Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J
Bårda.
Toug omkring en Gjenstand forat forkorte
Touget; luoite bärdaldaga vai gukko
guoddatak, los af et Kast for at Bcrre
baandet fan blive lcenger.
Bårdaset, v. tard. (bårddet), i Mag lægge,
belægge, ordne.
Bårddaiaddat,-ladam, r./r. (bårddet), lægge,
ordne nogle Gange i Hast.
Bardde, barde, s, 1) funiculus velo in mo
dum limbi circumdatus, ’Line runbt out
Seilet, Kanting, Belceg; 2) jmts c« rør/
«rte cymbae quae ad proram et ad pup-
Mm est, den yderste Ende af Baadkjolen
ved For- og Vagstavnen.
Bardde-farfo, s. §æntpe, huori Roret (jænger.
Bårddelastet, i-. dem. (bårddelet), i Hast
lægge, ordne lidt,
Bärddelet, v. subit. (bårddet), i Hast slåa
et Kast om noget for at forkorte et Toug.
Bårddelet, /-. subit. (bårddet), i Hast lægge,
belægge, ordne.
Bardde-ruovdde, s. lamma ferrea, qua in
struda est pars anterior carinae, Jern
beslag paa Forsiden af gjølen.
Bärdestet, v. dem. (bärddet) flaa et Übet
Kast om noget.
Bårdestet, r. dem. (bårddet), lægge, fætte,
ordne font fnarest.
Bärddet, bärdam, v. a. funiculum rei eir
cumplicare, ut brevior fiat, 1) flaa et Kast
omkring Noget, f. Ex. omkring Bcerehcempen
paa Klpvsalen forat forkorte Touget; 2)
praetexere, limbo circumdare, kante, fætte
Kantning, Brcem paa.
Bårddet, bårdam 1. borddet, bordam, v. a.
ponere, sternere, lægge, fcette (om flere
Ting), belægge, ordne; olbmuidi boakoid
bårddet, fætte hopper paa Folk; bårddet
besid goacte ala, lægge Nerver paa Gam
men; gectgiguim bårddujuvvum, brolagt
med ©ten.
Bårdetatte, adj. font kan lægges, belaegges.
Bärdetet, v. fact. (bärddet), lade flaa et
Kast om Noget.
Bårdetet, v. fact. (bårddet), 1) lade lægge,
belægge, 2) labe fig lægge, belægge, kunne
lcegges, belægges.
Bårdetægje, = bårdetatte,
Bardne, barne, s. l)filius,<Søn; 2) coélébs,
ugift Mandsperson, 3)ngling, Ungkarl, Dreng,
©ut.
Bardne-arbbijægje, s. manblig Arving,
Bardne-bælle, ,3, prirignus, ©tebføn.
Bardne-gales, s. coélébs, Pebersvend.
Bardnekuos 1. -buos, .3. stakkels ©ut.
Bardne-luntas, s. liden ©ut.
Bardne-olmus, .3. 1) coeleus. ugift Mand;
2) filio aut filiis praeditus. En, font har
Spn eller Sonner.
Barga.
Bardne-pappa, s. 1) Prcest, forn ei er gift,
2) Prcest, font har ©øn eller ©ønner.
Bar3i kirzi, rtf/r. = barci.
Bare, ,3, (i daglig Tale) = bardue; bare
kuos, = bardnekuos.
Låre», barras, s. = barrat.
Barfadet, v. habit. (barfe) moveri, ire in mo
dum »barffe«, beuæge sig eller gaa som en
»barffe« eller font den, der har stor Hue paa
Houedet eller stor Krave om Halsen, eller
ser ud som et Trce med stor Krone og
flank Stamme.
Barfaget, v. n. faa Übfeenbe af en barffe
(quod ride).
Larka», barffas, s. = barffe.
Barffai, adj. vedf. barffas, (barffe), forn har
meget stor Krone og slank ©tamme (et Troe),
eller som har meget stor Hue paa eller laab
den Krave om Halsen.
Barffaivuotta, -vuoda, s (barffai), faabant
Udseende som den har, ber gaar med stor
Hue etter stor Krave om Halsen.
Barffat, barffajim, v. habit. (barffe) se ub
forn en barffe, nære barffai.
Barffe, barfe 1. barje, s. 1) homo magno
capitis tegmento sive magno collari orna
tus, En, som har stor Hue paa Hovedet eller
stor Krave om Halfen; 2) arbor. eui stirps
tennis, corona magna est, et Troe med stor
Krone og flank ©tamme.
Bargadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bargedet), ofte flette.
Bargadet, v. so)?/. (barggat), arbeide i Mag,
giuc fig god Tid med Arbeidet.
Bargadet, v. mom. (barggot), fkraale en enkelt
Gang.
Bargaidak, -daga, s. (bargedet) quodplexum
est; crates, storea etc, noget slettet, Flet-
ning ; Haarflette.
Bargastaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v.fr. (barggat) nu og ba arbeide faa fmaat.
Bargastästet, v. dem. (bargastet) arbeide
ganste lidt.
Bargastattet, v. fact. (bargastet) bringe til
at arbeide lidt el. labe arbeide lidt.
Bargastet, r. dem. (barggat) arbeide lidt, en
liben Stund; i gilla rumas maidegen, go
bargastarn, de dallan buoccam, Legemet
taaler ikke noget, naar jeg arbeider lidt,
bliuer jeg strax syg.
Bargastuttet, v. fact. (bargastuvvat) gjorc
forknyt eller modlos ved altfor haardt Arbeide,
Bargastuvvat, -stuvara, v. subj. (barggat)
ved altfor haardt Arbeide blive forknyt eller
mob los.
Largatatte, mulig at arbeide,
arbeidelig.
57
Barédet, v. a. = buöredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
