden at dølge nogenting; — hvorledes hun havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
