Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Assa 35 Äste
3"
>
fætte fig, for at bo: assat aigom dam
baikkai, jeg vil bofætte mig paa dette ©teb.
Åssat, adv. (g.889.1) dense, tykt.
Asse, s. pers. (assat) Beboer, Fastboende, Ind
bygger: assek sei læk dam baikest, der
bor ingen paa det ©teb; asse-olmai, Bu
mand, modsat jotte-olmai, Nomade.
Åsse, s. Lapis ollaris, Vegsten, Grusten;
asse-gædge, Vegsten.
Asse-bakte, n. prop. loe, Stedsnavn i Ka-
rasjok.
Assé, ase, F. 1) pars inferior ciitis, $jøb=
ftben, den indre Side af Huden; asse-bælle
ja guolgga-bælle, Kjstdsiden og Haarsiden;
bija duljid okti äsi, læg Skindene med
Kjpdfiden sammen; gama læ vuöste äsi,
Skoen ligger bar imod Foden. 2) Sy. R.
cutis, Hud. 3) albme-assé, Unberfiben
eller Indresiden af Himmelen, tcenkt som
Hvcrlving. 4) i Talernaader: ässai gæsset
1. assé-goavddai gæsset, grisse, fare fam
men I ässai gessim 1. ässai manai, det
grossede t mig, jeg for sammen, vak til.
Assit, v. a, (asso) fætte op Hcesjer.
Asso, 5. foeni meta, foeni strues, Hcesje (jfr.
suovve).
Asso, 5. = gässo, Tykkelse.
Asso, s. äso, quies, Ro, Rolighed,! ruotta
dæmest i læk ässo, der er ingen Ro for
Laben.
Ässodaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
fr. (ässodet) gjøre tnkkere (om flere Ting).
Ässodästet, v. dim. (ässodet) gjøre lidt tykkere.
Assodattet, v. fad. (ässodet). 1) lade gjøre
tnkkere. 2) lade fig gjøre el. lunne gjores
tykkere.
Ässodet, v. a. (ässo) densare, fortykke, gjøre
tykkere.
Assolet, v. siéit. (ässot) t Hast tykne lidt.
Ässosas, -saga, adj. = 2,3,880838.
Assot, assom, assojim, v. n. acquiescere, div
alicubi habitare, flåa sig til Ro, bo længe
vaa et ©teb; son assoi dåsa bærehaga,
han slog sig til No her for stedse.
Ässot, äsom, v. n. crassum fteri, spissecsere,
blive tyk, tykkere (— gässot).
Ästadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam, v.
cont. (ästat) prøce, forføge paa at affe, at
undvcere: galle mon gæccalam ästadaddat
dudnji væke, jeg stal nok forføge at affe
dig £}ælp, føge at faa Tid til at hjcelpe dig.
Ästadästet, v. dim. (ästat) undvcere, affe en
lort Stund.
Ästadet, v. n. (ästat) concedere, affe, und
vcere: im ästad soabbam, maid anam
juökke likkastæbmai, jeg kan ikke und
vcere min ©tol, som jeg bruger ved enhver
Bevcegelse.
Astadet, v. a. (astat) exsiccare, succum sub
ducere, gjore tor, udtorre, bersve Saften;
ästada muoraid ga alostadda, man ud
w tørrer Trceerne, naar man tager Save.
Astakættai, car. verb. (ästat) üben at faa
Tid tilnoget: dal bacca astakættai, nubliver
det ugjort, nu faar jeg ikke Stunder at ud
_ føre det.
Astakættai, 1) car. verb. (ästat) uden at for
tørre§, uden at visne. 2) adj. »ebf. -kæt-
te», uvisnet.
Ästaldattet, v. a. (astat) praevenire, fore
komme, komme forub for, naa fo’rft frem,
lomme i Forveien for (jfr. haparastet); ästal
dattet nubbe baikkai ouddal go mon,
lomme forub for mig til et andet Sted;
ästaldattet sardnot, foregribe nogen i Talen
ästaldattet gænge, forekomme nogen.
Astam, s. verb. (astat) Visnen, Hentorren.
Astam-davdda, ,9. Svindsot.
Astased, v. a. R. — ansaget.
Ästat, v. n. a. 1) vacare. have Tid, Stunder:
ästakgo lokkat munji dam girje? Ar
du Tid at lcese dette’Brev for mig? 2)
pervenire, naa frem til rette Tid, lomme
tidsnok, lomme i Tide; im astam rippa
sardnai, jeg kom ikke tidsnok til Skriftetalen,
vuölgam dal val astarn digge, jeg reifer
nu for at naa frem til finget. 3) per
mittere, lade (i nogle sceregne Talemaa
ber); im gula, ästa tulkkut! jeg forftaar
ikke, lab tolke! ästa uvsa orrot! lad ©øren
ftaa! ästa mai su rafhest orrot! lad
ham nære i Fred! ästa mai læt nuft!
lad saa t>ære! ästa galle orrot! det har
Ingen 9løb!
Astat, v. n. exarescere, fortørre§, visne, teeres
hen: ästam muorra, et fortørret Trce; gietta
læ ästam, Haanden er „naamen".
Astatak, -tåga, 5. furca bifida, en tvekloftet
Kjcep, hvormed man rager Brandene af Ild
ftebet, Ildrager, Trcestykke til at banke af
fig ©ne (jfr, astac).
Ästatet, v. a. (ästat) 1) peryenire, naa;
sårne am ästati, han lom tidsnok til Prce
bilenen; ästatim sin Hætast, jeg naaede
dem i Hcetta. 2) concedere aJci alqd, affe,
overlade: ästatam dudnji ovta hærge, jeg
kan overlade dig en Ren.
Astac, s. Sy. furca bicornis qua sub glade
retta protnidunt, en tveklpvet ©tang, hvor
med man skyver frem Garn under Ifen.
Aste 1. æste, s. ursa, Hunbjorn.
Aste s. = naste.
Ästel, adj. vedf. astelés, (astat) vacuus,
otiosus, ledig, fri for Forretninger, ikke fys
selsat, übestjceftiget: odna bæive ästel leeni
amat-fidnomusainam, ibag er jeg fri for
mine Embedsforretninger; dam fidno mi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
