- Project Runeberg -  Ordbog over det Lappiske Sprog med latinsk og norsk Forklaring samt en Oversigt over Sprogets Grammatik /
79

(1887) [MARC] Author: Jens Andreas Friis - Tema: Dictionaries, Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bicco.
Biccolet, v. dem. (biccot) faa lidt Rimfrost
paa fig,
Biccot, biccom, biccum & biccojim, v. n.
pruina öbduci, blive rimet, faa Nims’rost
paa sig; ænam bicco ja lasak biccuk,
lorden og Vinduerne rime.
Bicadet, v. mora. (biccot) semel sibilare,
pibe en enkelt Gang,
Bicas, biccas, s. (biccot) sibilus, Pibelyd.
Biccad, adj. »ebf. -adés (biccot) pibenbe;
b. jiedna, ptbenbe ©temme.
Bicces 1. biccas 1. biccok, adj. Sv. amarns,
bitter.
Bicco, 1) femina (de hestiis) b. bæna, Tcrve.
2) -cox indignationis in midieres, mere
trix, asina, Etjuge, Meer.
Biccot, v. midt. sibilare, ejidare, pibe (flere
Gange).
Bicus, s. (biccot) Charadriuspluvialis, Heilo.
Bivaldaddat, -dadam, v. comp. (biwal) rna
gis magisque mitescere, blive mildere og
mildere i Seiret.
Bivaldästet, v. dem. (biwal) blive lidt mil
dere i leiret.
Livaläattet, /ac/. (divvgi) gjpre lidt mil
dere.
Bivaldet, v. n, (biwal) mitescere, blive mildt,
varmt Veir; vare bivaldifci! gib det maatte
blive mildt Veir!
Bivastak, -staga, s. (bivvat) sudor, Sved.
bivastagain læt, »ære fved; dat bivasta
gaid båeca, det perfer Sveden üb.
Bivastakkés, -stakkas, adj. (bivvat) tilboie
lig til at svede, -stakkésvuotta, s. id.
Bivastak-lidne, s. sudarium, Sveddug.
Bivastak-raigge, s. Svedpore,
Bivastak-calbme, s. Tveddraabe.
Bivastuddat, -studam, v. n. = bivastuvvat.
Liv2stustet, ?,’. (diväBtnvvÄt) fvede lidt,
som snareste.
Bivastuttet, v. fad. (bivastuvvat) bringe til
at svede; bivastutte dalkkasak, sveddrivende
Sægemibter.
Bivastuvasgoattet, -goadam, v. mcli. (bi
vastuvvat) begynde at svede.
Bivastuvvalet, v. dem. = bivastustet.
Bivastuvvat, -stuvam, r. n. (bivvat) sudare,
svede.
Bivdaldet, v. cont. (bivddet) vedvarende fpge
at faa fat i, at jage, fiffe.
Bivdar, bivddar, ,3. (bivddet) venator, pisca
tor, Iceger, Skytter, Rifler; godde-bivdar,
Vildrenja’ger; guölle-bivdar, Ziffer.
Bivdarussat, -ruåam, v. factit. (bivdar) drive
Skytteri, gaa paa Jagt.
Bivdastallat, -stalara, v. fr. = bivddalad
dat.
Bivdaået, v. tard. (bivddet) i Mag foge efter
Bivcle.
noget, i Mag gaa paa Jagt! vuölgam
njuorjoid b. jeg reiser forat gaa paa Jagt
efter Seel; bivdasæmen am læ, hau er
endnu paa Jagt.
Bivddaladdat, -ladam, v. jr. (bivddet) nogle
Gange soge efter, nu og ba jage, fiffe.
Bivddalas, adj. (bivddet) tilboielig, hengiven
til at gaa paa Jagt.
Bivddalet, v. intens, (bivddet) cogere, festi
nare, drive stcerkt paa, stunde fig; son bivd
dali nu ænemus 00 nagadi ja sa ti, han
slyndte sig saa meget han orkede og kunde.
Bivdde, s. pers. (bivddet) En, som soger at
faa fat i noget, la?ger, Ziffer; boarrasä
mus bardne læ bivdde-bardne, hans eldste
Son er Iceger.
Bivddelästet, v. dem. (bivddet) forn snareste
soge lidt efter, som fnarefte fiffe, jage lidt.
Bivddelet, v. dem. (bivddet) forn snareste soge
efter, forn fnarefte jage, fiffe.
Bivddem, s. verb. (bivddet) Sogen, Jagen,
Fisken; bivddem-loppe, lagttilladelse; bivd
dem-flerbme, Fifkegarn,
Bivddemættom 1. -mættos, adj. (bivddet)
som ei kan fiffeS eller jllges.
Bivddet, bivdam, v. a. affectare, appetere,
renari, piscari, føge, strcebe efter, gaa paa
Jagt efter, jage, fiffe; bivdi muo barggo
guoibmen, han føgte at faa mig til Med
arbeider; daggar galvok saggarak bivd
dujuvvujek, faabanne Varer fpges meget;
aigom nakkarid b. jeg vil føge at faa
fooe; im bivde vahagattet gænge, jeg
fpger ikke at fkade nogen; b. gouagasast
anno, ftge Kongen om Naade; guoimes
hæga b. staa sin 9tæfte efter Livet; oggum
ja bivddim, jeg fiffebe og jagebe.
Bivddo, bivdo, s. 1) venatio, piscatio,%a%t,
Fisken ; mærra-bivdost læt, vcere paa ©pfiffe.
2) praeda, Fangst, Udbytte; bivdo alde sad
dai naggo, der bleu Trcette om Fangsten;
dakkikgo 816« Q bivdo? gjorde bu god
Fangst? im dakkam 0110 bivdo, dast læ
buok bivvudak, jeg gjorde ikke stor Fangst,
her er hele Udbnttet.
Bivdedet, v. cont. (bivddet) i längere Tid
fpge efter, jage, fiffe.
Bivdeldet, v. cont. = bivdaldet.
Bivdestästet, v. dem. — bivdestet.
Bivdestet, v. dem. (bivddet) fpge lidt efter,
jage, fiffe lidt.
Bivdetatte, adj. (bivdetet) ucrrd at fragte
efter, at faa, at fiske, jage efter.
Bivdetet, v. fact. (bivddet). .1) lade fpge,
jage, fiske. 2) labe sig jage, funne fifkes;
i mærast bivdet dam aige jagest, det
lader fig ikke gjpre at fiffe paa Soen paa
denne Tid af Aaret.
Bivdetægje, adj. = bivdetatte.
79

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:37:04 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordboglapp/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free