Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aste
galggap vippadet ästelabbo aiggai, odna
bæive ästotesvuotta læ, denne Forretning
stal vi opfætte til en beieiligere Tid, ibag
har jeg ikke Tid; ästelabbo legjim jikti,
igaar havde jeg bedre Tid.
Åstelet, adv. ledig, fri.
Ästelvuotta, -vuoda, ,3. Ledighed, Frihed =
asto.
Astitet, v. n. Sy. 1. ästanet, temporis oppor
tunitate naneisei, faa Tid; vuörde anje
tassa ko mon astitab, vent til jeg faar
Asto, ,5, otium, Frihed for Forretninger, Fri
tid, Ferie. Stunder, Tid i i must læk asto,
jeg har ikke Tid; go don ästost,
naar bu maatte have Tid; ästost 1. ästo
mielde, imag, fagte.
Asto-aigge, s. Fritid, Ferie,
Asto-bæiwe, s. Fridag.
Astodaddat, v. fr. (asto) nu og da, en og
anden gang sagtne.
Astodästet, v. dim. (ästodet) fagtne lidt
Astodattet, v. fad. (ästodet) labe fagtne.
Ästodet, r. a. fardare, sagtne, gjøre lang
forn; ästodet matke, sagtne Reisen.
Astoi, adj. vedf. ästojes 1. astos, tardus,
langfom, fagte; ästojes matke, langsom
Neise.
Ästonastet, v. dim. F’r. sagtne lidt af; bieg
ästonasti, Vinden sagtnede lidt af.
Astonet, v. n. Si\ (ästoi) fagtne af i Lob eller
Bevcegelfe.
Åstotesvuotta, -vuoda, s. (astotæbme) Man
gel paa Fritid, Nastloshed, Travlhed.
Astotuttet, v. a. (ästo) berove Fritiden.
Astotuvvat, -tuvam, v. n. (ästo) beroves,
miste Fritiden,
Astotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (ästo)
forn ikke har Tid eller Frihed for Forret
ninger, fon: har det travelt, rastlos; asto
tæbme, gutte i ästa orrot gostegen, rast
los, som ikke har Tid til at’standse noget
steds.
Åstus, adj. — ästoi.
Asut, asuga, .5. (dial.) = asag.
Asvas 1. asbas adj. = asmas, delicatus sa
pore, læffer af ©mag, meget fed, som snart
mætter.
Asvasmaddat, v. camp. (asvas. blive mere
og mere velsmagende,
Asvasmästet, v. dim, (asvas) faa lidt læfrere
©mag.
Asvasmattet, v. fad. (asvas) give læffer ©mag.
Asvasmet, r. n. (asvas) faa læffer ©mag.
Asvastästet, v. dim. — asvastet.
Asvastattet, v. fad. (asvas) bibringe læffer
©mag, gjøre delikat.
Asvastet v. n, (asvas) delicafe sapere fmage
lcekkert.
Aska
Asvasvuotta, -vuoda, s. (asvas) £æfferfjeb,
Velsmag.
Asvit, v. n. F,/. ex morbo convalescere, friskne
til erter Sygdom (om Tyr,
Asaiduttet, v. a. (asse) culpa/» in alqm
conferre, fhjlbe paa, give Skylden foi; asai
duttet jecas, give sig selv Skylden \h\
sivatallat, sujatet).
Asaiduvvat, -duvam, v. n. (Asse) faa Skyl
den for.
Asaiguttet, r. a. = asaiduttet.
adv. (asalas) skyldig,
Asalas, -laga, adj. (asse) rem, som er Aar
fag til, skyldig, strasskyldig (jfr. væralas,
sujalas, sivalas); son asalas læ mv oase-
fcesvTitti, han er Skyld i min Ulykke: son
færtte jecas lokkat åtte gævai
moft gævai, han fanr takke sig felt) for ai
det gif som det gik; si legje buokak asa-
dam værre-dakkoi, de vare alle skyl
dige i den Misgjerning,
Asasgattet 1. -skattet, v. a. (Asse) foraar=
sage, at nogen bliver skyldig,
Asasget 1. -sket, v. n. (Asse) blive Slarfog
i, Skyld i,
Asasguttet r. a. = asaiduttet.
Asaset, r. aestim. min. us.) reum habere,
anse, erflære for at oære Slarfag el. Skuld
i; guoimes asaset, erkläre sin Nceste for
itnldig i noget, for Aarsag til noget.
Asetesvuotta, -vuoda, s. (asetæbme) Skyld’
frihed, Sagesloshed.
Asetuttet, v. fad. (asetæbme) frikjende, und
skylde, forsvare,’ su nuorravuotta i ase-
tntte Bu, hans Ungdom nndsiylder ham ikke.
Asetuvvat, -tuvam, v. n. (asetæbme) blive
sageslos.
Asetuvvut, v. n. — asetuvrat.
Asetæbme, -tærne, adj. veds, -tes (asse)
insons, som ei er Skyld i, sageslfis, skyld
fri; asetæbmen gavdnat, lokkat, dubmit,
adnet, finde, regne, bomme, anse for uskyl
dig, frikjende,
Askas, .3, aqua ex terra adscendens et
deiude gelascens, Vand, forn i Knlden fly
der op og fryser til Is, Issuul,’ askas
jægge, en Myr med Issvnl,
Askastaddat, -stadam, v. fr. (askas) fcette
Issvul nu og da,
Askastästet, r. dim. (askas) ise lidt,
Askastattet, v. fad. (askas) srembringe IZ
svnl.
Askastet, v. n. (askas) ife, blive Isfvul,
Askastuvvat, -stuvam, v. n, (askas) blive
iset, svcelle med Is.
Askaset, v. aestim. (askas) anse for at nære
iset, fulb af Issuul; askasam daggo vuölg-
Fet, jeg anser det for altfor isfmillet til at
reise her.
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
