Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Botka 94 Bovta
Botkatallat, -talarn, v. n. (botket) fyge (om
Stou, Tand), stove,
Botkestattet, v. fad. (botkestet) Bringe til
at fyge, stpve: biegga saddoid botkestatta,
Vindei bringer Sanden til at fyge.
Lotetet, r. n. 1) pulvis volitat, fu-iv,
njac (om det af Vinden opblcefte ©tø»),
spildes (om tørre Sager), 2) = borgestet.
Botket 1. bodket, v. n. fmin. us.) = bot
kestet.
Botkidattet, v. fad. (botkidet) bringe til nt
til at gaa af, at rotte af (om Haar
paa Sfinb).
Botkidet, v. n. 1) am^; deädere (de ca
ptllisj falde af, fosne, rotte af (om" Haar).
2) de animalibus, quae lac praebere de
sinunt, om Tyr, ber miste Mcelken (jfr, sa
gjanet).
Botkimættos, adj. (botkit) uafflidelig,
Botkit v. a. disrumpere, abrumpcrc, dis
jüngere a mamma, rive, flide af, itu, af.
bryde (Sovn, Lyst, Forretning), afvcrnue (fra
Bry,iet), sv«kke ved at patte (om Faar); ale
botke badde! flid ikke Vaandet af! nak
karid b. afbryde Sovnen i i buvte d, halo,
han fan ikke übrrjbbc Lysten,- sames, fid
noides b. aforrjbe fin Tale, fine Foret
ninger! dat dapatus botki sin ustebvuoda,
den Vegivenhed afbrod deres Venstab: ædne
botke maliar erit eisest, Moderen oænrter
fit Barn af fra Brystet,
Botkitatte, adj. = botkitægj«.
Botkitet, v. fad. (botkit) 1) lade
afbryde, afuenne, 2) labe fig afflibe, kunne
afoænneo.
Botkitægje, adj. (botkitet) afflibelig, afoæn=
nelig.
Botkodet 1. botkudet, r. midt. (botkot)
Idbc af paa flere Steder, slide i Stumper
flibe af i Mag; hærgek læk botkudam
lavcid, Senene have flidt Tommerne i
Stykker.
Lotkot, v. midt. = botkudet.
Lotkot 1. boskot, v. n. = botkaiduwat
Botkotallat 1. -taddat, -talam, -tadam, r.
fr. nu og ba ftro.
Botkotet, r. a. spargere, adspergere, stro:
b. saddoid callag ala, ftrø Sand paa Skrif
ten; navras-siebmanid b. bælddoi, strp
Ncepefro paa Ågeren,
Bocce, s. ca nim ossiculum, ex quo bibitur,
et hult Ben af en Fuglevingc, ber benyttes
som Trikkerxr,
Bocces, boccesan, s. (dial.) = böcce
Boccidaddat, -dadam, i, /)•. (boccidet) spire i
frem, styde ud paa flere Steder,
Boccidattet, r. fad. (boccidet) bringe til
at spire, til at springe üb, opoæffe; muorra
læ boceidattam lastaides, Trcret har studt
Slabe; giMabæivas boccidatta lidid, Paar
solen bringer Blomsternc til at springe ud:
dat asse d, aiggo rase, den Sag vil vcekte
Had: halo d, opvcekke Lyst.
Boccidet, c. n. germinare, pullulare, spire,
fptre op, fpringe üb, haue fit Udspring fra;
farga boccid gilva bajas, snart spirer Sa>
den op; rasekboccidisgoattam læk, Grau
set er begyndt at spire op; mi aast boc
cida? hvad vi! blive Folgen der.!?
Boccujægjai, adj. = boaeoægjai.
Boccustallat, -stalam, v. imit (boaco) lege
Ren. bære sig ad som en Ren,
Bocuiduttet, v. fad. (bocuiduvvat) giore rig
paa Ren,
Bocuiduvvat, -duvam, r. subj. (boaco) blive
rig paa Ren, blive formuende, komme fig.
Boculas, -la3a, adj. (boaco) — boacoæojai
Boccet, v. a. = båecet.
Bovdde-gaska, s. (dial.) Stilhed mellem Ilin
gerne cl. Byger.
Bovddidet, r. fr. (bovddit) indbyde nu og
da, en og anden Gang.
Bovddikættai, 1) c«/-. verb. (bovddit) üben
at indbyde. 2) adj. vedf. -kættés, uind
buden.
Bovddistästet, v. dem. = bovddistet. -stat
tet, v. fad. /s/.
I Bovddistet, v. dem. (bovddit) indbyde faa
fmaat.
j Bovddit, v. a. invitare, indbyde, bede: gusid
b. indbyde ©jæfter.
Bovddit, v. n. (de aere) sedari, blive stille
mellein Jünger: de dal bovddi 010-aon.
Bovdditallat, -talam, v. neutr. pass. (bovd
dit) blive inbbuben.
Bovdditatte, adj. = bovdditægje.
Bovdditet, v. fad. (bovddit) 1) lade ind
byde. 2) lade sig indbyde, vcrre t>ærb at
indbyde.
Bovdditægje, adj. (bovdditet) som lader sig
indbyde, som er oærb at indbyde.
Bovdna, kovna, .$. locum paulum editus.
tumor terrae, Tue.
Bovdnai, adj. uedf. bovdnas (bovdna) tuet.
Bovdni, adj. vedf. -dnis = bovdnai.
Bovedak, -daga, s. Charadrius Idaticula.
Strandryle.
Bovje, .9. Delphhuis aJbicans, Hvidfist.
Bovlaget, v. n. (bovlle) blive ffeffet.
Bovlas, bovlasa, adj. (dial.) varius, versi
color, spraglet, f fet.
Bovlle, bovle, s. en rund Flek.
Bovllot, bovlom, v. n. (bovlle) blive flekket.
Bovnas, -naca, s. dem. (bovdna) üben Tue.
Bovsa 1. båvsa, boksama, båfsama, .5. la-
Iji’iim, Lcebe.
Bovtaset, v. tara. (dokter) Dæffe langsomt,
med Varsomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
