Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oversigt over det Lappiske Sprogs Formlære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L
Adjectiva
Adjektiver kunne afledes af Substantiver,
Verber og Adverbier ved folgende Endelser:
Die Adjektive können von Substantiven,
Verben und Adverbien durch die folgenden
Endungen abgeleitet werden:
1. -ad føieé iscer til substantiviste Stammer,
Arrad, arvad, duolad, fitmad, gæppad
1. -ad besonders an subst. Stamme gefügt.
lossad, hilbbad, jalggad, lasmad, muggad,
njarbbad, roakkad, sævdnjad, cuovggad, cæskad, vielggad, vuobmad.
2. -ag, -og (Sv. -all, -oll) foies ligeledes 2. -29, -09 (Schw. -2K, -ok) ebenfalls bei
isoer til substantiviste Stammer, subst. Stämmen.
Allag, bælag, gassag, govdag, hajag, juolgag, luondog, gukkesjuolgag, gukkésvuovtag,
guövtemielag, oaivag, ravdag, ravnjagj calmak. S. puorak, pcljak, rabmak, raikak,
DJuonak, nirbmok, vainok.
3 (cl. fpies 3. (od. bei
ül substantiviste Stammer og har samme subst. Stämmen mit derselben Bedeutung
Betydning som -i. wie -i.
Boaeoagjai, boccujægjai, labbajægjai, njh]i}elasjægjai, muottajægjai.
4. »allkes ei. »29905 fsties til Stammer af 4. -2kkes oder -29968 bei Stämmen abge
afledede Verber og betegner en (ofte over
dreven) Tilboielighed til noget.
leiteter Verben bez. eine (oftmals über
große) Neigung zu etwas.
Anatakkés, boagostakkes, gielastakkes, bakkanaggés, duolddajakkes, hæppanaggés
luoikestakkés, mittijakkés, oggudakkés, rogotakkes, suttadakkés, vänädakkes.
5. -as, -os, »e’B, -is fsies til verbale Stam
mer og nogle Adverbier og betegner, at
Tingen befinder sig i den Tilstand eller
Stilling, som Stamordet udtrykker.
Almos, 616308, dimes, dovdos, gastas,
olgoldas, rakis, suttas, skivas,
6. -as (-an). Af Ordet lake dannes ved
denne Endelse en længere Asledningsform
-lagas cl. -lagan, ber fvarer til den
latinske Endelse -üis, -em og den norske
-agtig, -artet.
Aleklagas, boareslagas, jeScalagas, dg
rogotakkes, suttadakkés, vanadakkés.
5. -25, -U5, -S5, -18 bei verbalen Stämmen
und etlichen Adverbien bez., daß die Sache
sich in dem durch das Stammwort be
zeichneten Zustand (Stellung) befindet.
galmas, goalos, lieggos, njuoskas, njalgés,
siskeldés, ciegos, veris, slieddas.
6. -28 (-2u): durch diese Endung wird von
dem Worte laive eine längere Ableitungs
form: -12A28 oder -I2A2N gebildet, welche
dem lateinischen -H’s, dem norwe
gischen -agtig, -artet entspricht.
damakalagas, ollolagas. rojaslagau, rapeslagan,
ruojoslagan, ædnaglagas, sæSSaglagas, vilgislagas.
7. -28 (-ö) R. -inö, bruges til at danne
Adjektiver af nogle Tidsadverbier.
7. -28 (-c) R. -inc, wird um Adjektive von
Zeitadverbien zu bilden gebraucht.
Dagjagas, dalas, dallas, duolas, dolus dimas, ittas, jiftas, jentinc, odnas.
9. -123, -928 (Sv. -9«8, -Ke3) fties til
verbale og substantiviste Stammer.
9. -928, -928 (Schw. -KeB) werden an
verbale und subst. Stämme gefügt.
Armogas, acagas, dirbogas, duoöasgas, audogas, klidnokes, luovasgas, suddogas,
10. -i betegner Besiddelse eller at Stamordets 10. -i bez. Eigenthum oder daß der Begriff
Begreb er tilstede i lM Grad. des Stammwortes reichlich vorräthig ist.
Addai, agjai, akkai, bassai, garroi, giksai, hærggai, jedui, lasti, murri, ujalbmai,
njuduai, rabmai, rodnoi, Coavgjai, vaibmoi, salbmai.
valjogas, vuöllegas, sæstagas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
