Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’,
Alo
fmage af Saue, af den indre Bark
hinde paa Trauer.
Alos, allos, 5. succus gvi est luter lignum
et corticem arboris, ©ane, Saft mellem
Bark og ©tamme (jfr, guolmas).
Alosmästet, v. dim. (alosmet) faa lidt bebre
Udfeende, blive lidt frisiere, stärkere.
Alosmattet, v. fad. (alosmet) give godt Ud
feende: dat guottomsagje alosmatta sive
tid, denne Vetesmark gjor Kvceget vakkert.
Alosmet, v. n. (allo) formosum, vigentem
fieri, faa godt Udfeende, blive raff, triff
’stcrrk,
Alosmuvvat, -muvam, v. subj. = alosmet.
Alostaddat, -stadam, v. fr. (alostet) nu og
da afffrabe Save,
,-. flößtet) affkrabe lidt
Save,
Alostattet, v. fad. (alostet) 1) lade asstrabe
Save. 2) tunne afffrabeö.
Alostet, r. a. (alos) librum arboris cultro
abradere, delibrare, afffrabe Save cl. den
indre Barkhinde.
Alppe, alpe, s. = al ap.
Alsotet, v. fad. (alssot) excitare, incitare,
gjøre fyrig, opmuntre, anspore.
Alsse 1. alsso 1. älsso, .3. = ælljo.
Alåsedet v. a. (alsse) operam dåre, beflitte
sig paa: a. bargo, beflitte fig paa Arbeidet.
Alssot, alsom, v. n. (alsso) ardentem esse,
t)ære ivrig, fyrig.
Altalaå, -laga, adj. (obsolj pervetustus,
meget gnmmel, forn er fra gammel Tid.
Altar, .3. altare, Alter, Alterens Sakramente;
altari 1. altarest mannat, gaa til Alters:
mon læm altari 06113 bæive, jeg stal til
Alters ibag; altarest legjim dimag, ja
dal altari datom, jeg var til Alters ifjor
og vil nu til Alters.
Altar-girje, .3. Alterbog.
Altari-mannam, .3. Altergang.
Altar-taval, .3. Altertavle.
Altarættai 1. -ætta 1. -kættai, adj. uedf.
-ættés, sacramento altaris non initiatus,
forn ikke har nydt Sakramentet, som ikke har
gaaet til Alters; mv akka «in læ altar-
ætta, min Kone har endnu ikke gaaet til
Alters! altarættai ferttim vuölgget, jeg
maatte reife üben at gaa til Alters."
Altarættaivuotta 1 -ættesvuotta, -vuoda,
s. (altarættai) den Tilstand ikke at have oæret
til Alters: altarættaivuotta must læ, jeg
har ikke vceret til Alters,
Altas 1. aldes, .3, Sy. = aldas.
Altetek, adj. Sy. rudis, non paratus in
cdutam, ufemffet.
Altetet, v. fad. Su. (bittet) 1) lade femste.
2) labe sig semske, kunne semstes.
Arna
Altned, r. n. R. = alddanet.
Alttej postp. R. juxta, ucd Eiden af; all 1c
munn jorni, han lagde fig ved Sidcn af mig.
bittet, altarn, r. a. Sv. covia concinnare,
femste Skind.
Alug, adv. = alo.
Aluna, ,3. Sv. Alumen, Alun.
Alvad, v. n. R. ululare, hyle (= holvvot).
Alvaiduttet, v. fad. (älvaiduwat) give Mod,
gjøre mobigere.
Älvaiduwat, -duvam, r. subj. (älvva) fortern,
äudacem fieri, faa Mod, blive mobigere.
Älvatesvuotta, -vuoda, s. (alvatæbme) animi
demissio, Hmiäitas, Forfagthed.
Alvatuttet, r. fad. (alvatæbme) timidum
facere, gjøre forfagt, mismodig.
Aivatæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (älvva)
1) improbus, deformis, forn fer Übe ud
alvatæbmen saddat, komme til at fe Übe ud.
2) demissus, abjeotus, mobfalben, forfagt.
Alvos, adj. foedus, deformis, turpis, ha?Zlig,
fæl (i liiere Grad end fastes, goalos); al
vos ællem, et hcesligt Liv.
Alvoset, adv. (alvos) [)ceöüg.
Alvosvuotta, -vuoda, s. (alvos) HwZlighcd.
Alvoset, v. aestim. (alvos) foedum habcrc,
anse for fæl, for hcrslig.
Alvotet, v. Sy. — alvvetet.
Alvotovvet, v. n. Sv. (alvva) perterrefieri,
blive forftra’kket.
Aiwa, älva, .3. species vtdtits, Udfeende (af
Anfigt, jfr. galgga, allo); hæjos læ dam
olbmast älvva, den Mand har et baarligt
Übfeenbe. 2) animus, fortitudo, Mod, Vilje
kraft, Energi; dam olbmast læ siega älvva,
den Mand har stort Modi sust læ alvva
dam dakkat, han har Energi til at übføre det.
Älwat, älvam, v. a. (älvva) 1) posse, valere,
kunne, vccre istand til; im Hlv« bajedet
gæctge, jeg orfer ikke at tofte ©tenen (jfr.
nagadet). 2) gubernare, styre (©fib).
Alvva, .3. Sy. Horror, terror, ©fræf, SFtæbfet.
Alvve, alve, s. instrumenta qvae in officina
ferrariasuntjottis et incus, fabri officina,
Redstaber i Smidje, S3læfebælg og Ambolt,
Smidje.
Alvvetet, v. a., u. H’. (alvva) terrere, per
terreri, forffrceffe, forffræffeo.
Alvve-goatte, ,3. officina ferraria, Smidje.
Alvvit 1. alvvot, r. n. (alvvo) gjøre god Fangst.
Alvvo, siv«, .3. 5«M,.3) captura, Fangst, Üb=
bi)tte; æi læk bivddek 0110 alvoid dak-
Arna, adv. fere, Ms«s, nesten, paa det na’r
meste: arna de oidnu dal bæivas, nu fees
na’sten Solen (jfr. gosi).
22
Ivnm, Fisterne have ikke gjort stort Udbytte.
mit, mine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
