Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bissu
Bissuiduttet, v. fad. (bisso) forsyne mcd
Bosse, -duvvat, v. subj. blive forsynet mcd
Bosfe.
Bissus, -suca, s. dem. (bisso) üben Bosse,
Bistalmuttet, v. fad. (bistel) Brmiorem fa
cere, gjore varigere, droiere.
Bistalmuvvat, -muvam, v. comp. (bistel)
blive varigere, broiere (= rivgasmuvvat).
Bistaset, v. n. paulum durare, oare en Tid,
vare ert Stund; galle dat vægja ovta
gaska bistaset, tor nok hende, at det varer
en Stunb.
Bistatallat, -talarn, v. cont. (bistetet) soge
at faa til at vare, til at holde ud, söge at
toie ud, at faa til at strcrkke tit; gal mon
mai bistatallim, mutto al make nogai, jeg
fugte no! at faa det tit at strcekke til, men det
blev alligevel forbi dermed.
Bistebas, adj. (dial.J = bistevas.
Bistel, adj. vedf. -les (diktet) durans, con
tinuans, varig,
Bistelvuotta, -vuotfa, s. (bistel) Varighed,
Bistestet, v. dem,, (bistet) vare en kort Stund;
gal cl»t vela oanekas bistesta, ouddal go
nokka, det varer endnu en liden Stund,
førenb det er forbi dermed.
Bistet, v. n. Durare, vare, vedvare; i dal
bæivve gukka biste, nu varer ikke Dagen
tænge; skuvlla bista 2 vakko, Skolen
varer 2 Uger; nuft gukka go dat sokka
godde bistis, faa tænge den Slcegt er tit
(jjr. binddet).
Bistetatte, adj. (bistetet) som lader fig varig
_gjpre.
Bistetet, v. fad. (bistet). 1) lade vare, gjore
varig. 2) lade sig oariggjpre, kunne varig
ajores.
Bistetægje, adj. = bistetatte.
Bistevagat, adv. (bistevas) veduarende, varigt.
Bistevas, -va3a, adj. (bistet) continuus, be
standig, vedholdende, varig, varagtig; dat
læi bistevas bteivadak, det var et ved-
varende Solskin, -vagvuotta, F. /^,
Bistotesvuotta, -vuoda, .3. (bistotæbme)
Kortvarighed, Uvarighed.
Bistotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (bistet)
breri durans, uvarig, forn fun varer kort
Tid, übrpi; dat badde læ bistotæbme,
det Toug varer ikke lcenge.
Biskad, adj. vedf. -skis 1. -skades, clamans,
tinniens, ffrigenbe, ffingrenbe; biskades
jiedna, ftrigende Nost, ftingrende Lyd,
Biskadet, v. rnom. (biskot) semel vociferari,
ffrige, gale en enkelt Gang.
Biskanas, -nasa, s. — biskas.
Biskas, -skasa, 5. da/mor, Skrig.
Biskodet, r. cont. (biskot) fkrige i Mag, ikke
hoit.
Bicco
Biskoladdat, -ladarn, v. fr. (Biskot) ffrige
nogle Gange ftærft.
Biskom, s. verb. (Biskot) Skrigen, Skrig;
«i gevve stuora biskomin su bagjeli, Luc,
23, 23.
Biskot, v. n. vociferari, ca/nere, ftrige, gale;
buldogas bisko, ja vuonca-varres bisko,
Mannen ffrtger, og Hanen galer.
Lizkotet, r. /c/c/. bringe til at finge,
gale.
.5tt,5 ttli Vaand,
hvormed Teltdugen bindes til Sia’ngerne
ved D^reri.
Bissem, .9. postis tentorii lapponici, Tor
stolpe i Teltet, Tvcertrce, forn holder Telt
doren udfvilt,
Bissemas, s. — bissern.
Bissim-badde, s. = bissam-badde.
Bitta, s. 1) mica, offida, Vid, ©mule, tibet
Stykke, Stump; guölle-bittaid læm dudnji
buktarn, jeg har bragt dig en Smule Fisk;
bittal bittai gavpaset, handle i det Smaa;
rutta-, jafo-, vuogja-bitta datusim, jeg vilde
gjerne have lidt Penge, Mel, ©mør. 2)fissura,
Skaar; buöreb læ bitta njalmest «0 hawe
oaivest, bedre et Skaar i Munden end et
Bittas, -ttaca, 5. dem. (bitta) ganfte üben
Bid, Smule; adde munji laibbe-bittaca,
giv mig en üben Smule Brod; «0 dille
bittas dust læ, naar bu har en tiben Smule
Tid; doagjalam bittaci bittaci, jeg bryder
i Smaaftykker.
Bittel, adj. vedf. -lis, (bittet) som holder
godt Stand.
Bittet, bidam, r. n. alicui resist&re, ali-
quem sustinere, parem esse: staa fig imob,
vcrre voksen, holde Stand, Prove (med Lo
caV. doarost bittet, staa sig i Kamp; FN
stege d. holde nogen Stangen; gæccalu
sast b. holde Stand imob Fristelfe; aigoi
doallat su, mutto i bittam doallat, han
vilde holde ham, men han raabebe ikke med
at holde ham.
bela’gge med Rimfrost, kunne belcrgges med
Rimfrost.
Biccat, bicam, v. n. in re occupatum esse,
oære i Arbeide med, ftrccbe med noget.
Bicce, .3, pruina, Rimfrost.
Biccoladdat, -ladam, v. fr. (biccot) nu og
da faa lidt Rimfrost paa fig.
78
Saar i §ooebet.
Bittalasain 1. bindalasain, s. = biuddagiu,
se binda.
Bittalet, v. n. — biftestuyvat.
Bicobacco, ,3. = bæccebacak.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
