Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alla. 20 Alma.
Allasan, -sat etc. pro». >>, = allasam.
Allat (1. hällat) ällam, ällajim, v. n. inclinari,
mdare, rjcelbe, ftaa paa §ælb; vanas älla,
Banden l)crlder.
Allatatte, adj. (allatet) som lader sig scrtte
paa §cclb.
Allates, s. .>>. = aladas.
Allatet, v. fad. (allat) = allanattet.
Alle, 2 pors. dual. verb. auxil. negat. (al
lom),
Alle, ale, s. pertica, ad qvam /v/,/ afftgi
tur, ©arnftang, ©tang, hvortil et udsat Garn
feeftes.
Alle, s. tutamen, tegumentum, qvod sub
emminmii >~,,, invenitur, Ly, ©fraaning
under Fjeldhammer, hvor Ly findes, „Hillar",
Vaadly ; bakte-alle, Klippeskracming, hvor
Ly findes.
Alle, adj. H’i-, ad plagam octidentalem situs,
beliflgende i Vest.
Allel 1. allelen, adv. Sy. a Inten- oeoiden-
täli, paa vestre Side, vestenfor.
Allelida, adv. (allag) in locum stiperiorem,
Rotere op.
Allelist, adv. (allag) in loco superiori, lwiere
oppe.
Allen, atfø. .SV. I) in loco oeeiderde, i Vest.
2) a?fe, hpit oppe.
Allet, adv. Sv. ab oeeidente, ifrå Vest.
Allet, H plur. verb. auxil, negat. (gl
lom).
Allistet, p. r/im, (ällit) fætte lidt paa Ha>ld.
Allit 1. hallit, r. mom. aliqvid //a cottocare,
id indinetur, fætte paa Hceld (en enkelt
Gjenstand, jfr. allot); oaives ällit, hcetde
sit Hoved.
Allo, 1 pers. dual. verb. auxil. negat. (81’
lom .
Allo, alo, s. altüudo, £>øibe; son læ mv
alo, han er af min Hoide i gatta allan alo
ja govdo, 6 Alen hoi og 6reb (jfr. allo
dak).
Allo 1. Ml« (obsol.J bona corporis habitudo,
vigor, godt Übfeenbe, griff(jeb; dam hær
gest allo læ, den kjøteren har et godt Ud
feenbe; i must rievtes allo læ, jeg er ikke
rigtig frist (jfr. älvva .
Mo, s. (obsol.) domus, sedes, Hus, Bosted.
Ällo, adj. (allot) indinans, nutans, hccldende,
Allodak, -daga, s. (allo) altüudo, Hoide:
allodaga mittedet, maate Hoiden; allodaga
mittedægje, HoideMaaler: dam gukko
dak ja govdodak ja allodak læk ovta
lakai, Aab, 21, 16; son læ mv allodakki,
han er af min Hoide.
Moi, adj. vedf. allos 1. allojés (alos) suc
culentus, saftfuld, velsmagende (mobf. 20!
-nas) allojés bierggo, saftfuldt Kjod (jfr.
älbmai).
Allolästet, v. (Ihn. (allot) blive lidt friere.
Allolet, v. dim. = allolästet.
Allom, 1 pers. imper. verb. auxil. negat.
ne sim, ikte jeg; allom dam daga! jeg
ajore det ikte! (jfr. eile ,
Mop, 1 pers. plur. verb. auxil. negat.
(allom).
Allosas, -52Z1, adj. allo) uf .v>oibe som,
mv allosas, af min £«(tbe.
Alloset, v. n. >~ allici, lokkes frem.
Allot, ällom, Kilojim, v. mutt. faa
indinetur, [ætte paa Hcrld lflercTing: jfr
ällit).
Allot, adv. proelive, öbliqve, paa Hcrld, slatt!
allot orro, i er,, njuolga, det staar paa
skakke, det staar ikke lige.
Allot, alom, v. n. (allag) in attitudineni
crescere, toUi, blive Rotere, foriiiacs.
Allot, alom, r. n. (obsol, alle) damcilimn
Allotaddat, -tadarn, v. fr. (ällotet) nu og
da frænge.
Allotästet, v. dim. ällotet fælte lidt paa
§celb, frænge lidi.
Ällotet, /•. fad. (allot) aeclinare, facere vt
indinetur aliqvid, scette paa Hcrld, frænge.
Motet, r. a. F/-. allicere, lokke frem; sodn
alloti mo tokko, han lokkede mig did.
Allug, adj. 11. = allag. — Comp. alemp.
— Superl. alemus.
Allusga, 2 pers. dun], verb. auxil. negat.
(allom).
Allusek, 3 pers. plur. verb. auxil. negat.
(allom).
Alma, adv. 1) certe, qvidem, jo, bog jo, da
vel, naturltiUUG (om hvad der er 6efjenbt
el. ontages at maatte indrommes), alma jes
don læk dam cælkkam, du har jo seiv
fugt det: alma dat læ duotta, det er jo
sandt ; alma don gaddak dam stuora
suddon? du anser det jo foren stor Srjnb?
ik «lina don læk dam dakkam? du har
jo ikke gjort det? 2) pleonastisk forub for
efterfolgende -tåga cl. -kættai; alma væke-
taga, üben Hjcrlp! alma addekættai munji
maidege, üben at gioe mig noget.
, ./?,</. foroge Kräften,
ajore kräftigere (om Mad).
Almaiduvvat, -duvam, v, subj. (älbmai) blive
kräftigere (om Mad).
Almalas, -WZ3, adj. (älbme) coelestis, Hirn
melsf. -lasvuotta, s. id.
Alm-almac, s. Sy. = albma-olmus.
Almant, ,v, 11. mundus, Verden; almandast,
i Verden,
Allostakki, adv. = ällot.
coUocare, considere, nedsette sig, fæfte
Bopcrl,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
