Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Boat. 86 Boclnja.
r
-duvam, v. subj. nervis debüüari (eundo
vel equüando) blive o,n, stiv, lemster i Sc
nerne ved stcrrk Ansttcngelse; d. va33emest,
blive lemster af at gaa (jfr. eabmastuvval .
Boatkolet, r. subit. (botkot) rive, slide af
med Heftigyed,
Boatkot, v. midt. = botkot.
Boaco, boccu, s. tarandits domitus, tarnt
Rcnsdyr; boccu mielkke, Renmcrlk; boceu
coarvve, Renshorn,
Boaco-agjai 1. -ägjai 1. -jägjai, adj. vedf.
-gjas, dires ta.randis domitis, rig paa
tamme Rensdyr, -agjaivuotta, s. id.
Boaco-barggo, s. Arbeide mcd Rensdyr; d,
bargost læm, jeg har Arbeide mcd Rensdyr,
Boaco-gaecce, s. Renvogter.
Boacoiduttet, v. fad. = bocuiduttet.
Boacoiduvvat, -duvam, r. subj. = bocui
duwat.
Boaco-narre, s. den Byrde en Ren kan beere
(30—36 Kg,)
Boacotuttet, v. fad. (boacotæbme) gi ore
fattig paa Ren,
Boacotuvvat, -tuvam, v. subj. (boacotæbme)
blive fattig paa Ren,
Boacotæbme, -tærne, adj. üebf. -tes (boaeo)
paup&r tarandis domitis, fattig paa Rens
dyr; son læ boacotebbus 20 mon, Han er
’faltigere paa Rensdyr end jeg,
Boaco-ælag, s. Rentrivsel,
Boaccot, boacom, v. n. = boacoiduvvat.
Boavje, s. gregales, en Samling af nogle
faa, Folgestab, Lag, Familie,
Bobbalet 1. bubbalet, v. a. in genibus aut
palmispedtim positum (puexulum) agitare,
gynge, huste cl. vippe (Sam) paa Kncrerne
eller Fodblad; b. mana julgiguim bajas,
gynge et Barn med Venene,
Bobbotallat 1. -taddat, -talam, -tadam,
c. fr. (bobbalet) gynge gjentagne ©ange,
op og ned,
Bodastet, v. n. (diaJ.J = bädastet
Bodda, s. momentum temporis, Stuiid, kort
Tid; dam bodda go, jaalænge som, imedens;
Math, 5, 25; bæive bodda, fåalænge Tagen
varer, medens det er Dag,
Boddain, s. (Loe. af bodda) possibilitas, fa-
CuUas, Mulighed ; i læk min boddain dam
dakkat, det staar ikke i vor Magt at gjore det;
i læk olbmui boddain dam buöece buöre
det, det staar ikke i Mennesters Magt at
hclbrede den Syge,
Boddak, s. plur: tant. (bodda) anni operae
praestandae, Tjenestctid; boddak sust læk
mannam. hans Tienestctid er forloben.
Boddasas, -saga, adj. (bodda) possibüis,
potens, mulig, som er noget mcrgtig, som
raaber mcd noget; i dat læk mv bodda-
sas dakko, det er ikke en Gjerning, som jeg
formaar nt übrette; ik don læk su bod
dasas, du raaber ikle mcd ham.
Boddi,.v (All. af boååa)fundus, Grund, Bund;
ase social hoattet, komme tilbunds i ©agen;
de læm mon dal æska dam sane mavso
social boattam, nu sorst er jeg da kommen
paa det Rene mcd det Ords Betydnina,,
Boddit, v. a. = boctctit.
Boddo, s. hora, tempus. Time, Tid, Stund;
ovta boddo gæSest son boatta, om en
Times Tid kommer han; galle boddo læ?
hvormange erhoffen? gæcos dalwe-boddo,
hele Vintertiden; dam boddoin, ved den
Tid; ærranam-boddo, Afskedsstund; jab
mem-boddo, Todsstund,
Boddosas, -saga, adj. (boddo) hoc vel Ria
aetate incidens. som tnbtræffer paa denne
eller hin Tid; min boddosas vaidno,
Krigen paa vor Tid (jfr. aiggasas).
Boddus, -dduca, s. dem. (boddo) üben Tid,
Stund; vuörde oanekas boddus! vent et
£iebtif:
Bodne, s. fundus, Bund, Grund; live b.
Havels Bund; i dato bodnai jukkat, han
Dtl ilke drikke tilbunds; valde borjas bod
nai! tag Seilet ned! — Comp. bodneb,
forn er nærmere Bunden, — Sup&rl. bod
nemus, [om er normest Bunden; bodne-
9 bui 1. -buid 1. bodneli, -lid, -lian, normere
ned mob Bunden; bodnelebbuci 1. -eid 1.
-eida, lidt længer ned mod Bunden; bod
neléstj nærmere Bunden end; bodnemugast,
laugst nebe ved Bunden,
Bodnet, v. a. — bådnet.
Bodnet 1. -nek, -neka, -neka, s. (bodne)
passer, flyndre,
Bodnetesvuotta, -vuoda, s. (bodnetæbme)
Bundlosbed, Afgrund,
Bodnetæbme, -tærne, adj. vedf, -tes (bodne)
immensus, profundus, bundlos; ibmel
bodnetes arkalmastemvuotta, Guds uenbe
lige Barmhjertighed,
Bodnjai, adj. vedf. bodnas 1. bodnjajis
(bodnjat) tortuosus, vreden, oinureden, for=
viftet; b. asse, en forviklet Sag, — dnjai
vuotta, s. id.
Bodnjajakkes, -jakkas, adj. (bodnjat) som
hav et Drangt Sindelag, vrangvillig.
Bodnjalästet, v. dem. subit. (bodnjalet) i
Has: Dribe, sno, dreie lidt.
Bodnjalet, r. subit. (bodnjat) i Hast breie,
vride om, sno, vende; doppe su coarv
vai ja bodnjai ædnami! grib den i Hornet
og kast ber. om paa Marken! gulai dam ja
i ve? bodnjali, han Horte det og breiebe
Houedct; jeßas bodnjalet, omvende sig
(bedre: jecas jorggalet).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
