Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Båkki
Båkkijægje, adj. (båkkit), trængenbe, tuin
genbe; d. darbasvuotta, tvingende Nodven
dighed.
Båkkim, .3, verb. (båkkit), Trcengen, Trykken,
Båkkimvuotta, -vuoda, s. id.
Båkkistaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (båkkistet), trænge, trykke paa fl?re
Steder.
Båkkistastet, v. (Jern. (båkkistet), trcenge,
trykke ganste lidt.
Båkkistet, v. dem. (båkkit) trykke, trcrnge
lidt.
Båkkit, v. a. 1) premere, trcenge, trykke;
ale bakke mv lakka! træng big ille nær
ind paa mig! suddo læ cadabåkkim buok
olbmuidi, Synden har trengt igjennem til
alle Mennesker; olbmui gaskal båkkimek,
vi trængte os imellem Folk; cavga båkkit,
knuge; dat jurda båkki jecas mv al«, den
Tanke paatrængte sig mig; ale riema suo
katusaid båkkit, 30 vaimost si æi boade,
begynd ikke at sremtvinge Sukke, naar de
ille komme fra Hjertet. 2) constipare,
stable, pakke sammen.
Båkkitatte, adj. (båkkitet), forn kan træn
ge§, trykkes.
Båkkitet, v. fad. (båkkit). 1) lade trænge,
trykke, 2) lunne trænges, trr)lle§.
Båkkitægje, adj. = båkkitatte.
Bakko, bako, s. (dial.) co///,3, Bakke.
Bakkodästet, v. dem. (bakkodet), tale lidt,
nogle Ord; soames sanid bakkodåsti, de
i sat jiednadam, han talte nogle Ord, og
faa mælebe han ille mere; bakkodåstam
soames sanid mai]i]alagai, jeg taler nogle
Ord efter hverandre.
Bakkodet, v. a. loqui, erumpere, tale, udbryde;
buöre sane vieljas oudast bakkodet, lægge
et godt Ord ind for sin Broder; son bak
kodi ja dajai, han udbrod og sagde.
Bakkodægje, s.pers. (bakkodet), Talsmand;
i oktale læk dam oarbes nieida bakko
dægje, ingen er den forcrldrelpse Piges
Talsmand,
Bakkom, ,3, jussum, Bud, Befaling.
Bakkot, bakom, v. a. (obsol.), jubere, be-
fale.
Bakkot, bakkom, bakkojim, v. a. (dial.)
coquere (panem), bage.
Baksa, .3, (dial.), vedis, Brcrkstang.
Baksa, båksaman, s. (s/in/.) = bovsa.
Baksa, bavsa, .3, castoreum, Bcrvergjel,
Bcevertestikel.
Baktai, adj. vedf. baktas, (bakte) klippefuld.
Baktaivuotta, -vuoda, ,3. (baktai), Klippe-
fuldhed.
Bakte, bavte, .3. ruj)es, petra, Klippe; bavte
ala viesos linket, bygge fit Hus paa en
Klippe.
Båla
Balad, .5. otium, potestas, Opportunität, se
curitas, Ro, Mulighed, Rist eller Ro; caee
mielde i læm bälad matkustet, bet var
ikke muligt ot reise tilvands; biegain i læk
bälad dam baikest, for Vind fan man ikke
flare sig paa bette ©teb, (jfr. spaitto).
Bälag, 5. — bälad.
Balahastalakkés, -lakkas, adj. tilbpielig til
at lafte ester Noget el. paa alle Ting.
let), Noget at kaste ester el. paa f. Ex, et
Maal, en Skive.
Balahastalet, r. fr. (balahastet), gjentagenbe
kaste ester el, paa Noget; loddid b. geå>
giguim, kaste ester §ugle med ©tene.
Balahastestet, v. dem. (balahastet), som sna
rest kaste efter.
Balahastet, v. a. injicere, obviam mittere
alqd. kaste efter el. paa noget, kaste noget
mod noget; b. lodde gectgin 1. guoimes
muotta-cagin, lafte efter en Fugl med en
Sten el. sin Nceste med en Snebold, (jfr.
balkestet, kaste üben bestemt Hensigt at
træffe, kaste x>æf).
Bålakættai 1) car. verb. (bållat), üben at
frygte, 2) adj. vedf, -kættes, uforfærbet,
uforsagt,
Uforfcerdethed, Usorsagthed.
tilbsiielig til at brole.
Bälalas, -laga, adj. (bällit), qui sufficit,
som er mulig at holde ub med, bjergelig.
Bälalasvuotta, -vuoda, ,3. — bällimvuotta.
Bålasgaddat, -sgadam, v. fr. (bållat), blive
ræb nu og ba, as og til.
Bålasgattet, v. fad. (bålasget), bringe til
at blive bange, fætte Skrcrk i.
Bålasget 1. -sket, v. n. pavescere, blive
frygtsom, rced.
Bälaset, v. tard. (ballet) imag brole.
Bålatastet, v. dem. = bålatet,
Bålatatte, adj. (bållat), som bor frygtes,
frygtelig, som maa tage§ vel Vare paa;
hærra namma læ bålatatte, Herrens Navn
er at frygte.
Lalltet, v. a. (bållat) meiuere, timere alcui,
tueri, frygte for, oære bange for, tage Vare
paa, vogte, vcere bange for ille at have i
Behold (jfr, varotet); hægas bålatet, frygte
for fit Liv; soai balateiga mv calmid,
ga buolas læi, de vare bange for mine
Dine, ba det var stcerk Kulde; dam girje
bålatim, amas billasuvvat, jeg tog Vare
52
’)’e//’<?ttt/6?’6) hamle, ro tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
