- Project Runeberg -  Opstandelse /
540

(1899) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: Abraham Kaaran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Del - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

540

Opstandelse. ^«sb^v-

„Hvorledes er det gaaet for sig?" spurgte
Nechljudow.

i,Det var et Slagsmaal," svarede Taras smilende.

„De slaas uafladelig," bemærkede den vagthavende
Soldat med Foragt.

„For en Kjærrings Skyld," tilføiede en Fange, der
fulgte dem.

„Han kom i Haarene paa den blinde Fedjka."

-„Hvorledes har Fedossia det da?" spurgte
Nechljudow.

„Tak — hun er frisk; her bærer jeg kogt Vand til
hende," sagde Taras og gik ind i Familiecellen.

Nechljudow kigede ind ad Døren. Hele Rummet var
fuldt af Kvinder og Mænd saavel paa som under
Briksene og var indhyllet i en Damp af fugtige Klæder, som
tørredes, og der hørtes en uafladelig Støi af
Kvindestemmer. Næste Dør førte ind til Ungkarlecellen; denne var
endnu mere overfyldt — ja endog ude i Korridoren stod
der en Mængde Fanger i vaade Klæder; de delte eller
drøftede noget mellem sig. Soldaten fortalte Nechljudow,
at en al Opsynsmændene uddelte Kostpengene, som de
allerede modtog i Forskud, eller som de havde tabt i
Kortspil. Disse udleveredes efter Forevisning af smaa
Billetter, der var tilklippede af Karton. De, som stod
i Nærheden, blev stille, da de saa Underofficeren og
den fremmede Herre, og stirrede uvenligt paa dem.
Nechljudow bemærkede den forviste Fedorow og en til, en
modbydelig Lazaron med fregnet Ansigt uden Næse; han
var bekjendt for at have rømt fra Tajgaen i Sibirien
sammen med en Kamerat, som han dræbte paa Veien og
spiste op for at bjerge Livet. Lazaronen stod i
Korridoren og holdt sin vaade Jakke paa den ene Skulder;
han saa spotsk og frækt paa Nechljudow uden, at gaa
tilside for ham. Nechljudow gik forbi.

Svor yel sq4 Nechljudow kjeji<J,te. <føse Scener, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:34:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/opstand/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free