- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
27

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arga
Ara 27
!
fraßet, -r. tara. (arret) i Mag, tangfemt
hemme,
Arat, adj. ueb?. Arates = arrad; arates
alddo, en Simle, fom fober tidlig.
Ärat 1: arak, adj. vedf. -te», -kés, vorax,
edax, snak, begjærlig.
Äratak, -tåga, s. (ärat) En, som er meget
snak, en Slughals,
Aratallat 1. -hallat, -talam, -halam, v. neu.fr.
pass. (arret) blive t)tnbiet, opholdt, hemmet!
gumpe aratalai bædnagi, Ulven bleu hem
met, opholdt af Hunden.
Arbal, s. R. = arbolas.
Arbas, -baca, 6. dim, 1) (arbba) übet Ar,
2) (arbbe) üben Arv.
Arbasustet,v.Æ*w. (arbasuvvat) faa et lidetAr.
Arbasuttet, v. fad. (arbasuvvat) cicatricem
efficere, bibringe Ar, skasfe Ar.
Arbasuvvat, -suvam, v. subj. (arbba) )aa
Ar, blive arret,
Arbac, s. Sy. vidua, Enke,
Arbba, arba, s. cicatrix, Sir; arbai vuöllai
saddat, saa Ar! lodde inn giecta
arbaidi, Fuglen klorede min Haand, saa jeg
sik Ar (jfr, uddo, spardde).
Arbbe, arde, s. Patrimonium, Arv; arbe
bokte, Bada, mielde, ved Arv! arbe mielde
mannam sogast sokki, nebaroet fra Slccgt
til ©lægt.
Arbbe-davdda, s. Arvesygdom.
Arbbedet, v. eont. (arbbe) patrimonium ac
cipere, arve (om flere Ting. jfr. arbbit);
buok daid boceuid arbbedim, alle disse
Nen arvede jeg.
Arbbe-guödde, s. Arvelader.
Arbbe-juokko 1. juökkem, s. Arvestiste
Arbbe-laka, s. Arvelov.
Arbbe-oabme, s. Arvegods
Arbbe-oasse, s. Arvelod, Arvepart,
Arbbestet, v. a. — arbbit.
Arbbe-suddo, .3, Arvesynd,
Arbbe-valdde, s. Arvetager,
Arbbe-valddegodde, s. Arverige
Arbbe-ællo, s. Arvegods.
Arbbijægje, s. pers. é adj. (arbbit) heres
Jiereditate obtinens, Arving, Arvetager, art)
tagende; lagalas arbbijægje, loulig Arving
olgob arbbijægje, Udarving.
Arbbim, s. verb. (arbbit) Arven.
Arbbim-guoibme, s. colieres, Medarving,
Arbbim-litto 1. -siettadus, s. Aruepaat,
Arbbimus, -musa, .3. (arbbit) Noget at arve
i su maqqai baccam mikkege arbbimu
said, ber var intet at arve efter ham.
Arbbit, v. a. patrimonium accipere, arve
ü’utte vuoitta, galgga buok arbbit, Aab
21, 7.
Arbbitatte, adj. (arbbitattet) qvod heredi
fate obtineri potest, som kan arves, arvelig
Arbbitattet, r. fad. = arbbitet.
Arbbitet, r. fdet. (arbbit) 1) lade arve. 2)
lade fig arve, kunne arves.
Arbbitægje, «rf/. = arbbitatte.
Arbeje, s. Sy. haeres, vidna. Arving, Enke.
Arbetesvuotta, -vuoda, s. (arbetæbme) Arve
loshcd.
Arbetuttet, r. fad. (arbetuvvat) exh&redi
tare, gjøre arvelM, berøoe Arv.
Arbetuvvat, -tuvam, v. subj. (arbetæbme)
beroves Hlrv, blive cervelss,
Arbetæbme, -tærne, «r/y. vedf. -tes (arbbe)
exheres, arvelüs.
Arbmasaddat, -sadam, ,’. /r. (arbmaset)
gjentagne ©ange have Medlidenhed mcd,
ynke (flere).
Arbmasästet, r. cføw. (arbmaset) have lidt
Medlidenhed mcd.
Arbmasattet, v. fad. (arbmaset) bringe til
at have Medlidenhed med.
Arbmaset, r. a. (arbme) commisereri, have
Medlidcnhed mcd, ynke! son arbmasi dam
ucca manaca, han havde Medlidenhed mcd
det titte Barn,
Arbmat, armam, v. a. (dial.) parcere, staane,
spare: dam have armam mon du, denne
Gang stal jeg staane dig.
Arbme, arme, s. Sy. commiseratio, Medynk,
Medlidenhed.
Arbmo, anno, s. gratia, dementia, Naade,
Skaansel; armotaga, üben Skaansel,
Arbmo-addaldak, s. Naadegave.
Arbmo-dille, s. Naadestand,
Arbmogas, adj. (arbmo) demens, naabig,
mild, ffaanfom (jfr. vaibmolades).
Arbmogasat, adr. (arbmogas) naabigt.
Arbmo-gaska-oabme, s. Naademiddel.
Arbmogasvuotta, -vuoda, s. (arbmogas) de
mentia, Naade, Gunst. Naadebeuisning.
Arbmo-goccom, s. Naadekald.
Arbmo-jakke, s. Naadsensaar.
Arbmo-laibbe, s. Naadsensbrf»d.
Arbolas, -laga, s, (arbbit) heres, Arving,
Arbui, s. Su. vidua, Enke.
Ard, s. 11. rangif&rus, 3iensdyr.
Arek, s. Sy. lapidum congeries, ©tenrøå,
Sainling af ©tene.
Aren, s. — aran.
Arestet, v. dim. (arret) hemme, hindre lidt,
en kort Stund,
Aret, adv. Sy. = arrad. — Super}, are
must, allertidligst, fjarft.
Ärgad, ärggad, adj. vedf. ärgades (ärgga)
patiens, durus, fortis, haardfor, som ikke
_ kvier sig for noget (f. E. Kulde), kjek.
Ärgadlas, laga, adj. = ärgad.
Ärgadlasvuotta, -vuoda, s. (ärgadlas) Haard
forhed, Kjekhed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free