Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bassa.
vaske flere Ting; son læ buok daid bik
tasid bassaladdam, hun har vasket alle disse
Klceder.
Bassalästet, r. dem. subit. — bassalet.
Bassalattet, r. fad. 1) labe i Hast vasie.
2) lade fig vaske, i Hast funne vaskes.
Bassalet, v. subit. (bassat) i Hast vaske;
goiste munji cace vai bæsam bassalet,
ps mig Vand, at jeg i Hast kan vaske mig;
* vuoida du oaivad ja bassal calmidad,
salv bit Hoved og vask dit Ansigt,
Bassalkættai, 1) car. verb. (bassat) uden i
Hast at vaske. 2) adj. vedf. -Usette»,
uvasket; bassalkættes giedaguim borrat,
fpife med uvastede Hcender.
Bassam, s. verb. (bassat) Vasken, Tvcet,
Bassam-cacce, s. Raffet)anb.
Bassamus, -musa, s. (bassat) noget at vaske,
Vask.
blive helligere.
Bassastallat, v. n, (basse) festum agere,
holde Helg (jfr. argastallat).
Bassat, basam, v. n. lavare, vaske; duol
vaid eritbassat, afvaske fletter; lei bora,
miutoigo davja bassek giedaidæsek, de
æbe ille, med mindre de ofte vaske sine
Hoender.
Bassatas, -tasa, s. (basse) december, De-
cember Maaned.
Basse, s. pers. (bassat) qui Jarat, lotrix,
Tvcrtter, Tvcetterste; basse hisso, Vaskerkone,
Basse, base, adj. 1) sacer, sandus, hellig (jfr.
bassai) basse callagak, de hellige Skrifter;
basek 1. basse olbmuk, Hellige. 2) _??»)’.
basek, sdlemnia, Helg, Hoitid; juovlla-ba
sek, Julehelgen; havske læ, go bassen læ
siega dalkke, det er behageligt, naar det
er Godveir paa Helligdagen, 3) Intimus,
intim, allerfjærefte; basseviellja, allerintimste
Yen; moai ledne bassevieljacak, vi ere
Fostbrodre, have indgaaet Fostbroderstab.
— Comp. baseb. — Superl. basemus.
Basse, s. — bäcce.
Bassebæivve, ,3, Helligdag; bassebæive rik
kot, begaa Helligdagsbrode; bassebæiwe
rikkom, Helligdagsbrode.
Bassem, s. verb. (basset) Stegen.
Bassem-muorra, ,3. vern, ©tegepinb, Svid.
Bassen (Essiv. bassej adv. paa Helligdagen.
Basset, basam, v. a. assare, torrere, stege.
Bassevuoigqa, -vuoiqa, s. den Helligaand,
Bassevuotta, -vuoda, s. Hellighed.
Bassit, v. n. aptum esse, passe, h,c<ve.
Bassum, adj. praeter, (basset), ftegt.
Basta, .3, forceps, Tang, Klemme, Klype (jfr.
litoanga); vadnas-dakkam basta, Klemme,
som bruges ved Baadbygning,
Baste.
Basta-badde, s. Reb (af 31øbber) til at klemme
noget sammen med; jfr. Sy. baste.
Bastadallat, -dalam, v. fr. (bastadet) nu og
da fætte Klemme paa.
Bastadamus, -debmusa, .s. (bastadet) noget
som stal el. bor scrttes Klemme paa.
Bastadästet, v. dem. (bastadet) klemme lidt,
en kort Stund fætte Klemme paa.
Bastadet, r. a, (basta) comprimere, fætte
Klemme el. Klype paa noget; b. dæccalagga,
fætte Trcrtlsft eller Klemme paa en Slange;
b. bædnaga sæibe, fætte Klemme paa Hun
bens Hale; d, irge sæibe (Katern.) haanlig
afvise en Frier.
Bastadkættai, 1) c«)’, verb. (bastadet) üben
at fætte Klemme paa, 2) adj. vedf. -kæt
tés, som ilke har Klemme paa sig.
Bastadmættom 1. -mættos, adj. (bastadet)
som det er umuligt at fætte Klemme paa.
Bastalmaddat, -madam, v. conf. (bastalmet)
blive skarpere og skarpere,
Bastalmästet, v. dem. (Bastalmet) blive lidt
starpere.
Bastalmattet, v. fad. (bastalmet) gjore skarp,
ffarpere, ffjærpe.
Bastalmet, r. n. (bastel) acutum fieri, blive
skarp, hvas, stjcorende, stja’rpes.
Bastalmustet, v. dem. (bastalmuvvat) blive
lidt skarpere.
Hast blive lidt ffarpere.
Bastalmuvvat, -muvam, v. n. = bastalmet.
Bastaset, r. subj. (basta) omme i Klemme.
Bastaå, -staca, 5. dem. (basta) üben Tang,
Klype,
Bastaset, v. fr. (bastet) her og der skjere
sig ind i, bide, stikke; bæpce-goaccek ba
stasegje ran giectaidi, Furunaalene stak
mig i Hamderne.
Bastataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fad. fr. (bastetet) gjentagne Gange bringe
til at bide paa, til at ffjære fig ind i, of’
tere inbffjærpe.
Baste, s. Sy. viminea ligamina, quibus
rasa lignea conneduntur, Baand paa
%xadax.
Baste 1. basti, s. (AU. basti, bastésam) co
cldear, Ske; bastin olmus gassa, gusin
olmus jukka, med Ske sober man, med
H2se drikker man.
Bastéduvvat, -duvam, r. n. (baste) blive
forsynet med Ske.
Bastel, adj. uedf. -stelis (bastet) acutus,
skarp, hvatz, bibenbe, inbtrængenbe; bastelis
miekke, jierbme, buolas, calbme, skarpt
Svcerd, forstand, Kulde, Syn; bastelis
njuovca, skarp Tunge; su rokkusin ja
ravvagin læ bastelis fabmo, hans 33pnner
og Formaninger har en inbtrængenbe Kraft;
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
