Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.VI«, 16 Albino.
aige ala, Tygdommen bliuer bedre mcd
Tiden (jfr. mielde).
Älä, 1. kl, postp. R. — Hia,
Aladaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v. fr.
(aledet) opljpie mere og mere.
Aladas, -6552, s. (aledet) quod rei alicui
supponitur, vi altius aüoUatur, Underlag,
noget som Icegges under en Gjenstand for
at faa den friere op.
Alahagjo, 5. = alatagjo.
Alap 1. alak, allap, allak, .3, Emberiza ni
vah’s, Snespurv, ©neitting.
Alas, alias, s. pinguüudo dorsi animalis,
gebiet oppe paa Ryggen af Dyr.
Alas, adv. Sy. 1) quia, efterfom. 2) tandem,
omsider,
Alas, adv. Sv. versus occidentem, vesterud.
Alas, adj. nudiis, nogen, bar, blot! alas
rumas, det nøgne Segeme ; alas giedai, mcd
bare £ænber; alas julgi olggon va^et,
gaa ude mcd nøgne Fpdder,
Plazet, ad,;, (alas) nogent.
Alasked, v. n, R. saiiari cibo, blive mæt.
Alasraattet, v. fact. (alasmet) gjore nogen,
blotte,
Alasmet, v. n. (alas) nudari, blive nogen,
bar, blottes.
Alasmuttet, v. fact. = alasmattet.
Alasmuvvat, -muvam, v. subj. = alasmet.
Alas-suoidne, .3. Equisetum limosum, L.
Glatsnelde,
Alasvuotta, -vuoda, ,3, (alas) Nogenhed,
Alas, -laca, p. summum fastigiur.i, hoieste
Punkt, Reiben; alaci bæssat, naa Hoiden.
Alat, allaha, s. — alap.
Alat 1. alatak, s. Sy. Zephyrus, Vestenvind,
Alatagjo 1. -hagjo, 1. -tegjo, 1. -teigjo, n0,,,.
propr. loe. Alten i Vestfmmarken (af fin.
ala, nedre og tegjo, Altenelven).
Alatagjolas, -laga, .3, (alatagjo) en Mand
fra Alten, en Altenvcering.
Alatallat, v. n. Sy. — saddatallat.
Albanet, v. n, Sv. — halbbot.
Albaniekto 1. -baniefto 1. -beniefto, adj.
oebf. -nievtos, malediea, impröba (midier)
uforskammet, grovmundet, ondskabsfuld (om
Kvinder).
Albaniektostallat, -stalam, v. imit. (alba
niekto) improbam se yerere, opfpre sig
fræft, onbffabsfulbt.
Albaniektovuotta, vuoda, s. (albaniekto)
Uforstanimethed,
Albanikt, adv. Sy. inepte, paa en übehagelig,
fortræbelig Maade.
Albanivtostallat, v. imit. = albaniektostallat
Albas, albbas, s. Felis lynx, Gaupe.
Albe, adj. Sy. = leidde.
Albedastet, v. a. Sy. = halbedästet.
Albetaccet, v. inch. Sv. (albetet) begt)nbe
at slaa af paa Prisen.
Albatem, s. verb. Sv. (albetet) Uasphemia,
Bespottelse,
Albetes, ,3, Sy. — albetem.
Albetet, v. a. Sy. (albe) 1) = halbedet.
2) lilasplmnare, bespotte,
Albma, s. 1) ’imprimis in compositionilus
usitatum; verus, quod re vera est: albma
olrniis, verus homo (opp. inferisj et virke
ligt Menneske, et jordisk $cefen (modsat
Underjordisk)! albma-ilbme, den virkelige
Verden; momdim nakkarin albma-ilbmai,
jeg uaagnede op af Sovne til den virkelige
Verden; albma-gæidno, den rette Vei; ik
samo albma-sagaid, du taler ikke Sandhed.
2) adv. iii lucem, for Tagen, for Lyset!
albma buktet, bringe for Lyset! albma
suoigge, synligt, aabenbart.
Albmai, adj. vedf, älbmas, (älbme) 1) succu
lentus, kraftig ; älbmas mielkke, mi i læk
caceai, kraftig Mcelk, som ei er vassig (jfr.
alloi). 2) acutus, som bider godt, skarp.
Albmaimannam, .3. (älbme) Himmelfart.
Albmaivuotta, -vuoda, ,3, (älbmai) Krastighed.
Albmasattet, v. /s/s/, (albmaset) bringe til
at flyde ind over Kanten,
Albmaset, p. n. superfluere, gaa ind over
Kanten, lobe over Kanten el, Bredden (om
Vand),
Albme, älme, ,5, caelum, intemperies caeli,
Himmel, Uveir, Nedbord: ulme dagai ja
muti, det biet) Uveir og fneebe; ouddal «0
alrne gaikkod, fprenb Uveiret bryder lost!
al min im gavdnam maidege, i Uveiret,
Snekaven fanbt jeg ingen Tmg,
Albme, älme, ,3, virtus carnis, Kraft i Sljpb
og anden Mad! dam biergost læ älbme,
der er Kraft i det Kjod.
Albme-davgge, ,3. Himmelbue.
Albme-navlle, s. stella polaris, Nordstjernen
(= boaihhe ,
Albme-oainatus, F, Himmelsyn,
Älbme-ravdda, ,3, Horisont,
Albmodet, v. reflex. (almos) facere ut ap
pareat, manifestare, aabenbare sig, vise fig.
Albmohaga, adv. omnibus andientihus, pa
lam, aabenlyst,
Albmolas, -laga, adj. (almos) — albma
olmus.
Albmolet, v. subit. (albmot) i Hast lade lobe
fulb, i Haft lade lobe ind over Kanten.
Albmos, adj. se almos.
Albmosi, adv. (almos) manifeste, aabenbart.
Albmot, almom, v. a. aqua implere, fylde,
labe Ipbe fuld af Vand: a. cace littai, lade
Vand lobe i et Kar, fylde et Kar med Vand,
idet man lader det Ipbe ind over Kanten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
