Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bietta. 72 Bigja.
jægadi dadde, han nægtebe uistnok lidt,
men han adlod doa,.
Biettadakkés, -dakkas, adj. (biettadet) til’
boielig til idelig at nægte’, til at fige Nei,
-dakkésvuotta, 5. id.
Biettadallalas, adj. = biettadakkés.
Biettadattet, v. fad. (biettadet) bringe til
at nægte, til at sige Nei.
Biettadet, v. a. negare, vetare, renuere, nægte,
benægte, sige Nei; im læk goassege bietta
dam dakkamest, mi munji ravvijuvvui,
jeg har aldrig nagtet at gjore, hvad ber
blev mig befalet: sei læk biettadam asek,
det er ©åger, som ikke staa til at nægte;
im læk biettadarn ovtage bargo, jeg har
ikke undslaaet mig for "noget Arbeide: i
biettadam, mutto i addamge, han sagde
ikke Nei, men han gav heller "ikke.
Biettadmættom 1. -mættos, adj. (diette)
det) som et fan benagtes, unægtelig.
Biettadæbme, -dæme, s. verb. (biettadet)
9iægten, Ncegtelse.
Biettaladdat, -ladam, v. fr. (biettalet) nu
og da soge at nægte, at sige Nei; algost biet
taladai, mutto de dovdasti, i Segtjnbelfen
sogte han at nægte, men saa bekjendte han.
Biettalet, v. a, negare, vetare, nægte, sige
Nei, uægre (= biettadet); im læk bietta
lam vuölggemest, jeg har ikke nægtet at
reife; »1686818 maidegen biettalet, nægte
sig noget: jesjecas b. fornægte fig; bietta
let bærgalaga, fornægte Djevelen (sige, at
han ikke er til): b. bærgalagast, forsage
Djevelen: b. su jecas datost, forsage fm
egen Villie; nubbe biettal, maid nubbe
duottan sardno, den ene benægter, hvad
den anden siger er sandt: i loppedam
balka, biettali aibas, han lovede ikke Be
taling, han sagde rent ud Nei: gulolas
viioda d. nægte Lydighed (jfr. bittet).
Biettalkættai, car. verb. (biettalet) uden at
nægte; b. son dam dagai, han gjorde det
üben Vcegring.
Biettalmættom 1. -mættos, adj. (biettalet)
unægtelig, som ei tan ncrgtes.
Biettalæbme, -læme, s. verb. (biettalet)
Ncrgtelse: jesjecas b., Eelvforncegtelfe.
Biettalægje, s. pers. (biettalet) Forncrgter.
Biettek, -tteka, s. cervus rangiferinus ca
stratus, gildet Nen (jfr. gaskek, galdok).
Biettet, biedam, v. n. assilire (de cervo
rangiferino castrato) springe, lobe (om
gildet Nenoxe).
Biecca-vuodna, n. propr. loe. Persfjord i
Vardp Prestegjeld.
Bieca, bieccam, s. 1) cauda cervi, eaprae,
aliorumque animalium, guibus curia est
cauda, Hale paa Ren, Ged og andre kort
halede Dyr, Spcel. 2) = bieidne.
Bieca-lakke, r«7/. som har kort Hale eller
Stjert,
Biecatæbme, -tærne, adj. oebf. -tes (bieca)
rjalelps.
Bieccamas, -maca, F, r/e;», (bieca) üben,
kort Hale,
Bieccamkættai, adj. oebf. -kættes = bie
catæbme.
Bieccamægjai, ad;, oebf. -ægjas (bieca)
fom har lang Hale eller langt Vagstykke,
Bievladet, r. fr. (bievllat) blive snebar hist
og her.
Bievlastet, v. dem. (bievllat) blive lidt snebar.
Bievlla, bievla, 5. orbiculus terrae m’l’s nu
datae, en %M snebar Mark; bievlai mielde
goastatægje læi, langs snebare Flcrkker var
det fremfommeligt.
Bievlla-aigge, s. den %ib, da det pleier at
blive fnebart.
Bievllalet, v. subit. (bievllat) i Hast blive
fnebar.
Bievllat, bievlam, v. n. nive nudari, hic
illic nive nudari, blive fnebar, faa fnebare
Flackker: bievlla balsai alde, det bliver
fnebart paa Tuerne: go bievlas, de galgak
va3set, hvis det bliver snebart, da stal bu
gaa.
Bievlos, adj. hic illic nive nudatus, fnebar,
som ljår fnebare Flcrkker 1 biévlosi 1. bivlosi
gun-im, jeg fulgte Sporet til der bleu sne
bart.
Biewal 1. bievva, s. earnifex, 23pbbel.
Biewal-akso, .5. Boddelpxe.
Biewalastet, v. a. securi percutere, hals
hugge.
Bifsa, bivsa, s. = biksa.
Biftel, adj. = biktel.
Littet, bivtam, r. a. = dillet.
Liga 1. dika, s. ancilla, famida, Tjeneste
pige. -gas, -gaca, s. dem. id.
Bigga, norn. propr. midieris, Birgitte.
Bjgge9j s. (bigget) aedificium, Bygning.
BJ9geg, s. auctio, Auktion.
Bigge-javrre, norn. propr. loe. Naun paa en
Indso i Koutokceino Prestegjeld.
Bigget 1. biggit, v. a. aedifieare, bygge.
Biggi, adj. vedf. -ggis — bieggai.
Biggosi, adv. = bieggosi.
Biggot, r. n. = bieggot.
Biggotet, v. a. = bieggotet.
Biggus, -gguca, ,3. = bieggos.
Bigjaladdat, -ladam, v. fr. (bigjat) fætte,
lægge, sende nu og da eller nogle Gange i
.Hast.
Bigjalästet, v. dem, subit. (bigjat) fætte, lægge,
sende lidt.
Bigjalattet, v. fad. (dinglet) lade fatte,
Biettalakkes, -lakkas, adj. = biettadakkés.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
