Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Baste.
bastelis lanjak, Torner; bastelis lanjai
miesta, Tornebuü,
Bastelet, adv. (bastel) fkarpt, hvast, inb=
tramgenbe; b. gaenge ola gaecöat, so starpt
paa nogen; njuorraset ja bastelet son rok
kadalai, han bad inderlig og inbtramgenbe.
Bastelvuotta, -vuoda, s. (bastel 2farpb,eb.
Bastes, bastas, s. (baste materia cochlea
riiirit. ©feemne.
Bastestet, v. dem. bastet’ bide. stikke, frjcete
fig übt inbi; aibme bastesti surbmi, Naa
len stak übt ind i Fingeren,
Bastestuvvat, -stuvam, v. n. bastet) nobig,
neppe bide paa med Negtelse) i dato dat
nibbe bastestuvvat mxirri, Kniven vil ikke
bide paa Trcret,
Bastet, v. a. 1) acutum esse, Ⱦre skarp,
hvas, bide paa, ffjrere ug inbt; 20 muorra
mieskas læ, de hæval i baste, naar
Trceet er raabbent, ba bider Hovelen ikke
paa; dal nallo basta goarrot, nu er
Ravlen saa spids, at in,’n kan sy med den;
nibbe i baste cuoppat, Kniven er ikke faa
skarp at man kan ffjære med den; i mik
kege sudnji baste, intet Biber paa ham;
savekak gawaren galggek rakaduvvut,
amasek muottag vuöllai bastet, Tkierne
maa gjores boiede opad, at be ei skulle
ffjære sig ind under Snecn; dal vas3e
olmus muottag sisa basta, ert Jobgjænger
frinfer nu neb i Sneen; aibme basti inn
gitti, Naalen stak mig i Haanden: vare
ibmel sadne vaibmoi bastasi! gib Guds
Drb maatte trænae ind i hjertet! mv ba
gadus i baste, go ædne su bæle doalla,
min Formaning bider ikke paa, naar Mo
deren holder mcd ham; 2) posse, funne; i
baste oacTctet, han faar ikke sove; daggar
garra biegga, åtte illa bastim vasset,
saa strid Vind, at jeg knapt kunde gaa.
Bastetestut, v. n. bastei no Di gt, neppe
funne (meb Negtelse), im bastetestu borrat,
jeg fan neppe spise.
Bastetet, r. fad. l.iastet bringe til at bide
paa, til at ffjære sig ind i, tnbffjærpe,
funne; viggim bastetet sudnji dam duot
tavuocta, jeg ftræbte at inbffjærpe ham den
2anbl)eb; ik don bastet jukkat Bielgga
spiritusa, du er ikke istand til at drikke ren
Spiritus; galle mon bastetam jukkat, i
læk nu gåras, jeg skal nok faa dei til at
gaa ned, det er ikke faa ftærft.
Bastétuvvat, -tuvam, v. subj. bastetæbme)
beroves Ske, blive uden Ske, blive ffelos.
Bastetæbme, -tærne, adj. (baste) vedf,
-stetes, som ikke har Ske, ffelos.
Bastis, -stica, s. dem. (Baste) üben Sic,
Bastit, / . a. (basta) fætte i blemme, i en
Klype.
Bata.
Bastodästet, v. dem. bastodet) stja’rpe lidt.
Bastodattet, v. fad. (bastodet). 1) labe
gjore skarp, 2) funne ffjærpes.
Bastodet, v. /</,/, Tbastot) acuere, üjcerpe,
gjore skarp,
Bastolet, v. subit. dem. (bastot) i Hau blive
lidt skarpere.
Bastot, v. n. acutum fieri, blive itarp, hvas,
Bastotesvuotta, -vuoda, .5. (bastotæbme)
Slovhed (i Egaen,
Bastotuttet, r. faet. (bastotæbme) liebetare,
slove, gjøre slov ;t Eggen),
Bastotuvvat, -tuvam, v. subj. (bastotæbme)
hebescere, blive floii, floneo i Eggen,
Bastotæbme, -tærne, adj. vedf, -tes >»^>lol)
l/ehe*. slov i Eggen.
Baska, s. = baikka.
Basun, s. Tuba, Basun,
Basdätted, /’, n. 11. jurare, jorerge, Matth.
23, ai.
Bat, adv. tarnen, bog (fammentr. as be dat).
Bataraddat, -radarn, v. (O///, bataret rlngte
hid og did, sra et 2teb til et andet, eller
om flere; vaost Katari okta, ja de bata
radde buokak, sorst slngiede en, og saa
slygtede alle,
Bataradde, s. verb. <& adj. (bataraddat)
Flygtning, slygtende.
Bataram-sagje 1. -baikke, s. Tilflugtssted!
lekus ibmel dm bataram-sagje! ©üb verre
eders Tilslugtssted!
Batarästet, v. dem. bataret) slygte lidt, et
livet Ttykke,
Batarattet, v. fact. bataret) bringe til at
slygte, slåa paa Flugten, lade fare afsted,
vare muligt at slygte; albbas murri bata
rattim, jeg bragte Gaupen til at flygte op
i et Træ; hærggam batarattim vuöje
dedin, go im vægjain doallat, jeg lob
min Kjoreren fare afsted under Kjorselen,
da jeg ikle oriebe at holde den igjen; <]<>)))
baikest erit i bek bataratte, fra bette
er det ille muligt at flygte.
Lataret, 1. battaret, v. n. fugere, effugere,
fliegte, romme; bataret ædnamest ei’ii,
romme Landet; gaddai batari garra biega
diti, han flygtede til Stranden for Storm;
vasalagaines bataret, flygte for fine Fiender;
doarrot, go bataram-lakai i
læk, at slaaes, naar det ikte er muligt at
fiygte for Fienden; mielak bataregje,
Sandserne flygtede.
Batarkættai, car. verb. linnat) üben at
flygte,
Batarus, -rusa, s. (bataret fuga, Flugt;
batarussi bæssat, unbfomme; batarussi
vu!2 vi flygtede 1 im l»3tni-uBBi
jeg unddrog mig ikke derfrå.
62
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
