Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-f
)
Berre.
Berrestet, v. dem. (berredet) lytte lidt efter,
tytte en Gang efter; berrestim, maid son
dajai, mutto im gullam, jeg lyttede efter,
hvad han sagde, men jeg Kjørte det ikke.
Berrit, v. a. deljere, deberi, bürde, tilkomme:
nuftgo bærre, forn sig fjør og Bør; son læ
0550m, mi sudnji bærre, han har faaet,
hvad ber tilfommer ham.
Bersso, berso, s. (didl.) = bisso.
Berustet, v. a. (bærrat) explorare, exqui
rere, interrogare, übforffe, übfritte, forhøre;
2,0 burist berustuvvu asse, naar Sagen
bliver godt unberfögt; dust berustam oab
mam, af dig forlanger jeg Greie paa min
Eiendom.
Berustakkés, -»takkas, adj. (berustet) til
bpielig til at udforste, fritte, fordre, -stak
kesvuotta, .3. id.
Berustallat 1. -staddat, -stalam, -stadam,
/)-. fritte, udforste öftere Ting).
Lerustämus, -ätobmuäa, .3. noget
at fritte om, noget, som stal forhpres om.
Berustus, -stusa, s. (berustet) interrogatio,
quaestio,%ovt)øt) mon galgam berustussi,
jeg skal under Forhpr.
Beskus, -kuca, s. hirundo, Svale,
Bessit, v. a. (bæsse). 1) librum abradere,
colligere, flcekke Ncever, sanke Ncever; bessi
men son læ vuovdest, han holder paa at
flcekke Ncever i Skoven. 2) libro tegere,
da’kke mcd Ncever; goade b. lægge Nceuer
paa Gammen.
Bessitet, v. fad. (bessit). 1) lade flcekke
Nceuer, lade dcekke med Ncever. 2) lade sig
flceffe, kunne bæffeå med Ncrver; dam bai-
kest i bessit, 2,0 «ei læk soagek, her kan
man ikke flælle Ncever, da her ingen Birke
findes.
Bessujussi 1. bessijussi 1. bessiassi, adv.
(bæssat) in Vibertatem, Über, i Frihed, fri;
b. bæssat, flippe fri; b. dubmit, bpmme fri,
frikjende; b. luoittet, addet, frigive; b.
oastet, srikjobe; vuorradusast b. bæssat,
tomme ud af en Knibe; jeccam b. dieÆam,
jeg ved mig fri.
Beste, F. (AU, besti) arrha, Fcestepenge; b.
don læk 0550m, bu har faaet Fcestepenge.
Bestet, v. a. = biestet.
Bestetaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
cont. (bestit) holde paa at fæfte, forsoge
paa at fcefte.
BestetMstet, v. subit. (bestet) i Hast fæfte.
Bestetatte, adj. (bestetet) som lader sig fæfte,
som er at faa fæftet.
Bestetet, v. fad. (bestet) 1) lade fceste. 2)
lade sig fache, kunne festes.
Bestetægje, .3. verb. 1) Fcester. 2) adj. =
bestetatte.
Biddo.
Bestit, v. a. arrhabone conducere, sceste i
Tjenesie (Tjener, Brud) stcede, hvcerve, give
Fcestepenge paa Haanden.
Bestujubme, -jume, s. verb. pass. (bæstet)
Vefrielse, Frelse,
Besudak, -daga, s. vimen, Vidje; besuda
gaid bodnjat, vride Vidjer,
Besudattet, v. fad. (besudak) sceste mcd
Vidjer; b. okti, fceste sammen med Vidjer.
Bettustaddat 1. -stallat, -stadam, -stalam,
v. fr. (bætto) kaste gjentagne Gange med
Pinde, lege Pindeleg.
Bettustet, v. dem. (bællo) lafte engang med
Pinde.
Betulas, adj. = bætolas.
Betus, bettus, s. (dyttet) fraus, dolus, pro
ditio, Bedrag, Svig, Forrcederi; mon sad
dim bettusi, jeg blev bebraget, forraabt.
Levääit, s’. tt. (deevääe) forfyne med Bord,
skaffe Bord.
Bevnustaga 1. -stakki, adv. — beiuustaga.
Bevvel 1. bievvel, .s. Sy. diabolus, formida
per diabolum jurandi, den Dnbe.
Bevrotallat, -taiam, v. liabit. (bævrek) —
bævrotallat,
Bibal, bibbal, s. bibUa, Bibel.
Bibal-girje, s. bibelsk Bog; buok bibalgirjek,
alle de bibelske B,oger.
Bibal-historia, 5. Bibelhistorie.
Bibal-lokkam, 5. Bibellcrsning.
Bibal-oappavas, adj. bibellcerd.
Bibal-oappo, s. Bibellcere, bibelsk Sære.
Bibal-sadne, s. Bibelsprog, bibelsk Udtryk.
Bibal-særvve, s. Bibelselfkab.
Liddaias, -laZa, .5. liden Bibel.
Bibme, bime, ,3. lac coctum & coagulatum,
Mcclk, som uarmcs og tilfættes Lobe, saa
den tykner uden at affætte Flpde, Kjuke.
Bibmoi, adj. vedf, bibmos 1. biebmos
(biebmo) aptus ad alendum, nærenbe.
Biddai, adj. vedf. -ddas (bidde) som har
megen ©jette eller 3)berueb. -ddaivuotta,
.3. id.
Bidde, ,3. extrema pars ligni abiegni, den
yd erste, lyfe Ved i Naaletrceer, Gjeite (mobf.
malma).
Biddet, v. a. Sv. precari, bede.
Biddetesvuotta, -vuoda, s. (biddetæbme)
den Egenskab ved et Trce, at det liden eller
ingen Gjeite har,
Biddo 1, plur. biddok, s. braccae muliebres
ex pellibus tarandorum confedae, ab imo
ad glenna pertinentes, Fruentimmerbuxer af
Nenstind, der kun gaa nedenfra til Knceet;
njavas biddo, et slurvet Fruentimmer, som
lader Buxerne glide ned.
Biddo-gamas, 5. Emne til Kvindebuxer.
67
Bevdna, adv. = beinustaga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
