Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arga 28 Arjo
Argadmættom, adj. (ärgad rnoUis, tener,
omtaalig, fulbffjær. -mættomvuotta, s id
Argadvuotta, -vuoda, s. (ärgad) -öaarbfor=
_ hed, Kjekhed.
Argaset, v. aestim. (ärgga) pro die profesto
habere, diem profestum agere, anse for
Hverdag, holde Hverdag! argasakgo vaiba
_ sotakgo? holder du £oerbag eller Helg?
Argasuttet, r. fact. (argasuvvat aninwm
alicujus infringere, gjøre frygtfom, forknyt,
forkue (— värgasuttet).
Argasuvvat, -suvam, v. subj. (ärgge) parøwe
corripi, faa Sfræf i sig. blive" frugtfom,
blive forfuet (= vargasuvvat).
Argatesvuotta, .9. iargatæbme) Kuld-
ftjcerhed, Ømtaaligljeb.
Argatæbme, -tærne, adj. uebr. -tes (ärgga)
//,o///,3 ad dolorem, tener, omtaalig, fulb=
_ sti «r.
Argga, arga, s. profestus, öoerbag, yrkedag,
Hverdags ; argga-bæiwe, yrkedag ; arggan
mannat girkkoi, gaa til Kirke paa en
yrkedag,
Ärgga, arga, >, animus, audacia, spes ad
aliqvid indpiendum, Modighed, Mod til
_ at beyynde paa noget, Tiltag.
Arggastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. n. (ärgga) diem profestum agere, ut
die profesto se habcrc, holde §cerbag, op
fore fig som paa en Hverdag.
Arggat, argam, r. n. (obsol.) defricare,
sture, pudse,
Argge, arge I. ärgge, adj. »ebf. argés, //»//
dus, bange, feig, frygtfom, ræb, fly, let
ffræmt; ärgge i duosta, ugjo i roakkad, i
den feige vover ikte, den undselige drifter
fig ikke til; godde læ ärgge, Vildrenen er
fft) (jfr. hiras).
Arggelagan, adj. (ärgge) noget feig. frygt;
agtig.
Arggelakai, adv. (ärgge;. feigt, frygtsomt.
Arggevuotta, -vuoda, ,3, (argge) Frygtagtig^
hed, Feighed.
Ärggodaddat, -dadam, r. freqv. ärggodet)
_ nu og ba gjore frygtsom, ffræmme.
Arggodästet, r. dim. (ärggodet) ffræmme
Hot, gjøre lidt bange,
Ärggodattet, r. fart’. = lli’^oäet,
Arggodattet, v. fact. = ärggodet.
Ärggodet, r. a. (arggot) timorem inentere,
terrere, gjore frygtsom, bange, stramme:
gumpe ärggod boeeuid, Ulven gjor v)ienen
_ sty,
Ärggodet, v. n, (ärgga) duratwm, patientern
essez andere, være haardfor, ikte kvie sig
for, have Mod til: jogo ärggod vuölgget,
go læ nu coaskes? kvier bu big ikke for
at reise, naar det er faa koldt?
Arggolästet, v. dim. (arggot) i Hast blive I
lidt bange; arggolästim dal borjastæmest,
_ nu er jeg bleuen lidt bange for at feile,
Arggolet, /;. subit. ärggot) i Hast el, pludse
! lig blive bange.
adj. vedf -9905 (ärgga) audax, for
tis, fjef, modig.
Arggot, ärgom, y. n. (ärgge) timore affiei,
I blive bange, frygtsom,
Arggudet, -dattet, r. a. — ärggodet, -dattet.
Argosmattet, v. fact. (argosmet) anirnum
confirmare, gjøre fjef, modig, opmanbe; nr
gosmatta jecas, han opmander sig.
Argosmet, r. camp. (ärgga animum cupen’,
_ faa Mod til noget, faa mere Mod.
Argosmuvvat, -muvam, r. n. = argosmet
Argostaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. imit. (arggot) vise fig frygtfom. nære
jrngtfom; i ärgostada ige ujostada, han
_ vifer fig huerken frngtfom "eller’undfelig.
Argostet, r. dim. (arggot) blive lidt frygt
forn, lidt bange.
Argotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (ärgga
ad res gerendas nonpromtus, forn ikke’har
Mittag til at gjore noget,
Arigalas, adj. = arjalas.
Arjadästet, r. dim. (arjadet) tilfredsstille no
gena Begjær en Smule; ferttim sudnji
arjadästet uccanas, v«i bæsam sust luovos,
jeg faar tilfredsstille hans Begjwr lidt. at
jeg kan flippe fra ham.
Arjadet, v. a. (arje) cupiditatem alicujus
frustello explere, tilfredsstille nogenå 21ttraa
eller Begjcrr saavidt at man ikke overhcrnges,
give en üben Smagbid,
Arjalas, -laza, adj. navus, strenuus, dygtia,
driftig, flink, kraftig,
Arjalasvuotta, -vuoda, s. (arjalas) Tygtig
|eb, Driftighed.
Arjan, s. vis. rigor, ardor, Kraft, gremfærb;
lægo dust arjan dam nakkar? har du
Kraft til at gjore det? dam olding læk
buörek arjanak 1. navcak, den Mand har
gode £ræfter.
Arjanas, -naca, s. dim. (arjan) üben Krafta
-ust læ ueea arjanas, han har üben Kraft.
Arjatesvuotta, -vuoda, s. (arjatæbme) Kraft
loshed, Udygtighed.
Arjatuvvat, -tuvam, r. subj. (arjatæbme)
blive kraftlos.
Arjatæbme, -tærne, adj. vedf. -te» (arjan)
infirmus, débilis, fraftloo, ndygtig,
Arje, s. cupiditas, desiderium, Sgft, 2Tttrao,
Begjær, Cnfle; gälggat gænge arje, til
fredsstille nogens Altraa (men kun paa den
Maade, at man giver en üben -Smule, f. E.
en üben Smagbib til tiggenbe Born».
Arjo, s. Sy. = airro.
Arjokes, adj. Sy. qvi parcit, indulgens,
staansom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
