Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aca
Aso 37
Asodet, v. a. (ässo) afstedkomme mange GW
der, frembringe Glodynge.
Äsoduttet, v. fad. (ässo) gjøre til en Glo
dynge; dolla muoraid asodutta, Ilden gjor
Veden tit en Glodynge.
Asoduvvat, -duvam, v. n. (asso) blive til en
Glodynge,
Asse, ase, s. 1) causa, Aarsag, Grund,
Skyld, Anledning; jorralæme asse, Aar
fugen til Faldet; dam asest 1. ase diti, af
den Grund; asetaga, üben Grund; daggo
mon læm ase tåga, hen er jeg uden Skyld;
uddet boagostam ase, give Anledning til
Satter. 2) res, aliquid, ©ag, Punkt, Ting,
Noget, Behov; dat læ oaivve-asse, det er
Hovedsagen; amåt-asse dat læ, det er en
Embedssag; ant 5886 oagoi nævre loapa,
den Sag fil en baariig Ende; oyta ase
dudnji cælkam, en Ting vil jeg sige big;
stuora asid son adna jurddagéstes, han
har stove Ting i Houedet; lægo dat suttam
asse? er det noget at blive vred for? lun
aula« asides diti olgon ællet, gaa ub paa
Naturens Vegne, 3) aka, Thingsag, Ret’
tergangsfag; assai saddai, det kom til Sag;
assen sadda, det bliver til Sag; 0110 asia
oktanaga doaimatet, have mange Jern i
Ilden paa engang.
Asse, s. R. — asse.
Asso, äso, s. prunarum cumidus, en Dynge
Glfider, Glodynge.
Assodet, v. a. (asse) alvum exonerare, for
rette fin naturlige §ornpbent)eb.
Åstad, v. a. R. promittere, love, samtykte.
Aste, s. R. vas, Kar.
At, pron. suff. — ad.
At, ase, s. R. infernum, Heluede.
Ata, s. Sy. périculum, Fare, Vaade.
Atar, åttar, s. quod satis est, Tarv, Nod
turft, faa meget man 6et)pt)er; attares bor
rat, fpife til -3(pbtprft.
Atastect, v. a. R. = atestet.
Ate, attama, s. glacies, Is paa Hav eller
Saltuande.
Ati, adv. R. nunc, nu.
Atkaggo, s. impedimentum, Hindring; mi
læfga atkaggoid? hvad kan der vcere i
Veien ?
Atkaggot, v. a, (atkaggo) hindre.
Atta, ada, s. res, Ting, Tingest, Noget; im
diette mi äctaid jeg ved ikke, hvad
det kan »ære; ättago læ dudnji? ucca
adas, bu har noget at bestille? lidt; valde
ädaidad mieldad! tag Tingesterne med dig!
Atta 1. ætta, derivat, negat. nægtenbe ab
jelnuisl Afled. vedf. -attes, -ættes, sine, ab
sque, üben, -los; davverætta, uden Penge,
vengelos; duoddarattes ænam, et Land
uden Fjelde.
Uttalet, v. a. (attåt) rette, stelle paa; attal
inn biktasid! stel paa mine Klceder!
Attanussat, -nusam, v. n. crescere, tittage,
foröges, udvikle [ig.
Attardet, v. a. {min. us.) cogitare, tænfe.,
Attarvuotta, -vuoda, s. (atar) Nodtorstighed.
Attåt, adam, v. a. (atta) versari in re, oc
cupatum esse aliqua re, stelle, haandtere,
si)2le med (Betydningen er übestemt og maa
normere fremgaa af ©ammenrjængen); i
mikkege adaid must læ attåt, jeg har ikke
noget at sysle mcd; K’o ääam nibin de
vuolam, «a ä<tam ovsoin, de cuopam,
naar jeg syster med Kniv, da tceljer jeg,
naar jeg syster med fZsje, ba hugger jeg.
Åtte, cm?/ quod, ut, at, faaat; nuft gafhad
0110, åtte i læk cælkkemest, saa forfcer=
delig meget, at det ikke kan udsiges.
nu.
tolv stilling,
Attesta, s. testimonium-, Attest.
Attet, attam, v. n. augeri, augescere, til
tage, soroges; arvotes rasek attek bæld
doi æmbo ja æmbo, Ugræsfet tittager mere
og mere i Ågeren.
Attolages, -laggas, edax, vorax, som ikke er
krcesen, som æber, hvad der forefalder (om
Dyr).
ackom, ?’. c<, overfyge.
indtil nu.
Atur, adj. svavis, god; dat læ nu atur bor
rat, den er faa god at spise.
Ates 1. ades, attas, adj. angustus, trang,
smal (om Aabning, Sei, Klcrder) dat gæidno
læ ates, mi doalvvo alme riki, den Vei
er trong, som forer til Himmerig.
Ätes, adj. R. = ates.
Atéslag, adj. B. (ates) noget tran.q.
Atestaddat, -stadam, v. fr. (atestet) nu og
da trcrnge, cengste.
Atestet, v. a. (ates) qffligere, trcenge, crngste,
gjøre beklemt.
Atestuddat, -studam, v. n. (ates) lomme i
Trcrngfel.
Trengsel, Npd.
Atestuttet, v. a. (ates) trænge, gjøre be
kleint, ængfte (= atestet).
Atestuwat, -stuvam 1. -stuvvut, -stuvvum,
v. n. affiigi, trange§, blive betroengt, be
klemt; hædalagaid ja atestuvvuraid væke
tet, hjoelpe de Nodlidende og Betrcengte;
atestuvvum vaibmo, et beltemt Hjerte.
Atesvuotta, -vuoda, ,3, (ates) Tranghed,
Knibe.
Acagaddat, -gadam, v. cont. (acagas) blive
mere og mere gtpbenbe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
