- Project Runeberg -  Opstandelse /
513

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2den Del - XLII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Arbeidet i Torvmyren, fra hvilket de nu allesammen
vendte tilbage efterat have været beskjæftiget i to og
en halv Maaned med Torvtagning. En Del al Lønnen
havde de allerede modtaget som Forskud, men bragte
alligevel med hjem omkring 10 Rubler pr. Mand i
opsparede Penge. Efter hans Ord at dømme havde de
maattet arbeide den hele Dag fra Solens Opgang til dens
Nedgang med kun to Timers Middagshvile, og i hele den
Tid stod de i Vand tilknæs. „For dem, som ikke er
vant med denslags Arbeide, falder det tungt,“ sagde han;
„men for den, som nu engang er indkjørt i det, falder
det noksaa let — kun maa der være god, kraftig Kost.
I Begyndelsen saa det slemt ud med det; men saa tog
Arbeiderne til at murre og klage; saa fik vi bedre Kost,
og Arbeidet gik bedre.“

Derpaa fortalte han saa videre, at han i Løbet af
28 Aar hver Sommer var draget ud paa Arbeide og havde
sat hele sin Fortjeneste ind i Husholdningen — først
havde han gaaet Faderen tilhaande, derpaa en ældre
Broder og nu sidst en Nevø, som bestyrede Huset; for
sig selv havde han ingenting beholdt af de femti—seksti
Rubler, som han tjente om Aaret — ikke mere end to-tre
Rubler, der gik med til Tobak og Fyrstikker.

„Jeg maa tilstaa,“ tilføiede han med et forlegent
Smil, „at jeg gamle Synder ogsaa af og til, naar noget
specielt feiler mig, smager paa en Snaps.“

Han berettede videre, hvorledes Kvindfolkene var
hjemme og stellede med Ageren istedenfor Mændene, at
Arbeidsgiveren havde trakteret dem med Brændevin idag
ved Afreisen, og at en af deres Kamerater var død, en
anden syg, som de nu førte med sig hjem. Den Syge,
om hvem der blev talt, havde fundet sig en Plads i
et Hjørne af Vognen. Det var en ren Ungdom, næsten
en Gutunge, med indfaldent Ansigt og blaa Læber;
øiensynlig havde Feberen farat slemt frem med ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0519.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free