Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XLIX
21. -32532 (Schw. >i’2582) an substantivische
Stämmen gefügt bez. ein zu knüpfendes
Familienband oder ein zukünftiges Ver
hälmiß anderer Art.
21. .«3852 (So. fsties til substantiviske
Stammer og betegner det bestemte, men
endnu ikke indgaaede Familieforhold eller
Forhold i Almindelighed.
S.
Laßasassa, makkasassa, spillesassa, sivjugsassa
viesojassa
22. -t bez, ein Individuum, das sich durch
eine Besonderheit auszeichnet (cfr, -k).
22. »t betegner et Individ, som udmcerker sig
ved en Scrregenhed (jfr, -II).
rojat, romat, rokut, caggat.
Bodnet, livat, njargat, luovdat
23. -t2k, -li2ll hyppigst til verbale,
sjeldnere til substantiviske Starnord og be
tegner Stedet, hvor Stamordets Handling
er foregaaet eller kan foregaa.
23. -tak, -hak wird am häufigsten an verbale,
seltener an substant. Stamwörter gefügt
und bez. den Ort und die Stelle der Haupt-
Handlung ober, wo dieselbe vorgehen fann.
tak, joctatak, njaskatak, njuovatak, orotak,
ak, ruotatak, vuojotak, vuoddatak.
Eine Modifikation dieser Endung ist viel
leicht -lak in miettalak, vuöstalak.
Boadatak, filpotak, gamatak, giesatak, govritak
oainatak, oaivvatak, rabotak, roggatak,
En Modifikation af denne Endelse er
maaske -lak i miettalak, vuöstalak.
24. -c (-s, -å) an Subst. gefügt, bildet De
minutive, wobei die Endung nebst der
Verkleinerung auch den Begriff „lieb",
„hübsch" ausdrückt; es wird an Gen.
Sing, gefügt und wird im Nominativ
wie s ausgesprochen.
24. »c (»5, .3) foies til substantiviste Star
nord og darmer Deminutiver, dog saaledes
at Endelsen ved Siden af Betydningen
„lille" ugsaa ofte udtrykker Begrebet
„kjcer, smuk". Endelsen foies til Asn.
og udtales i som 3,
Agjobas, boccus, boddus, boksamas, dagos, goadas
jiellahas, jiellahaggacas, Jesusas, muodos, sul
giedas, girjas, Jogas, Kristusas, magjegas,
sullus, uccakas, viesos, vissus, vadnasas.
An Benennungen ber Verwandtschafts
verhältnisse gefügt bez. die Endung em
Paar Verwandte oder das gegenseitige Ver
hältniß zweier, im Hur. mehrerer Ver
wandte zu einander zum Unterschiede
derselben Verwandtschaftswörter im Plur.
ohne diese Endung.
Fpiet til Navne paa Slcegtsforhold be
tegner Endelsen et Par Beslcegtede eller
det Slcegtsforhold, hvori to, i
flere staa til Hinanden indbvrdes, til For
stjel fra de samme Slcegtsord i
uden denne Endelse.
Akas, boadnjas, egis, galis, g
suimis magas, oabas, spilis, vieljas.
25. -U5) -«5 werden selten unmittelbar an
Wurzeln gefügt, häufig aber an den
Stamm der abgeleiteten Verben auf -äet,
-let, -Btet, -tet, und haben fast dieselbe
Bedeutung wie -0.
25. »U5, »05 Mes sjelden umiddelbart til
Roden, men hyppigst til Stammen af
afledede Verber paa -clet, »let, >Bt,6t, -tet
sg har omtrent samme Betydning som »0.
Almostus, baaadus, baldatus, bælostus, balvvalus, biettalus, buttastus, davastus, gadotus,
gitos, hettitus, laitos, muittalus, sivdnadus, vastadus, ærotus.
26. -vuott2 (Sv. -vuot, »vuokte, R. -vut)
foies til Substantiver, Verber og Adjek
tiver og er den almindeligste Endelse for
Dannelse af Abstrakter.
26. -vuo«2 (Schw, -vuut, -vuokte, N. -vut)
wird an Subst., Verben und Adjektive
gefügt und ist die gewöhnliche Endung,
wodurch Abstracta gebildet werden.
AUagvuotta, bahavuotta, diettemættosvuotta, ferttimvuotta, farristubmevuotta, gædgai
vuotta, jallovuotta, uaggikættaivuotta, olmaivuotta, ustebvuotta, vassevuotta, öalbme
vadnevuotta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
