- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
18

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ale 18 Alggo
Aleh 1. alle, s. Sv. pali minusculi ad /<,.
tera tentoriorum Lapponum njtpositi qvi
bus vestes vel supelUctiles deponuniur,
Pindc paa Tiden af cn Lappcgamme, hvor
paa hangen Klcrd»r eller andet.
Alehas, -kaza, s. dim. (alet) litte Stiet.
Alek, adj. caeruleus, blaa: baidnet aleken,
sarve blaa: nastek lack ittara ahne aleki,
Ttjernerne ere komne siein paa öimmelenä
Blaa.
Alekastet, v. n. (alek) blaane; aibmo ale-
kasta, Lüften blaaner,
kieket, adv. (alek) blaat.
Aleklaaas, -9202, adj. alek blaaagtig,
Alek-rasse, x, Geranicum sylvaticum, L..
©torfenæb, St. Olafs Blom’
Alekvuotta, -vuoda, s. (alek) Vlaahed.
Alelassi 1. alelessi, adv. — alo.
Alem, s.lwribus, Hotte, 2cenb, Midjer mieke
alemes birra cadnat, binde ©ocerbet om
Oænben; son doppi su alemi birra, han
greb ham om Livet; alemis(t) giedai
jet, gaa mcd Hcenderne i Tiden (jfr. spirral).
Ales, adj. It, pinqvis, fed (om Mad).
Ales, <7r//’. superus, supernus, [om er hait
oppe, som er oventil, paa Doerjlben; ales
gaccemak, Tinderne paa Doerfiben af Re
nen6 Horn,
Ales, adv. Ales duom olbma! 1. dunt olmail
ikke bebre Karl end han! vuoi buoskas,
ales duot olmai, mi dam dagai! aa Pyt,
var det ikke likere Karl, som gjorde det!
Alet, norn. propr. fem. Alet,
Åletet, v. a. Sy. = aledet.
Alfabet, s. 2llfabet.
Alfabetalas, -laga, alfabetiff. ,
Alfaro ! altar«: 1. alfarot 1. alfarug I. al
faros, adv. in perpetuum, for beständig,
for ftebfe; alfaro vuülgget, brage äfftet»
for ftebfe, reise üben at vende tilbage.
Alga, alggaga, x, principium, elementa rei,
minimum (saepissim-e cum negatione) Se=
gnnbelfe til noget, det minbfie, Smule, Jioget
(ofteft mcd Negtelse): i læk vække, i al
gage, ber er ingen Hjcelp, ikte Smulen; im
diecte, addisgo alggagage, jeg ved ikle,
om han giver en Smufe engang; lægo
dust boaco-algage? har bu Spor nf 9f(en?
i obba algage birggim lakai læk bæd
nagi tåga, del er ikke i mindfte Maade
,_ mutigt at bjerge fig üben Hnnde,
Algastet, r. a. (obsdl.) criterium vestigii
cernere, fe lidi Kjcndetegn til Spor efter
noget (= jælgastet).
Algataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. (algatet) bearmbe den eve Gang efter
den anden, holde paa at paabegynde,
Algatamus 1. -tämus, -tebmusa, .9. (alga
te< noget, forn stal paabegyndes.
Algatästet, •. </,///, algatet begynde, paa=
saa fmaat, go algatästam, de dal
laii son fuobmag moft læ, naar jeg be=
gpnber ganffc lidt. faa mærfer han ftrar,
l)oor bei ba’rer hen,
Algatatte, adj. (algatet forn law paabegyn
des, forn er oærb at paabegpnbe.
Algatattet, v. fact. algatet). 1) lade paa=
6eai)nbe. ’2 tunne paabegyndes,
Algatet, v. faet. (alga) aggredi ,>„,. inci
pere, gjore paabeggnbc,
beaynde; ase rievtes lakai algatet, gribe
Sagen an paa rette SKaabc; rido algatet,
yppe klammeri; sarnin algatet coakkem,
nabne gor[amltngcn mcd en Tale: fidnos
algatet, im forretning; alga
tam-bæivve, Ttiftelses-Dag.
Algatæbme, -tærne, x, verb. algatei Paa
beayndelse,
Algatægje, x, pers. & adj. qvi aliqvid in
choat, instruetor, incipiens, Paabeaynder,
paabegyndende; mv acce hei algatægje,
min Fader var den, som begnnbte; osko
algatægje ja ollitægje, Troens 53egvjnber
og Fnldendcr,
Alge, x, >,-, filius, Ton,
Alge-pele, x, X,, privignus, Ttedson,
Algetebme, adj. Sy. alge font ingen Ton
1) ar.
Algget, algam, r. n. a. (alggo incipere,
inchoare, beende, tage fin 33egi)nbelfc,
paabeaynde: gost algga dædno? ihvor üb=
iprtnger Elvene fidnoides aiggo son dal
algget, (jan vil nu begynde line Forret-
mnger.
Alggo, algo, s. initium, origo, causa, Sse=
gyndelse, Dprinbelfe, Udspring, Foranled
ning; vuostas algost, fra forste Begy!>delse
af: algosaduet, hane sin Oprindelse: dædno
algos adna yarin, Jvloben bar fit Übfpting
fra gjelbene; gutte læ juo nana algo
alde, forn nlleredc er paa god Vci: dalve
algost, forst paa Vinteren: goabba (1,,,1
-no?! læi dåsa alggo? hvem af eber to
var Foranledning dertil?
Alggo-aigge, x. Urtid.
Alggo-alggo, s. Ven allerforfte Beavndelse,
Alggo-avnas, s. Urftof, ©runbemne.
Alggo-bogstav, s. Vegnndelsesbogftav,
Alggo-dille, x, oprinbelig Tilstand,
Alggo-giella, s. Ursprog,
Alggo-govva, x. Urbillede, Titelbillede.
Alggo-luonddo, x, oprindelig Naiur,
Alggo-mailbme, .9. Urverden.
Alggo-makso, x. oprindelig Vetydning, Grund
oetydning,
Alggo-oapatus, .9. forste Hnbeuuéning.
Alggo-sardne, x, forfic Prämien, 3nblebningå=
tale.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free