- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
3

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Adne
Adde 3
i*
J
Addeled, v. fr. R. (addet) give ofte.
Addelet, v. suUt. (addet) i Hast give; ad
delim sudnji bittacid, jeg gav ham i Hast
nogle SmaastiMer.
Addern, F. verb. (addet) actio dandi, Given:
mon bottim addem diti, im gærjedam diti,
jeg kom for at give, ikke for at tigge; gacce,
gæst i læk addem-gietta, en Karrig, som
ingen aaben Haand har.
Addes, adj. vedf. addeses, (addet) — addalas.
Addes-badde, s. Vaandet under Renens Sug,
der fammenholder Klovtrceerne.
Addestet, v. dem. (addet) 1) give lidt, en
enkelt Gang’, addestim sudnji varas gulid,
jeg gav ham lidt færff Fisk; addest munji
cace! giv mig lidt Vand! addest munji
nibad! giv mig dm Kniv lidt! 2) slåa til’.
addestim sudnji sælggai, jeg gat) ham vaa
Ryggen,
Addéstuvvat, -stuvam, v. a. — addit.
Addet, addam, v. a. 1) dåre, give, ffjænfe,
yde, overlade; son addi munji giedas dam
bagjeli, han gav mig Haanden derpaa; ad
det buöre ouddamærka, give et godt Eksem’
pel’, vare ibmel ain addasi diidnji addem
gieda, gib Gud frembeles maatte ffjænfe dig
en Haand, som er rede til at give: diette
vassi addet gæsage maidege, give nogen
noget tilkjende; prentedubmai addet, ud
giue i Trykken: illoi jecas addet, ovcrgive
fig til ©læbe; maid ænam adda, hvad
lorden affafter; vuonjas addet, opgive fin
Aand; jectditusa morastægje vaibmoi ad
det, give et sorgende Hjerte Trost: son læ
addam sudnji unokas miela mv vuöstai,
han har sat ondt Blod i ham mod mig;
go juökkelias maidege adda, naar enhver
yder noget; addim sudnji bargo ollasuttet,
jeg overlod ham at fuldfore Arbeidet: sivdne
dægje læ sudnji addam siega navcaid,
Skaberen ljår ftjænfet ham gode Evner:
saje munji addi ædnames ula, han ind
rpmmebe mig Plads vaa fin Jord: adde
munji andagassi! tilgiv mig! 2) permit
tere, concedere, lade, tillade (jfr. goccot,
diktet, luoittet, astat, suovvat); manne
addik jecad cabmatallat sudnji? hvorfor
lob du dig prygle af ham? addet manaid
sisa boattet mv lusa, laber Bornene komme
ind til mig; 2.0 dilalasvuotta adda munji
boattet, naar Cmftænbigfjeberne tillade mig
at komme: 2,0 dalkke ja dille adda old
muid jottet, naar Veir og Leilighed lader
Folk reise.
og da lade give.
Addetästet, v. fad. dem. (addetet) lade
give Übt.
Addetatte, adj. = addetægje.
Addetattet, v. fad. — addetet.
Addetet, v. fad. (addet) 1) labe give. 2) labe
sig give, funne gives.
Addetægje, adj. (addet) dabilis, som laber
sig give bort, som kan bortgives,
Addihallat, v. recipr. — additaddat.
Addistet, v. a. — addistet.
Addit, addim, addijim, v. a. intelligere (se.
linguam) forståa (om Svrog): son addé
galle därro-giela mutto savno i, han for
staar vistnok Norsk, men han taler det ikle-,
illa addestuvam dam giela, jeg har ondt
for at forståa det Svrog.
Additaddat 1. -tallat 1. -hallat, -tadarn,
-talarn, -halam, v. recipr. (addit) forståa
hinanden, Ijüeranbre ; wm moai additala,
vi to forståa ikke hinanden: si addihallek
gaskanæsek, de forståa hverandre (jfr. gula
tallat).
Additatte, adj. — additægje.
Additet, v. fad. (addit) 1) lade forståa. 2)
lade fig forståa, funne forstaaes.
Additægje, adj. (addit) intettigibilis, for
ftaaelig; siega additægje læi sardne, Talen
var meget forstaaelig.
Addujubme, -jume, s. verd. pass. (addet);
andagassi a. Tilgivelse.
Adei, adv. 11. sive, eller.
Adnal 1. adnjal, -nala, -njala, s. insatidbile
desiderium cibi et potus, magna cupi
ditas alicujus rei, umrettelig Lyst til Mad
og Drikke, ftærf 33egjær ester noget; galle
mon dævdam su adnala, jeg skal nok til
fredsstille hans Begjcerlighed (jfr. äkko,
häkko, hallo).
Adnaladdat, -ladarn, v. dem. fr. (adnet) ofte
bruge lidt, som fnareft bruge.
Adnamus, -musa, s. (adnet) noget, som kan
brugen.
Adnares, adj. Sv. = odneres.
Adnatakés, adj. Sy. — anatakkés.
Adne, ,3. pers. (adnet) Bruger, Benytter;
dubak-adne im læk, jeg bruger ikke Tobak.
Adnelästet, v. dem. = adnelet.
panelet, v. subif. dem. (adnet) bruge lidt,
som fnareft, i Hast bruge.
Adnem, s. verb. (adnet) Brugen, Benytten;
mæralas adnem, maabeljolben Brug: mak
baccam legje su adnemest, hvad der var
tilbage ester Hans Afbenyttelfe: i læk Sat
•æmbo adnemest, det kan ikke mere bruges;
dal dat læ adnem-lakai, nu kan det bruges:
adnem-lake, Brugsmaade; adnem-fabmo,
-loppe, Brugsret,
Adnemættom 1. -mættos, adj- (adnet) übru=
gelig, übrugbar, som ei kan bruge§.
Adnemættoset, adv. (adnet) übrugbart.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free