Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Age
Brandevin forkorter Mennei:cncö
Alder.
Agetuvvat, -tuvam, v. subj. (akke tibe Tab
paa Alder, ikke blive saa gamme! forn man
kunde nære Bienen.
Agetæbme, -tærne, adj. vedf. -tes, (akke)
som ikke lever lcenge, som ikke opnaar nogen
hoi Alder 1 agetes manak arrad boagostis
gottek, Born, som ikke leve længe, begtjnbe
tVölig at le,
Ahanes, adj. Sv. = hanes.
Ahe. s. R. — akke.
Ahenan, adv. R. semper, altid ; i ahenan,
aldrig,
Ahes, adv. R.. = akked.
Ahi, v. auxil negat. 3 pers. — i, ikke han,
hun, det.
Ahka, 8. B. cerva rangiferina, Dtenfc, Simle.
Ähkir, adj. B. strenuus. flittig, ivrig,
Äht, ävt, nuni. card. R. — okta.
Ähtämplogant, mim. ord. R. — okta nubbe
logad, ellevte,
Ähtaplog, man. card, B. — okta nubbe
lokkai, elleve.
Ähteded, v. a. R. (äht) jüngere, copulare,
gjere til et, forene.
Ahtnas, adv. R. mox, extenvplo, urar.
Ähto, adv. R.. = okto.
Ahc, hum. card. R. 9 (= ovce); ahc lok, 90.
Ahcemplogant, num. ord. R. (— ovce nubbe
lagad), nittende,
Ahvaduvvat, c subj. — afhaiduwat.
Ai, partic. endii. heus. eho, hor, hor her!
vielljam-ai, hor Broder! Anda-ai! hor
Anders! gulak-ai! hor her! diedak-ai! hor,
ved bu hvad!
Ai, partic. encl. — Ag, ogsaa,
Aibadet, v. a. ved Cmforgslcsljeb bevirke, ai
noget gaar tabt.
Aibaras, -r2Z2, s. cavum in cataracta pro
fundum, dyb Kulp eller Hul i en Fos hvor
fra man ei kan komme op); gäSSät aibaraggi,
at falbe neb i et Fosiehul ’jfr. apparag).
Aibas, adv. prorsus, plane, omnino, ganske,
aldeles, ommen; aibas vuordekættai,
aldeles uoentet; aibas duotta, fuldkommen
sandt; aibas mielatæbme, aldeles afftnbig ;
diedam dam eida« burist, jeg ved det
overmaade godt; gullim aibas burist, jeg
Horte fuldtommen v<l; aibas amaa olmus,
et vildt fremmeb Menneske; aibas cada, helt
igjennem; »id»? goccam, lys vaagen; aibas
vnöstai, mf imob; aibas bæljetæbme,
stokoov; aibas jabmam, stendoo; aibas
æralagas, ganske forskjellig; aibas boastot,
grunbfalfft; aibas odas, splinterny; aibas
rakkan, ganske og aldeles, i Bund og
Grund (jfr. aive).
Aibas, adj. (dial.) inclinatus, tilboielig.
Aida
Aibasaddat, -sadam, v. fr. (aibaset) ofte
lcenges, nu og ba lcenges.
Aibasatte, adj. (aibaset) desiderabüis, som
er ai læuges erter, attraavcerdig.
Aibasästet, v. dem. (aibaset) lcenges lidt, en
kort Stund,
Aibasattct, r. fad. (aibaset) bringe til at
længes.
Aibaset 1. vaibaset, v. n. desiclerare, lcenges;
aibasisguttim du mai]r|ai, du oaidnem diti
jeg begyndte at længes efter big, eher at se
dig (jfr. halidet, gukkaset).
Aibasæbme, -sæme, s. verb. (aibaset) desi-
deraiio, icengiel.
Aibasægje, ,5, pen. et adj. (aibaset) En,
som lcenges, lcengielssuld,
Aibmadas, adj. densus et amplus (de süva),
tæt, ti)f og vidstrakt ’om Btox>).
Aibmat, aimam, v. a. vettere, posse, raabe
mcd, orke (at samle, mbb/nte;; im aibmam
aitardet buokaid, jeg raadede ikke mcd at
passe paa alle; im aibmam buok ellom,
jeg inbrjentebe ikke min hele Hjord.
Aibme, aime, s. acus triqueta. trekantet Sy
naal; æska dal bæsai bæska aimest, netop
nu ilip Pcesken fra Naalen (jfr. naiio).
Aibmo, aimo, .s, 1) aer, Universum naturae,
Lurt, Verden, Sfære, Rige; dærwasabbo
læ aimo oudasf orrot go goadest, det
er sundcrc at vcere ude i Lüften end i
Gammen; jabmi aibmo, de Todes Rige.
2) i AM. og Loe. bruges Ordet i sceregne
Talemaader: i son læk rievtea aimost,
han er ikke rei forvaret; vieso aimoin
doallat, holde Huset i god Stand; aimoin
bisotet, adnet, bevare, have i god Behold ;
golm boccu moai aimoin gavdne, 3
Nensdur fanbt vi i Behold; bagje-olbmuk
æi mate paper-nictaid aimoin vurkkit,
Fjeldlapperne kunne ikke bevare Papirpenge:
aibmoi bigjat maidege, henlcegge noget
til Cpbenaring; aimoidi baccet, blive red
det; vanas cuovkkani, mutto olbmuk ai
moidi bacce, Banden knustes, men Folkene
bleve reddede, blev i Behold.
Aibmo-nubbastus, 5. Lufirorandring.
Aibmo-dæddo, s. £’ufttrtjf.
Aibmo-guoratalle, s. En. forn granlier Lufien,
Aibmo-suoggardægje, s. id.
Aibmotet 1. aimodet, v. a. valere, posse,
kunne, orke, formåa (at svise, drikke); aibmo
takgo borrat boaco-biergo? fan du spise
Renkjcd’
Aida, adv. silenter, stille, taust; oro aida!
vcer stille!
Aidagas, adj. Sy. benignus, god, velvillig.
Aidastaddat, -stadam, v. fr. (aidastet) nu
og da lystre, lyde, ovhM.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
