Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ... - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Avvo
Avvodæmus, -debmusa, s. (avvodet) Noget
at fryde sig over; i dast læk mikkege av
vodebmusid, her findes intet at fryde fig
over.
Avvoi, adj. uedf. avvos 1. avvojes, laetus,
glad, frpbefulb. — Comp. avvojebbo.
Badne
Avvoivuotta, -vuoda, s. (avvoi) Frydefuldhed.
Avvo-jiedna, s. frpbefulb sTi,oft.
Avvoset, v. n. Sy. Jaetum fieri, blive glad.
Avvosikt, adv. Sy. (avvo) med ©læbe.
Avvotakés, adj. Sy. = avvodakkés.
B.
Babaidet, v. onomat. fige ba, ba.
Babér, ,5, = baper.
Bädadet, v. co«/, (bädas) fvulme op mere
og mere.
Badak, ,3 Sy. pix. resina, Beg, Harvix.
82625, bäddas, adj. »ebf. bädda, tumidus,
opfmttmet, ophovnet; bädda cacce jiei]a
alde, Vand, forn er fvulmet op paa Ifen;
baddaseb læ varra-suodna dal go ouddal,
Aaren er mere opsvulmet nu end for; rukta
bädas, flammet af Krudt; bisso ruktabäd
dasi læ saddam, Bossen er bleuen slamfuld.
Bädastet, r. dim. (bäddat) svulme, svelle,
stige lidt.
Bädasvuotta, -vuoda, s. (bädas) Opfvulmet
hed.
Bäddadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bäddadet) nu og ba bringe til at
svulme op.
Baddadalakættai, adj. üebf. -kættés’(badde),
som ei er vant til at have Baand paa sig
eller til at ftaa bunden.
Baddadallat, -dalam, v. a. (bädde) nærme
Dyr til Baand, til at have Baand paa fig,
til at ftaa bundne.
Bäddadet, v.fad. (bäddat)facere vt tumescat,
bringe til at stige, til at svulme op; badda-
dam varra-suona, vai satam vara luoittet,
jeg bringer Aaren til at svulme, for at jeg
kan aarelade.
Bäddadet, v. a. (bädde) ligare, binde, lægge
Vaand paa (om Dyr).
Bäddalästet, v. dim, (bäddalet) i Hast fvulme
lidt op,
Bäddalet, v. subit. (bäddat) i Hast svulme op.
Bäddaset, v. subj. (bädas) tumidum fieri,
blive opsvulmet.
Bäddastet, v. a. (bädde) feerbeö mcd Vaand,
bruge Vaand, have Baano med fig; maid
don aigok bäddastet? hvad vil du bruge
Baand "til?
Baddat, badam, v. n. plenitate tumescere,
blive fulb, stige, fvulme, fvelle op; jokka
bädda, Elven fvulmer op; cacce bädda
vadnasi, Vandet stiger i Banden; gietta
badai go cavga cadnim, Haanden fvul
mede op, da jeg bandt haardt; varra bädda
oaiwai, Blodet stiger til Hovedet (jfr.
baissat, bavddat).
Bädde, s. pers. et adj. (bäddat) som fvul
mer, svulinende.
Bädde, s. vinculum, ligamen, Baand, 33ænbe,
2nore; coavddet gænge bäddin luovos,
lose nogen as Baandene: bisoteket vuoii]a
oktavuoda rafhe bädde siste! bevarer
Aandens Enhed i Fredens Baand!
Baddet, badarn, v. a. Sv. (badak) picem
iTlinere, bege, ttlfmubfe.
Baddit, v. a. (bädde) liga/re, binde.
Bädditet, v. fad. (bädde) vas circulo doliari
circumdare, scette Baand om Kforel (min.
us. for girddodet).
Badhat 1. badhes, adj. Sv. = bädas.
Badjel, postp. = bagjel.
Badlavcce, ,3. rudens malum firmans, Tou
get fra Mastetoppen til Vaadripen, Vant.
Badnai, adj. (badne) vedf, badnas, dentatus,
forn er vel forsynet med Tcender el. med
Trin,
Badnaivuotta, -vuoda, .3. (badiiai) den Egen
stab at va’re godt forsynet med Tcender.
Bådnaladdat, -ladam, v. cont. (båduet) holde
paa at spinde,
Badnalastet, v. n. (dalane) faa noget mellem
Tcrnderne,
Badnasas, -saga, adj. (badne) acideatus,
grenet, forn har Tagger; guovte badnasas
harsse, tuegrenet lerngaffel.
Badne, bane, ,3. 1) dens. Tand; banides
gasket, bide fine Tcender sammen; gaéatet
banid, fælbe Tcrnder; bani giécam, Tcen
ber§ Gnidsel; bani bavcas, Tandpine; hæ
val-badne, Hoveltand; ridda-banek, Spi
leme i en Grind. 2) yradus scalae, Trin;
raideras-banek, :2tige- el. Trappetrin.
Badne, ,3. pters. (bådnet) Spinder, Spinderste.
Badne-buogo, ,3. Tandbyld.
Badne-dalkodægje, .3, Tandlcege.
Badnekes, -kas, s. (badne) tarandus in
/em// dentienti dono datus, Gave af et
42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
