Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
£igja
lægge, sende i Hast; don galgak bigja
lattet uvsa goavkeld, du stal labe Dpren
fætte paa Klem.
Bigjalet, v. subit. (bigjat) fætte, lcegge, sende
i Hast; giectaides bigjali nuft ja cibbides
ala mannali, ja de jami, Hcenderne lagde
han i Hast saaledes og faldt i Hast paa
Knee, og faa dode han.
-muäa, .?. (diFMt) Noget, som skal
sendes, noget at sende, Sending. ’
Bigjat, bijam, v. a. ponere, impendere, ce
dere, mittere, in matrimonium dåre, fætte,
Icegge, üblægge, overlade, sende, bortgifte;
bija hævde nubbe sagjai, scet Bordet paa
et andet ©teb; diM gapper oaivvai, fæt
Huen paa Hovedet; borramusaid bijai mv
ouddi, han fatte Mad for mig; vuöstai
jecas bigjat, mobfætte fig; gænge halddoi,
gitti maidege b. overantvorde nogen noget;
hægas b. fætte fit Liv til; nama sudnji
b. fætte Navn paa ham; læm bigjam,
gosa læm bigjam coavddaga, jeg har lagt
Veglen, hvor jeg har lagt den; iniein, jm-d
-dagi vuöllai d. lægge paa ©tube, tage
til Eftertanke; girje okti d. lægge Bogen
sammen; amates bagjelistes erit b. ned
lægge sit Embede; biktasides bagjelistes
erit d. lægge Klcederne af fig; hættai je
cas d. udscette sig for Fare; murjid mielk
kai d. komme Sær i Mcelken; vuörk
kai b. gjemme; Zu munji gacaldagaid
bigja, naar han forelcegger mig Spprgs
maal; ructaid b. lægge ud Penge; bijakgo
dam haddai? overlader du til den Pris?
bigjim sudnji jeccam girje, jeg overlod
ham min egen Bog; i son aigo muo
skuvlli d. han vil ikke sende mig i Skole;
girje, sane gæsage d. sende nogen et
Brev, et Bud; galle mon nieiddam lik
cim sudnji bigjam, jeg vilde have over
ladt ham min Datier til 2ßgte.
Bigon, s. (biekkot) En, som ofte jamrer sig
(= biekkolas).
Bigotas, s. = biegotas.
Bihebartak, s. plur., convivium, quo puer
perium celehratur, Gjcestebud, som holdes
strax efter Barns Ffidsel; bihebartaid doal
lat, holde Barnsol.
Bijad, adj. incantatum, noget, som er paa
hekset eller paatrollet; bijadak, paaheksede
Ting; don læk dego bijad, bu er som
du var paahekset; bijad davdda, paahekset
Sygdom; bijad læ du bagjelist, ber er
l)efset noget paa big, bu er forhekset.
Lyaäet, v. con/. scette i Mag, for
spge, arbeide paa at scette, lcegge;
Falle, mutte» i lieivviin, jeg forsogte at
passe det til, men det lMede ikke.
Biksa
Bijaldak, -daga, s. (bigjat) quod miMitur,
Noget, som fenbeé, Sending.
Bijaldas, -dåsa, s. = bijaldak.
Bijastak, -staga, s. (bigjat) quantum lactis
middrum capit, saameget Mcelk, forn rum
mes i en Mcelkekolle (= bijastam- 1. big
ialam-narre).
Bijastästet, v. a. = bijästet,
Linstet, v. a. (bigjat) ex impleto mulctro
effundere, slaa ud Indholdet af en fyldt
Mcelkekolle, aftømme i et ftørre Kar.
Bijatet, v. fad. (bigjat). 1) lade scette, lcrgge,
sende. 2) funne scettes, lægge§, sendes.
Bijatatte, adj. (bijatet) som kan fcette§, lccg
ge§, sendes, fenbeltg.
Bijatægje, adj. — bijatatte.
Lika, s. = biga.
Bikaiduttet, v. instr. (bikka) forsyne mcd
Tjcere.
Bikaiduvvat, v. subj. (bikka) blive forsynet
med Tjcere.
Lika», bikkas, s. dbies pinguis, radix abi
egna Fedfuru, Fururod; bikas-guoddo, sed
Fururod.
Bikatuttet, 1) v. fad. (bikka) beroue, gjøre
lens for Tjcere. 2) v. instr. tilsole med
Tjcrre,
Bikatuvvat, -tuvam, v. subj. (bikka) be
røoe§ Tjcere, blive üben Tjcere.
Bikeset, v. a. Sy. confiteri, bekjende.
Bikka, 5. pix, Tjcere, Veg.
Bikkadaddat 1. -dallat, -dadam, -dalam,
v. fr. (bikkadet) flere ©ange overstryge
med Tjcere.
Bikkadästet, v. dem. (bikkadet) tjære, bege
lidt, som fnarefte.
Bikkadatte, adj. (bikkadattet) som kan eller
høv ouerstryges med Tjcere.
Bikkadattet, v. fad. (bikkadet). 1) labe
tjære, 6ege. 2) lade sig tjære, kunne tjære§,
beges.
Bikkadet, r. instr. (bikka) pice obducere,
tjære, bege; b. vadnasa, tjcerebrede en Saab.
Likka-gvlza, s. det brune Vand, som stiller
sig ud fra Tjceren.
Likkai, sis//’, vedf. kikka« (dikka) som er
rig paa Harpiks el. Kvae. -kkaivuotta,
.3. is?.
Bikkan, adj. vedf. -anis, ardens, fervens,
ignem facile concipiens, Ijibftg, letfcengende.
Bikkolas, adj. — biekkolas.
Biksa, bivsa, s. = biksa.
Biksa, bivsa, s. Os pedorale avium, Bryst
benet paa Fugl, Bryststykket med Kjgdet paa;
bivsast einostet, spaa ved Hjcelp af Vryst
benet paa en Fugl, forn man ser igjennem
mod Dagen.
Biksai, adj. vedf. -ksas (biksa) repandus,
sveirygget, med Brystet fremstudt.
73
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
