Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6*
. )
Boald
Boalddelet, v. subit. (boalddet) i Hast brænbe.
Boaldestästet, v. dem. (boalddet) brænbe
ganske lidt.
Boaldestet, v. dem. (boalddet) brænbe lidt.
Boalddet, boaldam, v. a. urere, comburere
brænbe, opbrænbe, afbrænbe; boalddemen
læ, cinaid, han holder paa at brænbe Kul:
jogo boaldak um vuolatasaid? brænber
du op mine Sponer? dussen, gudnan b.
opbrærtbc, brænbe til Aste; boalddem
muorak, Brcendevedi boalddem-oaffar,
23rænbeoffer (jfr. buöllet),
Boaldetatte, adj. (boaldetet) som laber sig
brcende, som kan opbrcendes.
Boaldetet, v. fad. (boalddet). 1) lade brcrnde,
opbrcende. 2) lade sig brænbe, kunne op
brænbes (jfr. buollatet, eakketet).
Boaldetægje, adj. = boaldetatte.
Boalgatallat 1. -taddat, -talam, -tadam, v.
neutr. pass. (boalggat) blive talt ilde om,
blive foiflaget.
Boalgatet, v. fad. (boalggat) labe tale ilbe
om, lade forflage; son læ boalgatam muo
pappi, han har labet mig forklage for Presten.
Boalggat, boalgam, v. a. detredare, male
dicere, queri de aliqiio, tale ilbe eller mis
billigende om, forklage! bolggujuvvut, blive
ilde omtalt.
Boallasaddat , -sadam, v. fr. (boallaset)
bruse, bure nu og da.
Boallaset, v. n. fervere, fremere, bruse, dure
(om en Fos).
Boallat, boalam, v. n. = bållat.
Boallo, boalo, s. globidus, rtodulus (vestis)
Knap! boallo-dakte, Ankelbenet.
Boalotaddat 1. -tallat, -tadam, -talam, v.
fr. knappe igjen eller sammen flere Ting.
Boalotatte, adj. (boalotet) som fan sammen
knappes, fammenfnappelig.
Boalotet, v. fad. (boallo) fibulxvre, sammen
knappe.
Boalotkættai, 1) car. verb. (boalotet) uden
at sammenknappe. 2) adj. vebf. -kættes,
uknappet, ikke sammenknappet,
Boalotuttet, v. fad. (boalotæbme) berpve
Knappe, gjøre knappelM.
Boalotuvvat, -tuvam, v. subj. (boalotæbme)
blive uden Knappe, blive lens for Knappe.
Boalotæbme, -tærne, adj. vedf. -tes (boallo)
som ingen Knappe har, fnappelp’§.
Boalcagattet, v. fad. (boalcaget) gjore kro
get, krum.
Boalcaget, v. transl. (boalcas) curvion, ob
liquum, torsum fieri, blive kroget, krum,
vreden.
Boalcatallat, -talam, v. fr. (boalccat) gaa
hid og did (om En, som er frogfobet).
Boalceld, adv. (boalcce) kroget, vreden.
Boalcetet, v. mom. = vælcetet.
Boar
Boalcotet, v. habit. (boalcce) gaa med frogebe
Lodder.
Boalccanet, v. mcli. (boalcce) begynde at
gaa, fætte sig i Bevcegelse (om En, som er
Irogfobet).
Boalccas, adj. (tun præbic.) curvus, obliquus,
tortus, krum, kroget, vreben (jfr. boalbbai).
Boaccasattet, v.fad. (boalccaset) vride, vrikke.
Boalccaset, v. subj. (boalccas) = vælccaset,
vrides, vrikkes (om Foden).
Boalccat, -ccam, -ccajim, v. habil, (boalcce)
være krog- el. frumfobet, staa paa svage Ven
(f. Cts. en falbefærbig Krak).
Boalcce, boalce, s. res curva, distorta,
en kroget, krum eller vreden Gjenstand, en
Person eller Gjenstand, ber staar paa svage
Ben: d. juölgge, Krogfod.
Boalcce 1. bolcce, adj. = sjDalcca,
Boalccot, boalcom, v. n. corpore in utramque
partem vaciUante incedere, vralte (om So
fügte paa Land, ogsaa om Mennesker).
Boalvar 1. boalver, buolvar, boarvel, s.
mercator e civitate Torna, en Handels
mand el. Borger fra kornea, der i forrige
Tider unbertiben kom til Finmarken med
Handelsvarer.
Bonde.
Boandai, adj. vedf. -das 1. boanda, pottens
opibus, opulentus, velftaaenbe, velhavende
(jfr. rigges, uspar, javalas).
Boandaiduttet, v. fad. (boaudaiduvvat) gjøre
formuende.
Boandar, s. rusticus, Bonde.
Boandasmaddat, -madam, v. comp. (boan
dasmet) blive mere og mere velstaaende.
Boandasmattet, v. fad. (boandasmet) gjøre
rigere eller mere formuenbe.
Boandasmet, v. comp. (boandai) blive mere
velftaaenbe, blive rigere.
Boandastallat, -stalam, v. imit. (boandai)
agere Nigmand, stryde af sin Rigdom.
Boandodästet, v. dem. (boandodet) gjøre lidt
velstaaende,
Boandodet, v. fad. (boandot) gjøre velstaa
ende, formuende, rig.
Boandoladdat, -ladarn, v. dem. cont. (boan
dot) efterl)aanben blive lidt rigere.
Boandolästet, v. dem. (boandot) blive lidt
formuende.
Boandolet, v. dem. = boandolästet.
Boandot, v. n. (boandai) ditescere, blive vel
ftaaenbe, formuenbe, rig.
Boanos, .3. = bonus.
Boara, boarraga, F. gJaci.es fragilis, Paarig
Skjoris,
Boaran, adj. = boares.
83
Boandaiduvvat, -duvam, v. subj. (boandai)
= boandot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
