Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Barkko.
Barkko, barko, s. 1) cortex, Vart! barkko
muöi-je, Ærælebærlart. 2) Flur, barkok,
morbüli, Meslinger (= barkko-davdda).
Barkkoi, ad/, uedf. -kkos (barkko). 1) fom
har tyk Bark. 2) som har Meolinger.
Bar-lavcce, s. (barra) funis de malo navis
ad stegarn aUigatus, Vant, Touget fra
Mastetoppen til Nipen (jfr. snakke).
Barmrao, s. = barbmo.
Barnalas, -wza, adj. (bardne); 1) fønltg;
2) Ugift; 3) som har Bøn] barnalas olb
muk soai læba, de ere Folk, font h.me ©pn.
Barnalasvuotta, -vuoda, s. (barnalas) ©pn=
ligtjeb.
Barnas, -naca, s. dem. (bardne) Üben, fjær
Son, üben ©ut.
Barodakkés, -kkas, adj. (bärro) tilboielig
til at gaa med ?<?.olger el. fætte Smiger.
Bärodattet, v. fad. (bai-ro) frette, foraarsage,
darme Bplger: go biegga læ ravnje vuö
staij de biegga barodatta cace, naar Vin
den er imod Strømmen, ba fretter den Volger
i Vand et.
Barra, båra, .9. custodia, tutéla, potestas,
Vareta’gt, s-Brerge, Vold, (brnges hyppigst
i ÅU.oa, Lom/, og i sidste Kasus og
faa i Betydningen! udsat for, iblandt);
mon valdam dam lames uisson mv bar
rasam, jeg tager den sirobelige Kuinde til
mig; valde suddamest dola dalagt, tag
det bort, at det ikke fmretter ved el. er ud
sat for Ilden! im bæsa dam olbmu ba
rast, væket irma ,en barast! jeg supper
ikke fra det Menneske, hja’lp mig fra ham!
hirbmastuvvim jabmem barast, jeg for
frerbebeå for Doden; «0 dille lifci navde
barast, naar der var Anledning, Tid, for
Ulne; don nælgok min barast, bu sulter
iblandt os! dai olbmui Itarast 1. gaskast,
iblandt diüse Mennester (jfr. halddo); i
riema dam barri ja gæse dam bajas,
Matth. 12, 11.
Barra, båra, s. par, Par", Itarra-godde,
Mgtepar.
Barrad, adj. vedf. -dés — barok.
Barra-godde, s. par. conjuges, ’,’Egtepar.
Barragoddis, -ddica, 5. animal masculwn
et /<’»//)? par, rir et femina, et Par,
Han og Hun af Mennester el. Tyr,
Barrahas, -haga, ,9. = barrat.
Barrahist, adv. per spatium temporis satis
longum, en rum Tid, en god Stund, i god
Gang mcd noget! inn ace boccuk legje
juo barrahist boattam ja mastam inn
boceuidi, min Faders Nen vare nllerede
for en god Stnnd siden fomne og havde
blandet fig mcd mine Nen! de hei inn
aéce juo barrahist vuorddemen min, min
Basa.
Fader havde allerede en god Stund uentet
paa os.
Barrasist, adv. = barrahist.
Barrat, -rraha, s. praestantissimus, opU-
Mus, den bebfte; dat barraha olmai, den
likeste Karl (oftefi ironisk),
Barre, s. Aowo /o/’//F e/ strenuus. en kjei,
Barri, s. je barra.
Bärro, bäro, s. fluctus, unda, stor Volge,
33aare; mærra barok maraidek, Havcts
Boiler brnse.
Bärroi, adj. uedf. bärros (barro) son: anar
med store Bolger, snld as Volgcr.
Bärrolagai, «l//’. (barro) bolget, med Bolger.
Bärruset, r. aestim. (dial.) have store Tanker
om sig felt), gjore sig til as noget.
Barssa, barsa, 6. modo in compos. fore
kommer lun i ©ammenfætntng; sadne-barssa,
prov&rbium, Ordsprog; giella-barssa, öpvoa
art (== cærdda).
Barsagattet, r. fad. (barse) gjore tyt
Barsaget, r. tt. (barse) blive t\)t.
Barsas, adj. (barse) crassus, ti;!, lykfalden.
Barse, s. obesus, corpulentus, En, som er
üjf, en Offert, Tyksak, ogsaa om Sær, f.
Er, en stor Multe.
Bartasgattet, v. fad. (bartasget) bringe i
Bryderi, Uleilighed.
Bartasget, v. n. (bartte) in molestias inci
d&re, komme i Uleilighed, i Bryderi.
Bartasuttet, v. fad- = bartasgattet.
Bartasuvvat, -suvam, v. n. (bartte) = bar
tastet; galle vægja bartasuvvat baha da
vides gæccen, mauste han kommer i Ulei
lighed for sine UdyderZ Skyld.
Bartedet, v. n. (bartte) have Bryderi, va’re
i Bryderi, Forlcgenhed.
Bartta, barta, s. Stue (= bortta).
Barttai, adj. vedf. -ttas, (bartte) som as>
fteblommer Bryderi, brysoin,
Bartte, barte, s. casu* molestus, molestia,
Vlyderi, Uleilighed, Fortrced! barttai sad
dat, komme i Bryderi! jur babain bartin,
med Nod og neppe; lucca-bartte, Diarhoc.
Barci birci, adv. aegre. male. med Nod og
neppe! birci barci dokko ollijim, med
-Nod og neppe naaede jeg bib.
Barca, adj. = banca.
Barvve, barve, s. tunica, quam mulieres
Lapponum usitant, en Kjortel, forn Lappe
!t)inberne truge; gages-barvve, Vadmels
lufte.
Bas, adj. (lun vedf. = bahas) slet, baarlig;
bas dalkke, flet Veir.
Bas, adv. = baica.
Basahallat, -halam, v. a. (bassat) lavare,
vaske! adde munji sace vai giedaid ba-
59
En.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
