Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Buoc. 103 Buskas.
Buocco, buoco, s. morhus, ©t)ge, Sugdom;
buocco læ ædnamest, der er Sygdom i
Landet.
Buocca, buoca, s. membrum virile et ho
minum et animalium.
Buovdnjat, buovnjam, v. n. — guvdnjat.
Buovnjaget, v. transl. — guvnjaget.
Buovnjak 1. -njat, -njaka, -njaha, s. talpa,
Muldvarp — muoldak).
Buovca, buovcaga, s. — buokcagas.
Buovca, adv. (buokcat) sub aquam sub
mersus, under Bandet, dukkende; lodde læ
buovca mannam dasfc dokko, Fuglen har
faret under Vandet herfrå did.
Buovcaldattet, v. a. — buokcalattet,
Buovcatet, v. fad. (buokcat) 1) lade bulle.
2) lade fig gjøre at dukke; dabbe læ nu
coages åtte i buovcat, her er saa grunbt,
at det ikke lader fig gjøre at dukke.
Buperdet, v. n. corpus rotare retro, gjøre
Ztundkast bagover (jfr. gubbarastet).
Burddo, burdo, s. tempus, aliquamdiu, en
Tid, en god Stund; galle don burdo jav
kik, bu bleu borte en god Stund; burdorak
dubaktaga ellim, jeg levede en god Stund
üben Tobak; burddoboddo, en Tid lang.
Burdos, -doca, ,3. dem. (burddo) en kort Tid.
Bure, s. = buvre.
Burgan, burggan, .3. (burggat) Visitor.
Burgaset, v. tara. (burgget) imag unberføge,
gjcnnemlede, visitere.
Burggalas, adj. (burgget) tilbpielig til at
ransage, visitere.
Burggaset, v. transl. (burgget) blive under-
sogt, visiteret.
Burggelet, v. subit. (burgget) i Hast visitere.
Burgget, burgam, v. a. investigare, scru
/s/)-/, rausage, gjennemlede, unberføge, visitere.
Burgget, burgam, v. a. exonerare, losse
(Varer af Saab) = skippot.
Burggojakkés, -jakkas, adj. (burggot) som
er knap mod Folk, fom formener nogen det
tilborlige; borramus- burggojakkés. forn
giver fine Folk knap Kost. -jakkésvuotta,
s. id.
Formening af noget, Forbud.
Burggos, adj. (burggot) interdictus, for
buben (jfr. gielddos).
Burggot, burggom, burggojim, v. n. non
concedere, interdicere, ikke inbrømme, for
mene, nægte, vcere knap mcd; son burggo
min dast orromest, han nægter os at for
blive her; burggo min vieggamest caee
jecas galdost, han formener os at hente
Vand af sin Kilde (jfr. siggot, gielddet,
riddet, humistet).
Buri, adv. (buörre) voluntarie, med det Gode;
mavsakgo dam buri? Betaler bu det mcd
det Gode?
Burihit, adv. magnifice, prægttgt; son «11«,
garvoda b. Han lever, kl«der sig prægtigt.
Burild 1. buöreld, adv. (buörre) i) jheile,
placidis verdis, mcd det Gode, 2) mox,
hrevi, snart, paa en Stund; i son daga
dam buöreld, an gjør det ikke paa en
god Stund’ i son boade deiki vuost
buöreld, han lommer ikke hid igjen for det
forste.
Burist, adv. (buörre) bene, salve! ave! vel,
godt, god Dag! burist mon birggim, jeg
klarer mig godt; g’o olmus b. guoratalla,
ase, naar man rtgtigt unberføger ©agen;
durist, burist! god Dag, god Dag!
Buristoaidne, adj. grantseende,
Buristsivdnadus, -auga, s. Velsignelse.
Buristsivdnedet, v. a. benedicere, velsigne.
Buricak, s.plur. (buörre) amici, gode Venner.
Burrog, s. (dial.) I—21—2 Aar gammcl Okse.
Burru, s. (dial.) = ortok.
Burrudak, -daga, s. (buörre) praestantia,
virtus, ©obl)eb, Dyd.
Bursket, v. n. spiritum cum fremitu emit
tere, prüfte, freefe; hæsta, guovca burska,
Hesten, Björnen pruster.
Bursketet, v. Wom. (durstet) pruste en enkelt
Gang.
Bursnjudne-havdda, s. Anas spectdbilis,
Pragtederfugl.
Burssa, bursa, ,3. marsupium, Pung, Penge
pung; plur. bursak, testiculi, Pungene.
Bus 1. bussai, adv. modo, tantum, lun,
kuns, bare; vare bus lifcik munji addam,
mon lifcim bus darbasægje, havde bu bare
givet mig, jeg havde vceret trængenbe; vare
bussai oagotas lifci! naar her nu bare var
et Renbcelte!
Busadet, v. cont. (bussat) nøle faa fmaat.
Busak, s. plur. = buvsak.
Busak 1. busat, adj. vedf. busakis, magnis
testiculis instruetus. forn har store Testikler.
Busaået, v. aestim. (bussat) anse nogen for
D’Joler, fynes, at nogen nøler.
Busatet, v. fad. (bussat) bringe til at nøle.
Bussa 1. bussai 1. busse 1. busgatto, s. Felis
domestica, Kat.
Bussai, adj. vedf. -5535, segnis, tardus, fen,
fenbrægtig.
Bussat, busam, v. n. cundari, segniter
agere, nøle, verre fenfoerdig.
Lusto, ,3. c>’/s/tt. Haardusi, Lug; lik6Btn
d. Luggen i Hestens Pande; Bpine d. en
Kvast af Grifebust.
Burse 1. burso 1. bursas, adj. = barse,
bulsse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
