Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ane
Anestuddat, -studam, r. a. (adnet) petere,
begjære; anestudditn sust soames skillig,
jeg bad ant om nogle Skilling,
Anestud, r. a. R. — anestuvvat.
Anestukkés, -stukkas, s/s//, (anestuvvat)
percupidus, begjærttg, forn begjærer alle Ting,
Anestukkésvuotta, -vuoda, ,3, (anestukkés)
Tilboielighed til at begjære alle Slags Ting.
Anestuvvalas, adj. = anestukkés.
Anestuvvalasvuotta, s. = anestukkésvuotta.
Anestuvvamus, -musa, .3, (anestuvvat) de
siderabilis, cptandus, noget, forn fart be
gjæres, noget, forn er vcrrd at begjcrre, Gjen
stand for SBegjærtng.
Anetatte, adj. = anetægje.
Anetattet, r. fad. — knetet,
Aneteke, adj. Sy. von usurpatus, nov us,
übrugt, m; tv — anekættai).
knetet, 1. -het, v. fari. (adnet) aptum esse
usui, lade sig bruge, kunne bruges, uære
brugbar; i dat vanas anet, den Saab laber
sig ikke brugen i anet ouddal 20 dama
duwu, den lader fig ikke bruge, forenb den
tæmmes.
Anetæbme, -tærne, .3, verb. («netet) Vrug
barhed,
Anetægje 1. -hægje, s/s// Duneter) aptus
usui, brugbar i anetægje ain læ mv vanas,
min Baad er endnu brugbar; galle dat læ
anetægje dudnji, den er nok brugbar for big.
Angalaggés, -laggas, .3, Anas Mentalis,
Haueld (= hagija).
Angalok, s. Sy. = angalaggés.
Angarduttet, v. /s/s/, (angarduwat) strenuum
reddere, gjore ivrig, nibfjær, ivrigere,
Angarduwat, -duvam, v. subj. (anger) stre
nuum, studiosum feri, blive iorig, nibfjær.
Angarmustet, r. dim. comp. (angarmuvvat)
blive lidt nibfjærere.
Angarmuttet, v. fart. (angarmuvvat) strenui
orem reddere, gjore iurigere, nibfjærere.
Angarmuvvat, -muvam, v. comp. (anger)
strenuiorem feri, blive torigere, nibfjærere.
Judalagak ångarmuvve, Act, 17,5.
Angarsæbme, -sæme, .3, = angervuotta.
Angaset, r. n. (Anger) zelum esse, verre nid
fjær, vise fig nibfjær; a. ibmel sadnai,
være nibfjær for Guds Ord,
Angastästet, r. dim. = aibasästet.
Angastatte, adj. = aibasatte.
Angastattet, /s/s-/. = aibasattet.
Angastet, r. a. (= aibaset) desiderare,
længeo efter; a. ibmel sane 1. sane man
nai, lcenges efter Guds Ord.
Engene, adj. R. H,’?’ nunc est, nuuærenbe;
angenc rajest, fra nu af.
Anger, s/s//, vedf, angerés, ardens, strenuus,
zelotes, nidkjc?r, ivrig! anger buore da
goidi, nidkjcrr efter gode ©ja-ninger; anger
Anne
mon læm din diti ibmel angervuodain,
(Sor. 11, 2; angerés rokkus, inbftænbig
Von; makso-anger, rjeimgjærrig. — Camp.
angeräbbo 1. -red. — Sliperi, angeramus.
Angerdet, r. n. (anger) ardentem esse, ze
lare, nære nibfjær, ivrig; ik galga nu
sagga angerdet maimalas c»mi mannai,
bu stal ikle nære faa nibfjær ester jordiske
Ting,
Angeret, adv. (anger) nibfjært, indstamdigt,
inbrrængenbe.
Angersavsat, r. s/e,5///)/, (anger) zelotem ali
qvem habcrc, anse for ivrig, nibfjær.
Angertet, v. a. Sy. poenitere, angre,
Angerussat, -rusam, v. a. (anger) enixe
petere, trakte ivrig ester.
Angervuotta, -vuoda, s. (anger) Nidtj^rhed,
Angis, adj. R. = anger.
Anhes, adj. R. = hanes.
Anj, adv. R. = Anne, annes.
Anjas, s. &v. = adnjalas.
Anje 1. anj, adv. R. adhae, nunc, enbnu,
nu, ibag.
Ankar, s. amphora, Anker, »/4 Tpnde.
Anke 1. anken, adv. tamen, bog.
Ankkasavt, adr. R. = ankeret.
Ankkéjakkes, -jakkas, adj. (ankkit) til
boielig til at beklage sig/ til at veklage,
-jakkésvuotta, s. id.
Ankkémus, -musa, ,3. (ankkit) noget at be
klage sig over, noget at træge paa.
Ankkétatte, adj. (ankketet) beklagelig, forn
er at veklage over,
Ankkétet, r. fad. (ankkit) bringe til at be
klage fig, til at træge paa noget; dat ank
keti muo sagga, det trægebe mig meget,
Änkkisvuot, ,3. R. = angervuotta.
Ankkit, v. a. lamentare, qveri, veklage, be
flage sig over; si Sirru buokak ja ankki
jegje su, Lue. 8, 52.
Ankur 1. ankor, ,3. anchora, Skibsanker.
Ankurastet, v. instr. (ankur) lcrgge for Anker,
a. skipa, Iægge Skibet for Anker.
Anna 1. eänne 1. eänna 1. iän, s. R. =
red ne.
Annamas, s. R. (adnet) qvae .3///?/ in usu
diurno, ut vestimenta, supelledites, scrlleo
tlbtrijf for Ting, som baglig bruges, f. Er,
fålæber, Nedstaber.
Annas, -nnaca, .3. dim. (Anne) lide, fjære
Anna.
Anne, norn. propr. jen/., Anne,
Anne 1. annes, 1) adv. mane paulisper, ne
festina! vent lidt, giv Tid! Anne son galla,
vent lidt, han ffriuer, vent til han har
strevet! vuurde, anne cacce golgga erit,
vent, lad Sanbet lobe bort! Annes oaidnet!
lad se! annes geccut, sattago son dam ol
lasubmai buktet! lad se, om han fan bringe
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
