Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>
Biekko.
Biekkom, s. verb. (biekkot) lamentatlo,
lamren, Klagen, Beklagen,
Biekkom-lavla, s. Klagesang.
Biekkomus, -musa, s. (biekkot) Noget at
klynke, jamre fig over.
Biekkot, biegom, v. a, queri, lamentari,
jamre fig over, bejamre; son cierro ja
juölges ’biekko, han græber og jamrer fig
over fin Fod; beivides biekkot, bejamre
sine Dage (jfr. fuoikket, luoibmat, vuo
baidet, luogjat).
Bieksa, bievsa, s. (dial.) — biksa.
Bielas, biellas, ,5. falcrum, ©tøtte, ber bruges
under Langstokken i Hpkraken og Fifkegjellen
(jfr. stielas).
Bielkka, bielka, s. Traaden mellem to Knuder
i Garnmaster.
Biellan, 5. = biellokas.
Biellemas, .3. linum, Lin, Hor.
Biello, bielo, s. iintinndbulum angulatum,
firkantet Vjcelde (jfr. divgga, rund Bjcelde).
Biellokas 1. -has, -kasa, -hasa, .3. (biello)
En, som er forfynet med Vjcrlde.
Bielotæbme, -tærne, adj. (biello) vedf. -te«,
som ingen Bjcelde har.
Bielotuttet, v. fad. (biello) berør-e Bjcelde.
Bielta-oaivve, n. propr. loe. Stedsnavn i
Koutokoeino.
Bielta-rabma, n. propr. loe. Stedsnavn i
Koutokceino.
Biemadakkés, -dakkas, adj. (biemadet)
som gjeme vil uugges, som ofte vil vugges.
Biemadet, v. a. = biebmat.
Biemataddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
S/es/s?. (biebmat) gjerne ville vugges.
Biematallalas, adj. = biemadakkés.
Biematatte, adj. (biematet) forn lader sig
fodre, forn kan ovfodes.
Biematet, v. jaet. (biebmat). 1) lade opføbe,
opfoftre. 2) lade fig føbe, kunne fobeS, op
foftres; aibas hæjos savca, mi i Item
biematægje, et aldeles u§felt Faar, forn ei
kunde opfodes, 3) lade vugge t Skjodet.
Biematægje, 1) s. pers. (biematet) forn la
der opfode, opfostre. 2) adj. = biematatte.
Biennaras, -raga, ,3. nomen ignominiosum,
Agenavn (= binnak).
Biera, bierraga, s. = bæra.
Bierdna, s. ursus, Björn.
Bierdna-goatte, .3. Bjornehi.
Bierdna-jokka, n. propr. loe. Navn paa Elv
t Koutokceino Prestegjeld.
Bierdna-lakko, n. prop. loe. Stedsnavn i
Koutokceino Prestegjeld.
Biereg, adj. vedf. biereges (dial.) amens,
forrykt,
Biergaiduvvat, -duvam, v. subj. (biergas)
blive forfynet med Redfkaber.
Bietta.
Biergas, bierggas, 5. instrumentum, Red
stab, Greier,
Biergastattet, v. instr. (biergas) forsyne mcd
Redfkaber, forskaffe Redskaber; b. gænge,
forsyne nogen med Redfkaber,
Biergat, adv. satis, temmelig, bjergelig; d.
buörre, temmeltg god.
Bierggasas, -saga, s. dem. (biergas) Smaa-
redftab.
Bierggo, biergo, ,3. caro, Kjod, Kjpdmad,
Kjodfpife; gnikke bierggo, üinbtp’rret Kjod,
Spegekjod (jfr.
Bierggo-aitte, .3. Ujøbbob, Stabur.
Bierggo-bavva, s. adstridior aluus, For
stoppelfe, haardt Liv/
Bierggo-bitta, s. Kjüdstykke.
Bierggo-borre, adj. ljøbæbenbe; d. spirik,
ljøbæbenbe Dyr.
Bierggoi, adj. vedf. -990», (bierggo) carno
sus, fjobügtig, kjodfuld.
Bierggo-liebma, s. Kjstdkraft, Boullion.
Bierggo-malle, s. Kjpdfuupe.
Bierggo-riddalas, adj. som idelig fnakker om
eller knurrer over, at der gaar formeget til
i HuZholdningen.
Bierggo-ruitto, s. £jøbgrr)be.
Bierggo-caggas, .3. pera cibariorum, Pose,
Madpose.
Bierggo-viesso, s. 1) et Hus, godt forfynet
med Mad. 2) Spiskammer.
Biert, ,3, (obsol.) pellis phocae integra con
suta & /m’l/o phocarum repleta, et Scrl
hundstind, der er helt sammensyet og fyldt
mcd Spa’k.
Bierttalukkés, -lukkas, adj. (bierttaluvvat)
som er tilboielig til at blive hed og røb
under Anstrcengelfe.
Bierttaluttet, v. fad. (bierttaluvvat) gjøre
hed og røb ved Anstrcengelfe.
Bierttaluvvat, -luvam, v. n. labore ealescere,
rubescere et siidare, blive hed, rod og fveo
ved Anstrcengelfe (— biekkanet).
Biesta, biestaga, .3. = miesta.
Biestal, adj. vedf. -stalis = biestalakkés.
Biestalakkés, -lakkas, adj. (biestet). 1)
som let flipper af (f. Ex. Fisk af drogen).
2) forn er tilboielig til at lade gaa i Buxerne.
Bieste, s. = beste.
Biestet 1. bestet, v. a, amittere, perdere
alqd e manihus, in braccas mingere, flippe,
miste, lade gaa fra fig, lade gaa i Buxerne.
Listetet, ?.’. /aci. (diestet) lade flippe, komme
af Hcenderne, gaa i Burerne.
Bietaras-dilja, .3. summa spinae vertebra,
overste Ryghvirvel.
Biettadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (biettadet) nægte faa fmaat, svagt
nægte; vehas son galle biettadalai, mutto
71
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
