Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boald
Boai 82
Boaimadet, v. mom. (boaibmot) semel ca/’
-pere, fnappe eller plukke en enkelt Gang,
Boaimastet, v. mom. = boaimadet.
Boaimas, -maca 1, boaimas, 5. JButeo vul
garis, Skyuaak.
Boaimoldet, v. cont. (boaibmot) vedblivende
plukke og æbe.
Boaimos 1. -mos, -bmosa, -bmoca, ,3, (boaib
mot) ingluvies avium, guglefro (=buogi)a).
— Boaimosgoatte, s. id.
Boaimostet, v. dem. (boaibmot) plukke og
cede lidt,
Boaimostuvvat,-stuvam, v. desid. (boaibmot)
puste at plukke, gjeme ville plukke og æbe.
Boaimotatte, adj. (boaimotet) forn lader fig
plukke og cede,
Boaimotet, v. fad. (boaibmot). 1) lade
plukke og æbe, bringe til at plukke; nælgge
lodde boaimoti, Hungeren bragte Fuglen
til ai plukke, 2) lade fig plukke, kunne
plukkes, vcere gjorligt at plukke og æbe; æi
dak übmolak boaimot, disfe Knoppe lade
fig ikke plukke og cede; i äain doai
inot, paa dette Sted lader det fig ikke gjore
at plukke og cede.
Boaisan, 5. diaholus, FllndeN! vare b. val
das! gib Fanden tage det!
Boakas, boakkasa, adj. bofnet (om Fift).
Boakkan, F, fe boagan.
Boakkanastet, v. instr. (boagau) tingere,
omgjorde, fpænbe Bcelte el. Gjord omkring;
boakkauastujuvvum dm alemidadek birra,
©pl). 6, 14.
Boakkanas, -naca, s. dem. (boagan) übet
Bcelte.
Boakke-guölle, s. Torret, bofnet Fifk.
Boakko, boako, s.pustida, rariolae, Koppe;
boakoid borddet, vaksinere.
Boakko-davdda, s. Koppesygdom.
Boakkodet, v. a. pandere, torre, bokne,
Boakko-sagje, 5. Koppear,
Boakkot, boakom, v. n. pandi, torreZ lidt,
blive boknet.
Boakcanaddat, -nadam, v. fr. (boakcanet)
nu og ba faa Forstoppelfe i Halfen,
Boakcanattet, v. fad. (boakcanet) bringe
noget til at fidde fast i Halfen.
Boakcanet, v. n. faucibus obturari, propt&r
ca quod cihus glutiendus obhaeret, til
stoppes i Halfen, idet Maden ikke vil gaa
ned (jfr. dappasuwat).
Boalbadet, v. cont. (boalbbat) holde paa at
binde eller surre et Baand el, Toug luselig
uden at flaa Knude.
Lo2id2s, do2idd2s2 I, d«2ibd2, sich. <s//tt/.)
übehjcelpelig (f. Eks. om en Perfon, der fkal
udfore noget med valne Fingre).
Loald2stet, s/s»l. (doaiddat) fceste eller
surre ganfke lofelig.
Boalbasuttet, c. fad. (boalbasuvvat) bringe
til at famle, til at hakke i Tale eller Lcesmng.
Boalbasuvvat, -suvam, v. subj. (boalbbat)
in sermone yd lecbione haesitare, famle eller
hakke i Tale eller Lcesning.
Lo2id2t2tte, ach. fom lader fig
lofelig fcrfte.
Loaldatet, /ac/. 1) lade lose
lig fceste eller furre, a) lade fig faaledes
fcrfte, kunne faaledeK fceftes.
meget stjcrv i Venene (jfr.
boalSas).
Boalbbalästet, v. dem. (boalbbalet) i Hast
fæfte eller furre ganfke loselig,
Boalbbalet, v. subit. (boalbbas) i Hast fcrfte
eller furre lofelig,
Boalbbanet, v. inch. (boalbbai) begynde at
gaa, fcette fig i Bevcegelfe (om En, der er
ffjcEübent).
Boalbbasaddat, -sadam, v. fr. (boalbbaset)
nu og ba, af og til fastne, blive hängende
eller stopp es i Farten,
Boalbbasattet, v. fad. (boalbbaset) bringe
til at fastne, til’ at blive hcengende eller
stoppet i Farten.
scs)’s, fastne ved blot at furres lofelig uden
Knude, blive standfet i Farten ved at hcenge
fast i noget eller stryge mod noget.
Loaldb2suää2t, -suä2M, ». tale uklart (f. Eks.
naar man taler et fremmed Sprog).
Lo2idd2svuott2, -vuock2, .3. (doalddai) Skjcrv-
hed i Venene.
Boalbbat, boalbam, v. a. fasciam rei funi
culum sola Bexione, sine nodofigere, in ser
mone vel iedione haesitare, fæfte et Baand
eller Neb ved at fürre det lofelig om noget,
uden at flåa Knude, binde lofelig, famle
cl. hakke i Tale; alkevuoda diti si legje
spiri dusse boalbbam, for BekvemmelighedZ
Skyld havde de bundet Dyret ganfkc lofe
lig; boalbbe-njuovca, en Ijaffenbe, utt)be=
Hg talende Tunge.
Boalbbeld, adv. (boalbbai) ftjcevbent; sisa
boalbbeld, falübent; olgus boalbbeld, hjul’
bent.
Boalbbot, adv. (boalbbai) stjcevbent; b. vas
-?et, gaa paa en ftjcevbent Maade.
Boalbbotet, r. habit. (boalbbai) gaa fljcevbent.
Boaldasakkés, -sakkas, adj. (boaldaset) forn
ofte brænber eller fvider fine Ting.
Boaldaset, v. tard. (boalddet) lente urere,
brænbe langfomt el. i Mag, eller paa flere
Steder.
Boalddalas, 1) adj. — boaldasakkés. 2) s.
(dial.J Brcendenesle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
