Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Del - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
Opstå adelse.
komme med noget overflødigt, eller at hun ikke selv
skulde "faa sagt alt, hvad hun vilde.
„Men undskyld mig, om jeg gjør noget andet end,
hvad De billiger," sagde hun. „De skal ogsaa leve —"
Hun nævnte der det samme, som han just havde sagt
til sig selv.
Men han tænkte alligevel ikke mere derpaa nu; han
tænkte og; følte noget helt andet — ikke alene Skam,
men ogsaa Medlidenhed.
„Er saa alt ude mellem os?’ ’spurgte han.
„Ja — noget saa nær," svarede hun med et
sælsomt Smil.
„Og dog kunde jeg kanske hjælpe Eder med noget."
„Hjælpe os?" — hun sagde virkelig „os" og saa
paa Nechljudow — „vi trænger ingeting. Jeg takker Dem
saa meget for alt. Havde ikke De været, saa —." Hun
mente at sige noget mere; men Stemmen slog Feil.
„Jeg ved ikke, hvem der ’har mest at takke for af
os to. Vort Mellemværende faar overlades i Guds Haand.’*
„Ja, ja; det faar vei det," mumlede han.
„Er De færdig?" spurgte Englænderen.
„Straks," svarede Nechljudow og spurgte efter
Krilzow. Hun havde nu gjenvundet sin Fatning og fortalte
rolig, hvad hun vids-te: Krilzow var blevet meget syg
paa Reisen og var straks bragt paa Sygehuset. Marja
Pavlowna havde bedt om at faa være hos ham som
Pleierske; men der var endnu ikke kommen noget Svar
derpaa.
„Skal jeg gaa?" spurgte hun, da hun saa, at
Englænderen ventede.
„Jeg tager ikke Afsked; vi sees igjen," sagde
Nechljudow og rakte hende Haanden.
„Lev vei," sagde hun, saa lavt, at det neppe hørtes.
Deres Øine mødtes, og af det forunderlige skelende Blik
og det smertefulde Smil og af hendes Ord „lev vei’*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
